Sådan henter du arkiver fra et tidligere hjemmebibliotek efter Arkiver og installer

  • Dato for seneste ændring: 21 november, 2008
  • Artikel: HT2196
  • Gammel artikel: 107297

Oversigt

Lær, hvordan du gendanner en brugers hjemmebibliotek efter en Arkiverings- og installerings-installation. Når du udfører arkivering og installering, kan du vælge indstillingen Bevar bruger- og netværksindstillinger. Gør du det, bevares brugerne automatisk på computeren, og deres hjemmebibliotek forbliver korrekt knyttet til dem. Hvis du med andre ord har valgt Bevar bruger- og netværksindstillinger, har du ikke brug for denne artikel.

Berørte produkter

Mac OS X 10.4, Mac OS X 10.3, Mac OS X 10.5, Mac OS installation/konfiguration (enhver version)

Mac OS X 10.4.11 eller tidligere: Hvis du ikke har valgt Bevar bruger- og netværksindstillinger før arkiverings- og installeringsinstallationen, antages det, at du ønsker at beholde tidligere brugeres arkiver, men at du ikke ønsker dem automatisk knyttet til nogen eksisterende bruger. Hvis dette sker, findes arkiverne her:

/Previous Systems/Previous System n/Brugere/

"n" er ovenfor lig med et tal som f.eks. 1. Hver gang du arkiverer og installerer, tilføjes en Previous System-mappe med et nyt nummer til mappen Previous Systems (Previous System 2 osv.).

Mac OS X 10.5 eller nyere: Hvis du ikke valgte Bevar bruger- og netværksindstillinger før arkiverings- og installeringsinstallationen, antages det, at du ønsker at beholde tidligere brugeres arkiver, men at du ikke ønsker dem tilknyttet automatisk til en eksisterende bruger. Arkiverne er placeret i en tidsstemplet mappe:

/Previous Systems/år-måned-dag_timeMinut

For eksempel ville en mappe med navnet "2007-11-08_1100" blive oprettet i /Previous Systems/ hvis du udførte installationen præcis kl. 11.00 den 8. november 2007.


Hvis du har brug for at få noget fra et tidligere hjemmebibliotek, så følg disse trin:

  1. Åbn Diskværktøj (Mac OS X 10.3, 10.4 eller nyere) eller Disk Copy (Mac OS X 10.2.8 eller tidligere). Det er placeret i mappen Værktøj i mappen Programmer
  2. Hvis du anvender Mac OS X 10.2.8 eller tidligere eller Mac OS X 10.4 eller nyere, så vælg Nyt > Billede fra mappe eller enhed fra menuen Filer.
    Hvis du anvender Mac OS X 10.3 til og med 10.3.9, så vælg Nyt > Billede fra mappe i menuen Billeder.
  3. Der vises en dialogboks. Vælg mappen Previous System, derefter mappen Brugere og derefter mappen med navnet på den forrige bruger.
  4. Klik på Billede.
  5. Gem billedarkivet på skrivebordet (tryk på Kommando-D), og giv det et navn efter eget valg.
  6. Når processen er afsluttet, vises billedarkivet på dit skrivebord.

    Tip: Billedet kan også arkiveres (gemmes) på en cd eller dvd, som bruger Disk Copy, Diskværktøj eller Finder, hvis du ønsker det.
  7. Træk et vilkårligt arkiv fra det aktive billede derhen, hvor du ønsker det.


Hvis du på Mac OS X 10.5.x har udført en arkiverings- og installeringsinstallation af Mac OS X uden at bevare brugerne, men senere finder ud af, at du ønskede at bevare brugerne, kan disse trin anvendes til at gendanne en brugers samlede hjemmemappe:

  1. Aktiver rodbrugeren
  2. Log ind som rod.
  3. Bekræft, at du ikke p.t. har en brugerkonto oprettet med det samme kaldenavn som hjemmemappen, som du ønsker at gendanne.Hvis du allerede har en bruger med det samme navn som den hjemmemappe, som du er i gang med at gendanne, så slet brugerkontoen ved hjælp af Systemindstillinger.  Bemærk:  Hvis nye brugere allerede har dokumenter i deres hjemmemappe, som du ønsker at bevare, så sørg for at vælge indstillingen "Gem hjemmemappen i et diskbillede" eller "Ændr ikke hjemmemappen", når du bliver bedt om det. Du skal bevare mindst én administratorbruger i systemet, så hvis du fjerner din eneste administratorbruger, skal du først oprette en midlertidig administratorbruger, som kan slettes efter trin 9.
  4. I Finder åbner du harddisken og navigerer til Previous Systems/YYYY-MM-DD_HHMM/Brugere (hvor YYYY-MM-DD_HHMM er datoen og klokkeslættet for, hvornår Arkiver og Installer blev udført).
  5. Lokaliser den hjemmemappe, som du ønsker at gendanne.
  6. Åbn et andet Finder-vindue, gå ind på harddisken igen, og naviger til mappen Brugere.
  7. Træk (flyt) brugerens (kort navn) mappe fra /Previous Systems/YYYY-MM-DD_HHMM/Brugere til /Brugere.
  8. Anvend området Konti i Systemindstillinger til at oprette en ny bruger med det samme kaldenavn som navnet på hjemmemappen, som du flyttede på det forrige trin. 
  9. Klik på OK, når du ser "En mappe i mappen Brugere har allerede det samme "kaldenavn".Ønsker du at anvende mappen som hjemmemappe for denne brugerkonto? Dette ændrer ejerskabet på alle arkiver i Hjem.
  10. Log ud.
  11. Log ind som den bruger, der blev oprettet på forrige trin.
  12. Slå rodbrugeren fra.
Not helpful Somewhat helpful Helpful Very helpful Solved my problem