Kontroller saldoen på din Apple-konto

Brug App Store til at få vist din saldo. Eller brug Apple Music-appen eller Apple TV-appen på en pc.

Kontroller din saldo på din iPhone, iPad eller Apple Vision Pro

  1. Åbn appen App Store.

  2. Tryk på dit foto, dine initialer eller log ind-knappenlog ind-knappen øverst på skærmen. Du bliver muligvis bedt om at logge ind med dit Apple-id.

  3. Hvis du har en saldo, vises beløbet. Hvis der ikke vises et beløb, har du ingen saldo.

Sådan kontrollerer du din saldo på Mac

  1. Åbn App Store. Hvis du får vist en log ind-knap nederst i indholdsoversigten, skal du klikke på den og logge ind med dit Apple-id.

  2. Hvis du har en saldo, vises beløbet under dit navn. Hvis der ikke vises et beløb, har du ingen saldo.

    Skærmen Konto i App Store til macOS, hvor kontosaldoen er fremhævet.

Sådan kontrollerer du din saldo på Windows-pc

  1. Åbn appen Apple Music eller Apple TV-appen.

  2. Klik på dit navn nederst på indholdsoversigten. Du skal muligvis logge ind med dit Apple-id først.

  3. Hvis du har en saldo, vises beløbet under dit navn. Hvis der ikke vises et beløb, har du ingen saldo.

    Menuen Konto i Apple Music til Windows, hvor kontosaldoen vises.

Hvis saldoen på din Apple-konto ser forkert ud

  • Hvis du mener, at saldoen på din Apple-konto er forkert, skal du logge ud af App Store, Apple Music-appen eller Apple TV-appen. Log derefter ind, og tjek saldoen igen.

  • Hvis du stadig mener, at saldoen er forkert, skal du kontrollere din købshistorik for at se, om du har købt et emne, eller om et abonnement er blevet fornyet.

Hvis du vil slette dit Apple-id eller ændre land eller område

Du skal have brugt hele saldoen på din Apple-konto, før du kan slette dit Apple-id eller ændre land eller område for dit Apple-id. Du bliver muligvis også nødt til at vente på behandling af igangværende refunderinger. Kontakt Apple-support, hvis din saldo er lavere end prisen på et enkelt emne.

Læs mere om, hvordan du sletter dit Apple-id.

Læs mere om, hvordan du ændrer land eller område for dit Apple-id.

Hvis du har en saldo på din Apple-konto, du ikke kan bruge

Du kan ikke indløse eller returnere Apple Gift Cards, App Store- og iTunes-gavekort eller få udbetalt saldoen på din Apple-konto i kontanter, undtagen hvor det er påkrævet ved lov. Hvis din retskreds tillader refundering af indløste gavebeløb, kan du kontakte Apple-support og anmode om refundering. Når du kontakter Apple, skal du angive følgende oplysninger:

  • Dit Apple-id.

  • Beløbet, der ønskes refunderet.

  • Din aktuelle leveringsadresse.

Udgivelsesdato: