Om Remote til iPhone og iPod touch
Oversigt
Remote er et program til iPhone og iPod touch, der gør det muligt at styre lyd- og videoafspilning fra dit iTunes-bibliotek og fra Apple TV. Denne artikel indeholder oplysninger om, hvordan du indstiller Remote og løser eventuelle problemer. Remote kan hentes i iTunes Store ved hjælp af App Store på din iPhone eller iPod touch samt ved hjælp af iTunes på din Mac eller pc. Du kan finde oplysninger om funktionerne i Remote på www.apple.com/dk/itunes/remote/.
Berørte produkter
AppleTV, iPhone, iTunes, iPod touch, iPhone 3G, iPhone 3GS, iPod touch (2nd generation)
Systemkrav for Remote (iTunes)
- iPhone eller iPod touch med softwareversion 2.0 eller nyere*
- iTunes 7.7 eller nyere
* iPhone- eller iPod touch-software version 3.0 eller nyere kræves til den bevægelsesbaserede fjernbetjeningsfunktion
Systemkrav for Remote (Apple TV)
- iPhone eller iPod touch med softwareversion 2.0 eller nyere
- Apple TV med softwareversion 2.1 eller nyere*
* iPhone- eller iPod touch-software version 3.0 eller nyere og Apple TV-software version 2.4 eller nyere kræves til den bevægelsesbaserede fjernbetjeningsfunktion
Indstilling af Remote
Remote skal parres med dit iTunes-bibliotek eller Apple TV for at kunne styre afspilning af indhold. Benyt følgende fremgangsmåde for at parre Remote.
iTunes
- Åbn iTunes på din Mac eller PC.
- Opret forbindelse fra din iPhone eller iPod touch til et Wi-Fi-netværk, der har forbindelse til det lokale netværk, som også din Mac eller PC har forbindelse til.
- Åbn programmet Remote på din mobile enhed.
- Vælg Tilføj Bibliotek på indstillingsskærmen i Remote.
- Remote viser en firecifret adgangskode. Vælg navnet på din iPhone eller iPod touch på listen Enheder i iTunes, og indtast adgangskoden.
- Remote parres nu med iTunes, og du kan gennemse dit bibliotek med Remote og vælge et nummer til afspilning.
Apple TV
- Opret forbindelse fra din iPhone eller iPod touch til et Wi-Fi-netværk, der har forbindelse til det lokale netværk, som også dit Apple TV har forbindelse til.
- Åbn programmet Remote på din mobile enhed.
- Vælg Tilføj Bibliotek på indstillingsskærmen i Remote. Remote viser derefter en firecifret adgangskode.
- Vælg Indstillinger i hovedmenuen på Apple TV, vælg Generelt, og vælg derefter Fjernbetjeninger.
- Vælg navnet på din iPhone eller iPod touch.
- Indtast den firecifrede adgangskode. Anvend lydstyrkeknapperne på Apple-fjernbetjeningen (infrarød) til at ændre det viste tal, og anvend knapperne til afspilning af næste/forrige nummer til at skifte ciffer.
- Tryk på Færdig.
- Remote parres nu med Apple TV, og du kan gennemse dit bibliotek med Remote og vælge et nummer til afspilning.
Yderligere oplysninger
Hvis du har problemer med at oprette forbindelse fra Remote til iTunes eller Apple TV, bør du læse nedenstående supportdokument.