Ofte stillede spørgsmål om overgang fra .Mac til MobileMe

  • Dato for seneste ændring: 23 juni, 2009
  • Artikel: HT1932

Oversigt

Denne artikel indeholder oplysninger om, hvad .Mac-medlemmer kan forvente af MobileMe-opgraderingen.

Berørte produkter

.Mac, MobileMe

Hvad er MobileMe?
MobileMe er Apples nye internetservice til Mac, iPhone, iPod touch og pc, der indeholder det bedste fra .Mac og tilføjer mange nye funktioner. Med MobileMe modtager du fortsat services, der udnytter Mac-integration, f.eks. iDisk, og fotodeling fra iPhoto ’08 eller nyere. Du får også en pakke med nye webprogrammer på me.com: e-post, adresser og kalender samt 20 GB onlinelagerplads.

Hvad skete der med www.mac.com?
MobileMe har en ny hjemmeside på www.me.com, hvor du finder en pakke med webprogrammer, der har det samme velkendte udseende som programmerne på din Mac. Det anbefales, at du opdaterer dine bogmærker til www.me.com.

Kan MobileMe bruges sammen med min Mac på samme måde som .Mac?
Ja. Med MobileMe kan du fortsat drage fordel af funktioner, der udnytter den problemfri integration i Mac OS X og iLife, f.eks.:

  • Tilbage til Min Mac.
  • Få adgang til iDisk i Finder
  • iWeb-websted-hosting
  • Mac-til-Mac-synkronisering af adresser, kalendere, bogmærker mm.
  • Fotodeling direkte fra iPhoto ’08 og Aperture 2 eller nyere
  • Filmdeling direkte fra iMovie '08 eller nyere

Jeg får vist .Mac-indstillinger i Systemindstillinger.  Hvordan ændrer jeg dem til MobileMe-indstillinger?
Mac OS X 10.5.x: Hvis Mac OS X 10.5.4 allerede er installeret, skal du åbne Systemindstillinger, klikke på .Mac og vente et øjeblik.  Du får vist en besked om, at .Mac nu er MobileMe.  Klik på knappen Softwareopdatering, og hent og installer derefter MobileMe-opdateringen til Mac OS X. Hvis du har Mac OS X 10.5, 10.5.1, 10.5.2 eller 10.5.3, , skal du opdatere til 10.5.4 og derefter installere MobileMe-opdateringen til Mac OS X. Du kan fortsætte med at bruge .Mac-indstillinger i mellemtiden.

Mac OS X 10.4.x: Dette er nomalt for Mac OS X 10.4.11. Du kan fortsætte med at bruge .Mac-indstillinger.

Blev min onlinelagerplads forøget med opgraderingen?
Ja. Med MobileMe får de fleste brugere dobbelt så meget lagerplads som me .Mac:

  • Individuelle abonnenter får 20 GB lagerplads i stedet for 10 GB.
  • Familiepakker får nu 40 GB lagerplads: 20 GB til hovedkontoen og 5 GB til hver af de fire underkonti.


Hvis du har købt en lageropgradering, opgraderes lageret også uden yderligere gebyr.

  • En lageropgradering på 10 GB er nu på 20 GB. Din nye lagerplads bliver 40 GB i alt.
  • En lageropgradering på 20 GB er nu på 40 GB. Din nye lagerplads bliver 60 GB i alt.


Bemærk! Det kan tage op til to uger, før lagerforøgelsen vises for alle konti. Din lagerplads bør være opgraderet senest d. 24. juli.

Jeg har en iPhone eller iPod Touch, der allerede indeholder adresser, kalendere og bogmærker. Hvordan aktiverer jeg MobileMe?
Det er nemt og tager kun nogle få minutter. Følg blot denne vejledning for at undgå at overskrive dataene på telefonen under den første indstilling.

Kan jeg sende og modtage e-post fra både @mac.com og @me.com?

Hvis du har fået en arbejds-@mac.com-e-post-adresse efter d. 9. juli, kan du fortsætte med at bruge den pågældende adresse, som du hidtil har gjort, og samtidig bruge din nye adresse @me.com. E-post-beskeder, der sendes til den ene eller den anden adresse, vises i webindbakken samt på dine enheder. Du kan finde en vejledning i, hvordan du bruger begge e-post-adresser, herunder hvordan du indstiller din Mac, pc, iPhone eller iPod touch, under Indstilling af MobileMe-e-post på en Mac.

Hvad sker der med mine iWeb-websteder? Er URL'erne ændret?
Dine iWeb-websteder er stadig tilgængelige på de samme URL'er og har også fået en ny URL på (www.me.com). (web.mac.com/emily_parker/) virker f.eks. på samme måde som (web.me.com/emily_parker) – begge fører til det samme websted. Hvis du har indstillet et personligt domæne for dit iWeb-websted, bør det fortsat fungere, uden at du ændrer nogen indstillinger i registreringsorganisationen.

Hvad med mit webgalleri?
Webgalleri er nu MobileMe-galleri.  Hvis du allerede har oprettet et galleri, findes alle dine fotos og film stadig der på den samme URL.  Derudover har galleriet også en ny URL på me.com.  Fotoene på http://gallery.mac.com/emily_parker findes f.eks. også på http://gallery.me.com/emily_parker, så dine venner kan finde dine fotos, hvad enten de har den gamle eller den nye URL.

Kan jeg stadig bruge mit mac.com-id som Apple-id?
Ja. Dit @mac.com-id fungerer stadig som et Apple-id til indkøb i iTunes Store og Apple Online Store og til køb af Apple-printprodukter, der er oprettet med iPhoto eller Aperture. Du kan fortsat bruge dit @mac.com-id, eller du kan bruge dit nye me.com-id, som Apple-id. Begge navne har adgang til den samme konto.

Kan jeg fortsat bruge mit mac.com-id til iChat?
Dit @mac.com-id kan stadig bruges til iChat. Du kan også bruge dit @me.com-id til iChat. Det er imidlertid ikke identisk med dit mac.com-iChat-id og virker kun, så længe dit MobileMe-abonnement er aktivt.

Hvad skete der med Learning Center?
Learning Center blev oprindeligt designet til at lære dig, hvordan du skulle bruge .Mac og udnytte din Mac fuldt ud. Som en del af overgangen fra .Mac omfatter MobileMe et fuldt selvstudium på Apple.com og detaljeret hjælpeindhold på me.com. Du kan også besøge www.apple.com/dk/findouthow, hvor du via gratis selvstudier kan lære om de grundlæggende Mac-elementer og få tip til, hvordan du arbejder med fotos, film, musik mm.

Er andre .Mac-funktioner berørt?
Som en del af overgangen til MobileMe er nogle funktioner forsvundet: Webadgang til bogmærker (synkronisering af bogmærker mellem Mac og/eller pc understøttes stadig), iCards, .Mac-lysbilleder og understøttelse af Mac OS X 10.3 Panther-synkronisering.

Hvilke webbrowsere kan bruges sammen med MobileMe?
Da MobileMe-webprogrammerne drager fordel af de nyeste webteknologier, skal du bruge følgende browsere:

  • På din Mac: Safari 3 eller Mozilla Firefox 2 eller 3. 
  • På din pc: Safari 3, Mozilla Firefox 2 eller 3 eller Microsoft Internet Explorer 7. Bemærk! Internet Explorer 7 understøttes ikke fuldt ud. Internet Explorer 7 har kendte kompatibilitetsproblemer med moderne webstandarder, der berører web 2.0-programmer, f.eks. MobileMe. Du kan bruge Internet Explorer 7, men du har ikke adgang til alle MobileMe-funktioner, og ydeevnen er ringere.

Fungerer mine .Mac-lysbilleder stadig?
Billeder i billedmappen iDisk vises stadig i Skærmskåner i Systemindstillinger, men udgiveren til .Mac-lysbilleder er ikke længere tilgængelig , og de nyeste versioner af iPhoto og Aperture understøtter ikke længere publicering af .Mac-lysbilleder. Hvis du bruger en ældre version af iPhoto eller Aperture, kan du indtil videre stadig publicere fotos til iDisk.

Jeg har en .Mac-detailsalgsæske Kan jeg stadig bruge den til aktivering?
Ja. Du skal blot gå til www.me.com/activate og indtaste din kode for at komme i gang.

Hvad sker der med mine gamle e-post-beskeder, der er arkiveret på .Mac?
Du har stadig adgang til alle dine eksisterende e-post-beskeder med MobileMe Mail. Du behøver ikke at foretage dig noget. De adresser, der var i .Mac Address Book, er også tilgængelige i MobileMe Contacts.

Jeg har en konto udelukkende til e-post. Hvordan fungerer den nu?
Du kan tjekke din MobileMe-e-post med din iPhone og iPod touch, og du har også adgang til din e-post på me.com og på din Mac og Windows-pc. Dataene i din adressebog synkroniseres imidlertid ikke.

Kan jeg købe yderligere konti udelukkende til e-post?
Konti udelukkende til e-post findes ikke mere. Kun eksisterende konti udelukkende til e-mail kan stadig fornys. Hvis du vil dele din MobileMe-konto med andre familiemedlemmer, kan du til enhver tid, mens dit abonnement er gældende, købe en familiepakkeopgradering i afsnittet Account på me.com.

Min .Mac-konto skal fornys efter 9. juli 2008. Skal jeg betale den nye MobileMe-pris?
Ja. Individuelle MobileMe-abonnementer koster nu blot $99 USD.

Hvilken version af Mac OS X skal jeg have for at kunne bruge MobileMe?
På en Mac kræver MobileMe den nyeste version af Mac OS X 10.5 eller Mac OS X 10.4.11 (Mac OS X: Opdatering af softwaren) for at kunne opdateres til de nyeste versioner.

Jeg har Mac OS X 10.4 Tiger, kan jeg stadig bruge MobileMe?
De fleste MobileMe-funktioner kan bruges sammen med Tiger, men du skal køre den nyeste version (aktuelt version 10.4.11), og MobileMe-funktioner vises stadig som .Mac. Visse funktioner, f.eks. Tilbage til min Mac, kræver Mac OS X 10.5 Leopard. Du kan finde flere oplysninger om brug af Mail sammen med MobileMe i Mac OS X 10.4.11 under Indstilling af MobileMe-e-post på en Mac.

Jeg kører stadig Mac OS X 10.3 Panther eller tidligere. Kan jeg bruge MobileMe?
De fleste MobileMe-funktioner fungerer ikke i Mac OS X-versioner, der er ældre end 10.4 Tiger. Det skyldes, at MobileMe anvender nye teknologier og funktioner, der er kommet til, efter at disse OS-versioner blev udviklet. Visse funktioner fungerer dog stadigvæk, herunder:

  • E-post ved hjælp af Mac OS X Mail
  • Brug af iDisk i Finder
  • Publicering fra iWeb 1.0

Jeg vil lade mit .Mac-medlemskab udløbe. Kan jeg få det samme navn i @me.com
MobileMe-navne fås efter først til mølle-princippet. Hvis har været aktivt .Mac-medlem fra d. 9. juli, er dit medlemsnavn også gældende i @me.com.

Hvor længe kan jeg beholde min @mac.com-adresse?
Så længe din konto forbliver aktiv, fungerer din @mac.com-adresse, som den altid har gjort. Hvis din konto annulleres, og du vender tilbage senere, får du imidlertid kun en @me.com-adresse.

Kan jeg publicere og abonnere på kalendere?
Ja. De vises imidlertid ikke online på www.me.com/calendar eller på iPhone eller iPod touch.

Når jeg vælger "Publicer til MobileMe" i iCal, publiceres der til både ical.mac.com og ical.me.com? 
Nej. Publicerede kalendere forbliver på ical.mac.com/medlemsnavn/Kalendernavn.

Hvordan fornyer jeg en masterkonto for en familiepakke?
Hvis du har en familiepakke med en masterkonto, kan du fortsat forny abonnementet på familiepakken i afsnittet Account på me.com. Din konto fornyes som en individuel konto med en familiepakkeopgradering.

Hvordan får jeg mit tidligere medlemsnavn i MobileMe?
Navne, der ikke har været brugt i en vis periode, er muligvis genbrugt. Prøv at logge på med dit tidligere medlemsnavn og din tidligere adgangskode. Hvis det virker, kan du genaktivere din konto og få dit navn tilbage. Hvis det ikke virker, kan du prøve at anmode om en ny MobileMe-konto med dit tidligere navn.  Hvis det ikke virker, kan det genbrugte navn være taget af et nyt MobileMe-medlem.  Du skal vælge et andet navn til din nye MobileMe-konto.

Jeg har flere spørgsmål om MobileMe.  Hvor kan jeg få hjælp?
Se MobileMe Help og MobileMe Support for at få flere oplysninger om MobileMe. 

Important: Mention of third-party websites and products is for informational purposes only and constitutes neither an endorsement nor a recommendation. Apple assumes no responsibility with regard to the selection, performance or use of information or products found at third-party websites. Apple provides this only as a convenience to our users. Apple has not tested the information found on these sites and makes no representations regarding its accuracy or reliability. There are risks inherent in the use of any information or products found on the Internet, and Apple assumes no responsibility in this regard. Please understand that a third-party site is independent from Apple and that Apple has no control over the content on that website. Please contact the vendor for additional information.

Not helpful Somewhat helpful Helpful Very helpful Solved my problem