Boot Camp: Systemkrav til Microsoft Windows
Oversigt
Med Apples Boot Camp-software, der følger med Mac OS X 10.5 Leopard og 10.6 Snow Leopard, kan du installere og køre Microsoft Windows og Windows-baserede programmer på din Intel-baserede Mac. I denne artikel beskrives de systemkrav og krav til Windows-disken, der skal opfyldes for at kunne bruge Boot Camp.
Berørte produkter
Boot Camp, Microsoft Windows XP, Microsoft Windows Vista
Systemkrav
Du har brug for følgende for at kunne bruge Boot Camp med Mac OS X 10.5 eller nyere:
- En Intel-baseret Mac
- En installeringsdisk til Mac OS X 10.5 Leopard eller 10.6 Snow Leopard. Dette kan enten være en Mac OS X-disk, der fulgte med ved køb af programmet, eller en Mac OS X Install Disc 1 fra en Mac, hvor Mac OS X var forudinstalleret.
- Et USB-tastatur og en USB-mus eller et indbygget tastatur med pegefelt
- Mindst 10 GB ledig plads på den disk, hvor installeringen foretages (til Microsoft Windows og Windows-baserede programmer)
- Boot Camp-assistent, som installeres af Leopard i /Programmer/Hjælpeprogrammer/
Du skal også en Microsoft Windows-disk, der svarer til en af følgende beskrivelser:
- En original disk med en 32-bit version af Microsoft Windows XP Home Edition eller Professional med Service Pack 2 eller Service Pack 3
- En original disk med en 32-bit version af Microsoft Windows Vista Home Basic, Home Premium, Business eller Ultimate
- Til visse Mac Pro- eller MacBook Pro-computere: en original disk med en 64-bit version af Microsoft Windows Vista Home Basic, Home Premium, Business eller Ultimate
Se Boot Camp 2.0: Hvilke versioner af Microsoft Windows understøttes? for at få flere oplysninger.
Vigtigt! Hvis du installerer Windows XP, skal installeringsdisken til Microsoft Windows XP indeholde Service Pack 2 (SP2) eller Service Pack 3 (SP3). Boot Camp 2.1 skal være installeret, før du opgraderer Windows XP til Service Pack 3 (SP3) eller Windows Vista til Service Pack 1 (SP1).
Du skal altid bruge den nyeste version af Boot Camp, der er tilgængelig til din version af Mac OS X. Vælg Apple > Softwareopdatering for at søge efter tilgængelige opdateringer til Mac OS X. Alle tilgængelige firmwareopdateringer til din computer skal også være installeret.
Yderligere oplysninger
Vigtigt! Apple yder ikke teknisk telefonsupport til installering, brug eller gendannelse af Microsoft Windows. Der ydes support til Boot Camp-indstillingsassistent, samt til installering eller gendannelse af Boot Camp-software, mens du befinder dig i Windows. Der findes muligvis også supportartikler og -diskussioner på Apples supportwebsted.
Important: Information about products not manufactured by Apple is provided for information purposes only and does not constitute Apple’s recommendation or endorsement. Please contact the vendor for additional information.