MacBook Air: Gode råd og tip til overførsel
Oversigt
Få mere at vide om, hvad du bør overveje, før du overfører data til din nye MacBoo
Berørte produkter
MacBook Air
- Både kilde- og målcomputeren skal være tilsluttet en strømkilde, før du starter overførslen. Kontroller, at de begge er tilsluttet til en stikkontakt, før du starter.
- Hvis du vil reducere den tid, der kræves til systemoverførsel, kan du overveje at bruge en USB-Ethernet-adapter på din MacBook Air og en kabelbaseret Ethernet-tilslutning til overførselskilden. Forbind blot de to maskiner ved hjælp af et enkelt Ethernet-kabel. Du behøver ikke at tilslutte computerne til et samlingspunkt, en switch eller en router. Dette er normalt hurtigere, end hvis du bruger en trådløs forbindelse. Det anbefales, at du tilslutter dine kilde- og målcomputere til det kabelbaserede netværk, inden du starter overførslen.
- Hvis du har problemer med Ethernet-tilslutningen eller det trådløse netværk, kan du i stedet overføre ved hjælp af Internetdeling fra kilden
Følg disse trin for at bruge Internetdeling.
- Indstil en hjemmeforbindelse fra kildecomputeren.
- Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik derefter på Deling.
- Vælg Internetdeling.
- Vælg en netværkstjeneste i menuen “Del forbindelsen fra”. Vælg IKKE AirPort til dette trin.
Bemærk! Du kan f.eks. bruge indbygget FireWire. Du behøver ikke at have forbindelse til internettet for at overføre data på denne måde. - Vælg AirPort for at dele din internetforbindelse på listen "Til computere, der bruger".
- Klik på Indstillinger i AirPort, og angiv navn og adgangskode for netværket.
- Opret forbindelse til det AirPort-netværk, du oprettede i trin 1, på MacBook Air-computeren.
- Åbn Overførselsassistent på begge computere, når du har oprettet forbindelse, og fortsæt som normalt.
- Undgå, at kildecomputeren sættes på vågeblus, mens du forsøger at overføre. Du kan slå vågeblus fra på begge computere ved at gå til Systemindstillinger, klikke på Energibesparelse og derefter vælge Speciel i Optimering. Sæt skyderen for "Lad computeren gå på vågeblus efter" på Aldrig. Derved forhindrer du, at kildecomputeren sættes på vågeblus under overførsel.
- Hvis du vælger en trådløs overførsel, skal du sørge for at bruge den bedst mulige trådløse forbindelse. Inden du starter, kan du bruge måleren Signalstyrke øverst til højre på skærmen for at finde den placering, der har det stærkeste signal på kildecomputeren. Du kan eventuelt også fjerne potentielle kilder til interferens. Du opnår den bedste trådløse overførsel på et 802.11n-netværk.
- Hvis du bruger Mac OS X Leopard, skal du bruge Softwareopdatering eller gå til Apple-overførsler for at opdatere til Mac OS X v10.5.6 eller nyere.
Yderligere oplysninger
Du kan finde oplysninger om, hvordan du konfigurerer MacBook Air med Indstillingsassistent under MacBook Air: Sådan konfigurerer du MacBook Air med Indstillingsassistent.
Du kan finde oplysninger om, hvordan du bruger Overførselsassistent under MacBook Air: Sådan bruges Overførselsassistent.
Bedøm denne artikel: