MP3 ID3-koder: Hvad er det?
Oversigt
I denne artikel defineres ID3-koden (version 1 og 2), der kan være en del af en MP3-fil, og det forklares, hvorfor kodens oplysninger kan virke krypterede, samt hvordan kodens format ændres i iTunes.
Berørte produkter
iTunes, iPod
En ID3-kode bruges til at indsætte oplysninger i en MP3-fil. Det er ikke en officiel angivelse af MP3-formatet.
ID3 version 1 omfatter enkle felter, f.eks. album, kunstner og titel via et tekstfelt til 30 tegn, der er indsat i slutningen af MP3-filen ved hjælp af i alt 128 byte data.
ID3 version 2 er fuldstændig omskrevet og giver mulighed for felter med forskellig længde. Den giver desuden mulighed for flere tekstoplysninger samt andre oplysninger, f.eks. hvem der har kodet filen, websteder, billeder, tekster og andre oplysninger.
Følgende oplysninger stammer fra iTunes-hjælp:
- "Hvis en sangtitel og oplysningerne om sangen ikke vises korrekt, er oplysningerne sikkert skrevet i et program, som lagrer oplysninger på en anden måde end iTunes. Du kan muligvis løse problemet ved at konvertere sangoplysningerne til eller fra et andet lagringsformat.
Sådan ændrer du kodeformatet: Vælg de sange, du vil konvertere, og vælg derefter Konverter ID3-koder i Avanceret-menuen. Du kan vælge en version af ID3, og du kan konvertere tegnsættet til andre formater. Tegnsætalternativet er praktisk til sange med oplysninger på sprog, der bruger ikke-romanske tegn.
Dette alternativ er praktisk, hvis du vil bruge MP3-filerne sammen med et andet program, hvor der bruges et andet format, eller hvis du har filer fra internettet, der tilsyneladende indeholder krypterede oplysninger. Hvis konvertering af koderne ikke løser problemet, skal du rette oplysningerne manuelt".