Fejlfinding af iPhone Bluetooth-hovedsæt
Oversigt
Har du problemer med dit iPhone Bluetooth-hovedsæt? Disse trin til fejlfinding hjælper dig med at løse dine problemer nemmest muligt. Sørg for at udføre fejlfinding, inden du sender dit iPhone Bluetooth-hovedsæt til service.
Berørte produkter
Bluetooth-headset
Hovedsættet er ikke synligt for iPhone
- Kontroller, at hovedsættet er opladet og tændt.
- Pardannelse med iPhone.
- Du kan finde årsagerne til, at automatisk pardannelse ikke fungerer i "iPhone og iPhone Bluetooth-hovedsæt: Om automatisk pardannelse".
- Kontroller, at hovedsættet bliver vist på enhedslisten på din iPhone (Vælg Indstillinger > Generelt > Bluetooth).
- Kontroller, at hovedsættet er trådløst forbundet med din iPhone. Når der er forbindelse til hovedsættet, vises et blåt (
) eller hvidt (
) Bluetooth-symbol i statuslinjen øverst på skærmen på iPhone.
Kan ikke danne par med iPhone eller en anden Bluetooth-enhed
- Kontroller, at hovedsættet er opladet og tændt, når du forsøger at danne par.
- Forsøg at danne par med en anden enhed.
- Se "iPhone Bluetooth-hovedsæt og Bluetooth-enheder fra tredjepart."
Uregelmæssig forbindelse mellem iPhone og Bluetooth-hovedsættet
- Kontroller, om der er noget i nærheden, der kan forstyrre radiofrekvensen.
- Se "Undgå forstyrrelser i radiofrekvensen"
Knappen på iPhone Bluetooth-hovedsættet virker ikke, som den skal
- Tænd for hovedsættet (tryk, indtil lysdioden er grøn, og slip derefter knappen - hvis den grønne lysdiode er væk efter 5 sekunder, skal du prøve at oplade hovedsættet).
- Tryk på knappen igen. Lysdioden skal være grøn, mens du holder knappen nede.
Statusindikatoren på iPhone Bluetooth-hovedsættet virker ikke, som den skal
- Tænd for hovedsættet (tryk, indtil lysdioden er grøn, og slip derefter knappen - hvis den grønne lysdiode er væk efter 5 sekunder, skal du prøve at oplade hovedsættet).
- Tryk på knappen igen. Lysdioden skal være grøn, mens du holder knappen nede.
Se "iPhone Bluetooth-hovedsæt: Om statusindikatoren."
iPhone Bluetooth-hovedsættet oplader ikke
Tilslut hovedsættet til iPhone Bluetooth-rejsekablet eller til iPhone Dual Dock, der er sluttet til en USB-højhastighedsport på computeren, som ikke må være sat på Vågeblus eller i Dvale. Statusindikatoren skal lyse orange under opladningen og grønt, når opladningen er afsluttet.
Hvis du har en iPhone, skal du tilslutte din iPhone og hovedsættet til en dobbelt oplader (kabel eller dockingstation), iPhone skal vise batteriniveauet for iPhone Bluetooth-hovedsættet, hvis det er under opladning. Se "iPhone Bluetooth-hovedsæt: Sådan oplades det."