iPhone Bluetooth-hovedsæt: Sådan finder du serienummeret
Oversigt
Hvis du, efter fejlfinding af dit iPhone Bluetooth-hovedsæt, finder ud af, at et erstatningshovedsæt vil løse problemet, skal du finde serienummeret.
Berørte produkter
Bluetooth-headset
Du kan finde serienummeret på dit iPhone Bluetooth-hovedsæt på flere måder. Serienummeret er elleve (11) tegn langt.
På den kasse, som iPhone Bluetooth-hovedsættet blev leveret i
Serienummeret ("Serial No.") er trykt på en etiket, der sidder bag på kassen.

På dit iPhone Bluetooth-hovedsæt
Serienummeret på dit iPhone Bluetooth-hovedsæt står under Apple-logoet og teksten "Designed by Apple in California" bag på hovedsættet. Det er på denne side af hovedsættet, du finder mærkning angående godkendelse og produktidentifikation.

På din Mac
- Tilslut iPhone Bluetooth-hovedsættet til din Mac via iPhone Bluetooth-rejsekablet eller iPhone Dual Dock (fjern iPhone, hvis den er sluttet til kablet eller dockingstationen).
- I Finder skal du vælge Apple > Om denne Mac
- Klik på Flere oplysninger, og klik på pilen til visning ved siden af Hardware
- Klik derefter på USB Under USB-enhedstræ finder du en post for iPhone Bluetooth-hovedsæt.

I Windows XP
- Tilslut iPhone Bluetooth-hovedsættet til din computer via iPhone Bluetooth-rejsekablet eller iPhone Dual Dock (fjern iPhone, hvis den er sluttet til kablet eller dockingstationen).
- Åbn Enhedshåndtering (højreklik på Denne computer og klik på Administrer i genvejsmenuen).
- Vælg Enhedshåndtering under Systemværktøjer.
- Under Brugerstyrede inputenheder (HID) skal du finde en USB-brugerstyret inputenhed (HID), der omhandler hovedsættet (når du dobbeltklikker, står der iPhone Bluetooth-hovedsæt i feltet Placering)


- Klik på fanen Detaljer. Serienummeret er den sidste del af Enheds-id (efter tegnet "\").
