Om statusindikatorerne på iPod shuffle (1. generation)

  • Dato for seneste ændring: 30 marts, 2009
  • Artikel: HT1814
  • Gammel artikel: 300553

Oversigt

Dette dokument omhandler iPod shuffle
Hvis du har en iPod shuffle (2. generation) , skal du se dette dokument.

Hvis du har en iPod shuffle (3. generation) , skal du se dette dokument.

iPod shuffle har statusindikatorer både på forsiden og på bagsiden. Statusindikatoren på forsiden lyser grønt for at angive iPod shuffles afspilningsaktivitet eller orange for at vise dens forbindelsesstatus. Statusindikatoren på bagsiden lyser grønt, orange eller rødt for at angive batteriladningen, når du trykker på knappen på bagsiden, og lyser orange, når iPod shuffle er tilsluttet til en computer.

Du kan finde et oversigtskort i kassen med iPod shuffle, hvor statusindikatorernes virkemåde forklares i detaljer. Nedenfor finder du flere oplysninger om statusindikatorerne.

Berørte produkter

iPod shuffle

Frakobling af iPod shuffle fra en computer

Når iPod shuffle er tilsluttet til en computer, lyser statusindikatorerne på for- og bagsiden orange. Nedenfor finder du en forklaring på signalerne:

Lyser vedvarende orange ikke i brug, kan fjernes, oplader Du kan sikkert fjerne iPod shuffle fra computeren.
Blinker orange i brug, fjern ikke
  • iPod shuffle bruges af computeren og bør ikke fjernes. Hvis du vil fjerne iPod shuffle i denne tilstand, skal du bruge iTunes til at skubbe iPod shuffle ud (eller afslutte alle programmer og skubbe iPod shuffle ud af Windows Stifinder eller Finder), vente på at statusindikatoren holder op med at blinke og derefter fjerne iPod shuffle.
  • Du kan se, om iPod er fuldt opladet eller er i gang med at oplade, ved at skubbe iPod ud i iTunes eller vis Finder/Windows. Hvis indikatoren lyser vedvarende orange og ikke blinker, er opladning i gang. Hvis den lyser grønt, er opladningen afsluttet.
Lyser vedvarende grønt ikke i brug, kan fjernes, fuldt opladet Du kan sikkert fjerne iPod shuffle fra computeren.
Ingen indikatorer lyser ikke i brug, kan fjernes, oplader ikke Du kan sikkert fjerne iPod shuffle fra computeren.

Kontrol af batteriet under tilslutning

Hvis du vil kontrollere batteriet, mens iPod shuffle er tilsluttet til en computer, skal du kontrollere, at computeren ikke er i dvaletilstand, før du trykker på statusknappen for batteriet.

Grøn god ladning
Orange lav ladning
Rød meget lav ladning
Ingen indikatorer lyser ingen ladning

Brug af iPod shuffle til musikafspilning

Tænde iPod shuffle Statusindikatoren på forsiden lyser grønt i op til 3 sekunder og slukkes derefter. Statusindikatoren på bagsiden lyser også i nogle få sekunder for at vise dig batteriets status. Hvis du ikke er sikker på, om iPod shuffle er tændt, skal du se bag på den. Hvis du kan se en grøn stribe øverst på skydeknappen, er iPod shuffle tændt.
Afspille musik Statusindikatoren på forsiden lyser grønt.  
Trykke på knappen Afspil/pause for at starte en sang Statusindikatoren på forsiden lyser grønt i 2 sekunder og slukkes derefter.  
Trykke på knappen Afspil/pause for at sætte en sang på pause Statusindikatoren på forsiden blinker grønt i 1 minut. Hvis iPod shuffle sættes på pause i mere end 1 minut, slukkes statusindikatoren på forsiden.
Trykke på en vilkårlig knap på forsiden af iPod shuffle Statusindikatoren på forsiden lyser grønt, så længe du holder knappen nede. Dette gælder ikke, hvis Hold er slået til.
Slå Hold til Statusindikatoren på forsiden blinker orange 3 gange hurtigt efter hinanden. Hold slår knapperne på forsiden af iPod shuffle midlertidigt fra. Du kan slå Hold til ved at holde knappen Afspil/pause nede i 3 sekunder. Hvis du trykker på en knap på forsiden, mens Hold er slået til, lyser statusindikatoren på forsiden orange.
Slå Hold fra Statusindikatoren på forsiden blinker grønt 3 gange hurtigt efter hinanden. Du slår Hold fra ved at trykke på knappen Afspil/pause i 3 sekunder eller sætte skydeknappen bag på iPod shuffle på slukket position. iPod shuffle er slukket, når den grønne stribe øverst på skydeknappen ikke kan ses.
Skrue op for lyden (knappen +) Statusindikatoren på forsiden lyser grønt, indtil du slipper knappen +. Den holder op med at lyse, når du når den maksimale lydstyrke.
Skrue ned for lyden (knappen -) Statusindikatoren på forsiden lyser grønt, indtil du slipper knappen -. Den holder op med at lyse, når du når den minimale lydstyrke.
Spole en sang tilbage Statusindikatoren på forsiden lyser grønt, indtil du slipper knappen eller når starten af sangen. Du spoler en sang tilbage ved at holde knappen Forrige/spol tilbage nede.
Spole en sang frem Statusindikatoren på forsiden lyser grønt, indtil du slipper knappen eller når starten af sangen. Du spoler en sang frem ved at holde knappen Næste/spol frem nede.
Hoppe til begyndelsen af en spilleliste Statusindikatoren på forsiden lyser grønt i 2 sekunder. Du hopper ved at trykke på knappen Afspil/pause 3 gange hurtigt efter hinanden. iPod shuffle begynder at spille den første sang på spillelisten. Hvis skydeknappen på bagsiden er i shuffle-position, begynder iPod shuffle at afspille den første sang på listen.

Fejlindikator

Hvis der er opstået en fejl i iPod shuffle, blinker indikatoren på forsiden orange og grønt, når du trykker på en knap. Hvis det sker, skal du prøve at slukke iPod shuffle, vente nogle få sekunder og derefter tænde den igen. Hvis statusindikatoren på forsiden stadig blinker orange og grønt, kan det skyldes, at der ikke er nogen sange at afspille på iPod shuffle. Brug iTunes til at føje sange til iPod shuffle, og kontroller, at de sange, du tilføjer, er kompatible.

Hvis indikatoren stadig blinker orange og grønt, skal du bruge iTunes til at gendanne iPod shuffle og derefter bruge iTunes til at tilføje sange. Hvis indikatoren stadig blinker orange og grønt, skal din iPod shuffle muligvis til service.

Not helpful Somewhat helpful Helpful Very helpful Solved my problem