Mac OS X: Indstilling af Windows arkivdeling

  • Dato for seneste ændring: 03 juni, 2008
  • Artikel: HT1812

Oversigt

Mac OS X 10.2 og senere indeholder Windows arkivdeling, som gør det muligt at tilslutte pc'er, som kører Windows, til din computer ved hjælp af deres originale protokol for deling. Lær hvordan du indstiller dette.

Berørte produkter

Mac OS X 10.4, Mac OS X 10.3, Mac OS X 10.2, Mac OS X 10.1, Mac OS X 10.0, Mac OS X 10.5

Indstilling af brugerkonti

Brugere, som tilslutter til Windows-deling, skal have brugerkonti på den delende Mac OS X computer. Adgang som gæst er ikke muligt. Enhver person, som allerede har en konto på Mac OS X computeren, kan bruge sin eksisterende konto. Du skal logge ind Mac OS X computeren med en administratorkonto for at indstille dette. Trinene er forskellige for nye og eksisterende brugere.

Nye brugere

  1. Vælg Systemindstillinger i menuen Apple.
  2. Vælg Konti under menuen Oversigt.
  3. Klik på Ny bruger (10.2) eller knappen "+" (10.3 eller senere).
  4. Indtast brugerens Navn og Korte navn som skal logge ind fra Windows.

    Brugerens korte navn er præcis måden som brugeren vil indtaste deres navn, når de logger ind på Windows-deling. Det korte navn skrives altid med små bogstaver.

    Brugere af Windows 98: Hvis du logger ind Windows 98 med et brugernavn, skal du sørge for, at det passer til det korte navn på kontoen i Mac OS X. Hvis du ikke logger ind på Windows 98 med et brugernavn, skal du først oprette et nyt brugernavn i Windows 98, som passer til det korte navn på kontoen i Mac OS X. For yderligere oplysninger om brug af Windows operativsystemer, bedes du se Microsofts vejledninger eller kontakte Microsoft for yderligere hjælp.

  5. Indtast brugerens adgangskode.
  6. Kun version 10.2: Klik på afkrydsningsfeltet for "Lad bruger logge ind fra Windows".
  7. Kun version 10.2: Klik på OK.
  8. Afslut Systemindstillinger.

Eksisterende brugere

Bemærk: Mac OS X 10.2 kræver disse trin, men brugere af Mac OS X 10.3 eller senere behøver muligvis ikke at udføre nogen af dem. Hvis en eksisterende konto i Mac OS X 10.3 eller senere ikke kan logge ind fra Windows, skal du blot udføre trin 1, 2, 3 og 9.

  1. Vælg Systemindstillinger i menuen Apple.
  2. Vælg Konti under menuen Oversigt.
  3. Vælg kontoen.
  4. Klik på Rediger bruger.

    Hvis du redigerer din egen konto (den bruger der er logget ind), skal du udføre det ekstra trin og skrive din adgangskode i feltet Aktuel adgangskode og derefter trykke på Tilbage. Dette kræves ikke, når du redigerer andre konti.

  5. Marker afkrydsningsfeltet "Lad bruger logge ind fra Windows".

    Når du vælger "Lad bruger logge ind fra Windows" for enhver konto undtagen din egen, vil du få vist meddelelsen, "Aktivering af SMB-support kræver nulstilling af adgangskoden. Vil du nulstille adgangskoden?" Selvom denne meddelelse ikke vises for din konto, når du er logget ind som administrator, gælder den stadig. Når du aktiverer Windows log ind for din egen konto, skal du ændre din adgangskode på samme tid.

  6. Du får en meddelelse om at nulstille adgangskoden. Klik på OK.
  7. Indtast den nye adgangskode og klik på Arkiver.
  8. Prøv at logge ind fra Windows med den valgte konto. Hvis du kan logge ind, er du nu færdig.
  9. Hvis den valgte konto ikke kan logge ind på Windows-deling ved første forsøg, skal du gå tilbage til brugerens konto og ændre adgangskoden igen.

Angiv arbejdsgruppenavnet i Windows

SMB-standardarbejdsgruppenavnet i Mac OS X er "ARBEJDSGRUPPE". Hvis du udførte en specialinstallering af Mac OS X og slog BSD-undersystemet fra, vil du muligvis ikke kunne ændre dit arbejdsgruppenavn, hvilket muligvis vil forhindre dig i at kunne dele. Hvis du udførte en standardinstallering er dette er ikke et problem. Geninstaller om nødvendigt og marker Mac OS X 10.2 med BSD-undersystemet.

Hvis du deler arkiver mellem Mac og pc, skal du sørge for at dine arbejdsgruppenavne er nøjagtig de samme på begge computere.

Aktivering af Windows-deling

  1. Vælg Systemindstillinger i menuen Apple.
  2. Vælg Deling under menuen Oversigt. Navnefeltet Bonjour (tidligere "Rendezvous") vil blive brugt til Mac OS X SMB-værtsnavnet. Dette er navnet som vises i Andre computere i Windows.

    Kun for version 10.2 og 10.2.1: Hvis der findes et DNS-post for omvendt opslag på din computer, vil DNS-navnet blive brugt i stedet for den der angives her.

  3. Klik på afkrydsningsfeltet for Windows-deling (findes i kolonnen Tjeneste). Netværksindstillinger viser "Windows-deling er slået til".
  4. Kun for version 10.4: Som angivet af de gule meddelelser, skal du klikke på knappen Slå konti til og udfylde den efterfølgende dialogboks.

    Hvis Windows-deling tjenesten ikke forbliver slået til skal du sørge for, at du har en pålidelig netværksforbindelse.

Tilslutning til Windows-deling

Computere, som anvender et Microsoft Windows operativsystem, tilslutter til Windows-deling på Mac'en ligesom de ville på enhver anden Windows (SMB) delingstjeneste. For yderligere oplysninger om brug af Windows operativsystemer, bedes du se Microsofts vejledninger eller kontakte Microsoft for yderligere hjælp.

Brugere af Windows 98: Hvis du logger ind på Windows 98 med et brugernavn, skal du sørge for at det passer til det korte navn på kontoen i Mac OS X. Hvis du ikke logger ind på Windows 98 med et brugernavn, skal du først oprette et nyt brugernavn i Windows 98, som passer til det korte navn på kontoen i Mac OS X.

Ved kopiering af arkiver til en Windows-computer, skal du bruge Windows-legal names. Hvis et arkiv indeholder bestemte tegn, vil arkivet ikke kunne kopieres.

Important: Oplysninger om produkter, som ikke produceres af Apple, er kun inkluderet til orientering og er ikke udtryk for Apples anbefaling eller godkendelse. Kontakt leverandøren for at få flere oplysninger.

Not helpful Somewhat helpful Helpful Very helpful Solved my problem