Mac Pro: Hvordan du nulstiller SMC'en (System Management Controller)

  • Dato for seneste ændring: 12 marts, 2009
  • Artikel: HT1806
  • Gammel artikel: 304123

Oversigt

SMC'en er en chip på logicboardet, som kontrollerer alle strømfunktioner på computeren. Hvis din computer har et strømproblem, kan nulstilling af SMC'en muligvis løse det. SMC'en kontrollerer forskellige funktioner, herunder:

  • Giver besked til computer, om hvornår den skal tænde, slukke, gå i dvaletilstand, vågne op, koble fra osv.
  • Håndterer nulstillinger af systemet fra forskellige kommandoer.
  • Kontrollerer ventilatorerne

Berørte produkter

Mac Pro

Bemærk, at nulstilling af SMC'en ikke nulstiller PRAM'en. Nulstilling af SMC'en løser ikke problemer i forbindelse med, at computeren ikke reagerer. I disse situationer er det normalt tilstrækkeligt at starte din computer igen. Hvis din computer ikke reagerer, skal du udføre følgende trin, ét efter ét og i denne rækkefølge, indtil problemet er løst:

  1. Tvungen afslut (Alternativ-Kommando-Escape).
  2. Genstart (Kontrol-Kommando-afbryderknap).
  3. Tvungen Luk ned (tryk på afbryderknappen i 10 sekunder).

Nulstilling af SMC'en kan løse visse computerproblemer som f.eks. at den ikke starter, ikke viser video, problemer med dvaletilstand, ventilatorstøj osv. Hvis din computer stadig udviser disse typer problemer, efter du har startet computeren igen, kan du prøve at nulstille SMC'en.

Sådan nulstiller du SMC'en på en Mac Pro:

  1. Vælg Luk nedi menuen Apple (eller hvis computeren ikke reagerer, skal du holde afbryderknappen nede indtil den slukker).
  2. Afmonter alle kabler fra computeren, inklusive netledningen og alle skærmkabler.
  3. Vent mindst 15 sekunder.
  4. Sæt netledningen til igen, og sørg for, at du ikke trykker på afbryderknappen samtidigt. Tilslut derefter dit tastatur og musen til computeren.
  5. Tryk på afbryderknappen for at starte computeren op igen.

Her er en anden måde du kan nulstille SMC'en på en Mac Pro computer:

  1. Vælg Luk ned i menuen Apple (eller hvis computeren ikke reagerer, skal du holde afbryderknappen nede indtil den slukker).
  2. Åbn og fjern den metalliserede ydre låge.
  3. Tryk på afbryderen SMC_RST, som du finder til højre lige neden under rækken af diagnostiske LED'er. Brug en ikke-metalliserede, ikke-ledende genstand, f.eks. en træblyant. Bemærk! Mac Pro (fra tidlig 2008) har ikke afbryderen SMC_RST. Se proceduren for nulstilling i det forrige afsnit.
  4. Sæt den metalliserede ydre låge tilbage på plads.
  5. Tryk på afbryderknappen for at starte computeren op igen.

I modsætning til modellerne af Power MAC G5 eller Power Mac G4 computere, har Mac Pro computeren ingen PMU. Denne funktionalitet er blevet erstattet af SMC'en.

Not helpful Somewhat helpful Helpful Very helpful Solved my problem