Brug af Diskværktøj i Mac OS X 10.4.3 eller senere til at kontrollere eller reparere diske

  • Dato for seneste ændring: 11 juni, 2009
  • Artikel: HT1782
  • Gammel artikel: 302672

Oversigt

Med Mac OS X 10.4.3 eller senere kan Diskværktøj kontrollere din computers opstartsdisk (enhed), så den ikke starter op fra andre enheder. Denne funktion kaldes "Live-kontrol." Hvis Diskværktøj opdager problemer, som kræver reparation, skal du starte op fra din Mac OS X-installations-dvd og bruge Diskværktøj på disken til at foretage reparationerne. (Du kan ikke reparere opstartsenheden, når computeren stadig starter fra den.)

Berørte produkter

Mac OS X 10.4, Mac OS X 10.5

Vigtigt at huske

  • Live-kontrol fungerer kun på Mac OS X Extended (Journaled)-formaterede (HFS+J)-enheder. Hvis du forsøger at kontrollere en ikke-journaliseret disk, viser Diskværktøj denne meddelelse: "FEJL: kunne ikke fryse enheden (handlingen understøttes ikke)."
  • Under en Live-kontrol stopper indikatoren for Diskværktøj, åbne programmer bliver langsommere eller holder op med at svare, der vises muligvis en forløbsmarkør (den ligner en snurrende mølle), eller også virker det som om, computeren holder op med at svare ("fryser").
  • Når du starter en Live-kontrol, kan du ikke nødvendigvis annullere den, afhængig af hvor langt i processen den er nået.
  • Du støder muligvis ind i problemer, hvis du forsøger at kontrollere eller reparere en passiv, ikke-startdisk (mere om dette nedenfor).
  • Hvis du får advarsler om "Forkert arkivstørrelse temp" kan du roligt ignorere disse (mere om dette nedenfor).

Der kan opstå problemer, hvis du forsøger at kontrollere eller reparere en passiv disk

Diskværktøjet holder muligvis op med at svare uden at vise en fejlmeddelelse eller blokerer computeren i adskillige sekunder, hvis du forsøger at kontrollere eller reparere ikke-startenheder, som ikke kan gøres passive.

Hvis du forsøger at kontrollere en enhed, som ikke er din opstartsdisk, men Diskværktøjet af en eller anden grund ikke kan gøre enheden passiv (der er måske f.eks. åbne filer på enheden), ser det ud som om kontrollen går i gang, men den afbrydes uden at vise en alarmmeddelelse. Hvis du ser i Konsol (/Programmer/Hjælpeprogrammer/), ser du følgende indlæg:

Kontrollerer lagringsenhed
Lagringsenheden kunne ikke gøres passiv.
Kan ikke gøre disken passiv i forbindelse med kontrollen, forsøger live-kontrol

Hvis du forsøger at reparere en disk, som ikke kan gøres passiv, ser reparationen ud til at gå i gang, men afbrydes, når Diskværktøjet viser denne meddelelse: "Reparation af disk mislykkedes med fejl. Kunne ikke deaktivere disk."

Hvis du ser i Konsol (/Programmer/Hjælpeprogrammer/), ser du følgende indlæg:

Kontrollerer og reparer lagringsenhed
Lagringsenheden kunne ikke gøres passiv.
Kan ikke gøre disk passiv til kontrol.
Reparation af disk mislykkedes med fejl. Kan ikke gøre disk passiv

I sjældne situation svarer computeren muligvis ikke i adskillige sekunder.

Hvis du ikke kan afgøre, hvilke filer der er åbne på den disk, som du vil kontrollere eller reparere, skal du genstarte computeren og herefter aktivere disken igen eller starte op fra din Mac OS X-installations-dvd eller -cd for at reparere.

""Forkert arkivstørrelse temp" kan ignoreres

Du bemærker muligvis et antal advarsler om "Forkert arkivstørrelse tempnummer", når du forsøger at kontrollere eller reparere en enhed med Diskværktøjet eller fsck_hfs med "-l"-indstillingen. Du kan roligt ignorere advarslen om eventuelle "tempnummer"-filer.

Du får f.eks. vist noget i følgende stil:

Kontrollerer enhed "Macintosh HD"
Kontrollerer HFS Plus-enhed.
Kontrollerer Extents Overflow-arkiv.
Kontrollerer katalogarkiv.
Forkert arkivstørrelse temp420595
(Skal være 0 i stedet for 84538)
Forkert arkivstørrelse temp468627
(Skal være 0 i stedet for 16464)
Kontrollerer arkiver med mange forbindelser.
Kontrollerer kataloghierarkiet.
Kontrollerer enhedens bitmap.
Kontrollerer oplysninger om enheden.
Enheden Macintosh HD skal repareres.
Fejl: Den underliggende opgave rapporterede fejl ved afslutning
1 HFS-enhed kontrolleret
Enhed skal repareres

Hvis dette sker, skal du benytte fsck i enkeltbrugertilstand eller starte computeren fra en anden enhed, før der udføres kontrol eller reparation.

Avancerede oplysninger: Dette problem kan opstå, fordi størrelsen på disken til trunkerede åbne filer uden forbindelse ikke opdateres, før du starter en live-kontrol. Tilstedeværelsen af disse filer skaber ikke et problem, da deres størrelse i hukommelsen er korrekt. Disse filer slettes, så snart de lukkes. Hvis computeren ikke lukker ned som normalt, slettes de ved næste opstart.

Dette dokument opdateres, efterhånden som oplysningerne bliver tilgængelige.

Not helpful Somewhat helpful Helpful Very helpful Solved my problem