Bærbare Apple-computere: Driftstemperatur
Oversigt
Undersiden af og nogle områder mellem tastaturet og skærmhængslet på din bærbare Apple-computer kan blive meget varme efter længere tids brug. Dette er normalt.
Undersiden af din bærbare Apple-computer kan blive meget varm ved normal brug. Hvis du har computeren liggende i skødet, og den bliver meget varm, skal du fjerne den og anbringe den på en stabil flade.
Berørte produkter
Bærbare computere
Her er nogle forslag til, hvordan du kan arbejde på din bærbare computere på en måde, der forebygger problemer med driftstemperaturen.
- Kontroller, at du kører med den nyeste systemsoftware og har installeret alle aktuelle firmwareopdateringer. Du kan finde den nyeste systemsoftware på Softwareopdatering eller hente opdateringer til systemsoftware og -firmware på http://www.apple.com/dk/support/downloads/.
- Placer din bærbare computer på en stabil flade, så der er plads til, at luften kan cirkulere under og rundt om computeren. Anbring ikke din bærbare computer på en pude eller et andet blødt underlag, da det kan blokere ventilationshullerne. Anbring aldrig nogen genstande på tastaturet, når du bruger computeren. Skub aldrig nogen genstande ind i ventilationshullerne.
Computerens indbyggede blæsere aktiveres automatisk inden for det valgte temperaturinterval for at sikre korrekt drift.
Apples bærbare computere overholder de temperaturgrænser, som er indstillet af nationale og internationale standarder, når den bruges i henhold til instruktionerne i brugervejledningen.
Hjælpeprogrammer fra tredjepart måler en bærbar computers temperatur, men disse hjælpeprogrammer måler ikke det eksterne kabinets temperatur. Kabinettets faktiske temperatur er meget lavere. Brug aldrig programmer fra tredjepart til at diagnosticere mulige hardwareproblemer, ring i stedet til Apple, eller gå til en Apple Store eller en Apple-autoriseret serviceudbyder.
Yderligere oplysninger
Important: Information about products not manufactured by Apple is provided for information purposes only and does not constitute Apple’s recommendation or endorsement. Please contact the vendor for additional information.