Opdatering af driverne på din Windows-pc
Oversigt
Du får mest ud af dine Windows-kompatible pc'er, hvis du sikrer dig, at driverne til alle komponenterne på pc'en er opdateret. Hvis du har gamle drivere på computeren, kan det forårsage fejlfunktioner i iTunes, QuickTime, iPod og andre programmer.
Hvad er en driver egentlig?
En driver er software, der giver computeren mulighed for at kommunikere med hardware. Din pc består af mange hardwarekomponenter, f.eks. harddisken, det optiske drev (cd- eller dvd-drev), USB-kortet og videokortet. Alle disse enheder og flere andre kræver drivere for at fungere.
Berørte produkter
iTunes 7 for Windows, QuickTime, AppleTV, iPod
Indeholder Windows ikke drivere?
Jo, det gør det bestemt. Windows indeholder drivere til mange almindelige enheder. Men det indeholder muligvis ikke de nyeste drivere til din hardware.
Installerer den automatiske opdatering i Windows ikke de nyeste drivere?
Nogle gange, men ikke altid. Derfor skal du kontrollere webstedet for producenten af de individuelle komponenter i pc'en.
Installerer den automatiske opdatering fra computerproducenten ikke de nyeste drivere?
Nogle gange gør den, andre gange gør den ikke. Hvis du har spørgsmål om installation af opdaterede drivere på computeren, skal du kontakte computerproducenten.
Hvordan finder jeg ud af, hvor jeg får de nyeste drivere til en bestemt komponent på min pc?
Microsoft eller computerproducenten har muligvis frigivet opdateret software. Kontroller, om der er opdateringer til Windows. Kontroller computerproducentens websted for opdateringer, især for opdateringer til cd- eller dvd-drevet, grafikkort og lydkort.
Du bliver muligvis nødt til at kontakte det firma, der har fremstillet komponenten, hvis der ikke findes en opdatering i Windows eller fra computerproducenten. I så fald skal du første finde ud af, hvilket firma der har fremstillet komponenten. Du kan finde disse oplysninger under Enhedshåndtering:
- Højreklik på Denne computer, og vælg Administrer.
- Klik på Enhedshåndtering på listen til venstre i vinduet Computeradministration.
- Klik på plustegnet ved siden af enhedstypen på listen til højre.
- Højreklik på enheden, og vælg Egenskaber.
- Noter navnet på enheden:

- Noter også enhedstypen og producenten.
Det næste, du skal gøre, er at downloade og installere den nyeste driver til enheden fra producentens websted. - Gå nu til producentens webside. I dette tilfælde opdaterer vi driverne til et NVIDIA-videokort, så vi skal gå til www.nvidia.com.
- På producentens webside skal du se efter et link til "drivere", "downloads" eller lignende. Hvis ikke du kan finde et sådant link, skal du se efter et link til support, klikke på det pågældende link og derefter se efter link til drivere på supportsiden.
- Hvis der er en liste over enheder, hvortil der er tilgængelige drivere, skal du vælge enheden på listen. Hvis der er et søgefelt til enheder, skal du angive navnet på enheden i det pågældende felt for at søge efter drivere.
- Når du har fundet den korrekte driver til enheden, skal du downloade den.
- Find placeringen af den fil, du har downloadet (den bliver som standard lagt på skrivebordet), og dobbeltklik på den.
- Kør installationsprogrammet for at installere driveren.
Important: Mention of third-party websites and products is for informational purposes only and constitutes neither an endorsement nor a recommendation. Apple assumes no responsibility with regard to the selection, performance or use of information or products found at third-party websites. Apple provides this only as a convenience to our users. Apple has not tested the information found on these sites and makes no representations regarding its accuracy or reliability. There are risks inherent in the use of any information or products found on the Internet, and Apple assumes no responsibility in this regard. Please understand that a third-party site is independent from Apple and that Apple has no control over the content on that website. Please contact the vendor for additional information.