iMac G5: Sådan nulstiller du SMU'en
Oversigt
Denne artikel gælder for iMac G5, iMac G5 (sensor for omgivende lys) og iMac G5 (iSight).
SMU (System Management Unit) er en mikrocontrollerchip på hovedkortet, som styrer alle strømfunktionerne på computeren. Hvis du oplever strømproblemer på computeren, kan du muligvis løse dem ved at nulstille SMU'en. SMU'en styrer forskellige funktioner, herunder:
- Fortæller computeren, hvornår den skal tænde, slukke, gå i dvaletilstand, vågne op, koble fra osv.
- Håndterer nulstillinger af systemet fra forskellige kommandoer.
- Styrer ventilatorerne
Berørte produkter
iMac G5 (20 tommer), iMac G5 (20 tommer, iSight), iMac G5 (17 tommer), iMac G5 (17 tommer, iSight), iMac G5 ALS (17 tommer), iMac G5 ALS (20 tommer)
Bemærk, at nulstilling af SMU'en ikke medfører automatisk nulstilling af computerens PRAM. Nulstilling af SMU'en løser ikke problemer, hvor computeren ikke reagerer. I disse situationer er det normalt tilstrækkeligt at starte computeren igen. Hvis din computer ikke reagerer, skal du udføre følgende trin, ét efter ét og i denne rækkefølge, indtil problemet er løst:
- Tvungen afslut (Alternativ-Kommando-Escape).
- Genstart (Kontrol-Kommando-afbryderknap).
- Tvungen Luk ned (tryk på afbryderknappen i 10 sekunder).
Nulstilling af SMU'en kan løse visse problemer med computeren, f.eks. hvis computeren ikke starter, ikke viser noget på skærmen, har problemer med dvaletilstand eller ventilatorstøj. Hvis du fortsat oplever disse problemer på computeren, efter du har startet den igen, kan du prøve at nulstille SMU'en. Sådan nulstiller du SMU'en på en disse iMac-computere:
- Sluk computeren ved at vælge Luk ned i Apple-menuen eller ved at holde afbryderknappen inde, indtil computeren slukker.
- Tag alle kabler ud af computeren inklusive strømkablet.
- Vent 10 sekunder.
- Sæt strømkablet i computeren igen, samtidigt med at du holder afbryderknappen på bagsiden af computeren inde.
- Slip afbryderknappen.
- Tryk på afbryderknappen igen for at starte din iMac.
Den oprindelige iMac G5-model har en lille knap på hovedkortet til nulstilling af SMU'en, så du nemt kan nulstille SMU'en, når du har fjernet bagdækslet på computeren. Den oprindelige iMac G5 starter, når du trykker på denne knap.