iPhone og iPod touch: Om sikkerhedskopier
Oversigt
iTunes kan oprette sikkerhedskopier af indstillingerne og visse andre oplysninger på iPhone og iPod touch. En sikkerhedskopi kan bruges til at gendanne disse oplysninger på iPhone eller iPod touch efter en softwaregendannelse eller -opdatering eller til at overføre oplysningerne til en anden enhed. Sikkerhedskopier kan slettes fra iTunes ved hjælp af trinnene nedenfor.
Oplysninger om, hvordan medierne i iTunes-biblioteket sikkerhedskopieres på en cd eller en dvd, kan fås ved at se Sådan sikkerhedskopierer du dine medier i iTunes.
Berørte produkter
iTunes 7 for Mac, iTunes 7 for Windows, iPhone, iPod touch, iPhone 3G, iTunes 8 for Windows, iTunes 8 for Mac
Om synkronisering og sikkerhedskopier
iTunes kan bruges til at synkronisere indholdet på computeren (f.eks. musik, programmer, podcasts, videoer, ringtoner1, billeder, noter, indstillinger e-post-konto, adresser, kalendere og bogmærker) med iPhone eller iPod touch2. Synkronisering sikrer, at der er det samme indhold på iPhone eller iPod touch og computeren.
Ved synkronisering opretter iTunes en sikkerhedskopi af iPhone eller iPod touch, som kan bruges til gendannelse, hvis du vil gå tilbage til en tidligere computertilstand. Bortset fra de konkrete undtagelser, der er nævnt i parentesen nedenfor, kan en sikkerhedskopi også bruges til at overføre disse oplysninger til en anden enhed.
For hver enhed opbevarer iTunes kun én sikkerhedskopi, der oprettes i løbet af synkroniseringsprocessen. Hvis du gendanner iPhone eller iPod touch og vælge at indstille den som en ny enhed på skærmbilledet Indstil din iPhone/iPod touch, synkroniserer iTunes automatisk og opretter en ny, tom sikkerhedskopi, som erstatter den tidligere sikkerhedskopi. Hvis du får brug for at gendanne en tidligere tilstand, skal du hente enhedssikkerhedskopien via Time Machine (på din Mac) eller en anden sikkerhedskopiløsning, som du normalt bruger. Hvis du har Mac OS X 10.5.5 eller senere og bruger Time Machine, kan du bruge Time Machine til at finde en tidligere sikkerhedskopi med.
iTunes sikkerhedskopierer følgende oplysninger:
iPhone OS 1.1 og senere
- Safari-bogmærker, cookies, historik og de aktuelle åbne sider
- Kortbogmærker, de seneste søgninger og den aktuelle placering, der er vist i Kort
- Programindstillinger, indstillinger og data
- Adressebog og favoritter i adressebogen
- Kalenderkonti
- Baggrunde
- Noter
- Opkaldshistorik
- E-post-konti
- YouTube-bogmærker
- SMS-beskeder
- Gemte forslagskorrektioner (disse gemmes automatisk, når du afviser foreslåede korrektioner)
- Kamerarulle (billeder og skærmbilleder taget med iPhone)
- Voicemail-token (det er ikke Voicemail-adgangskoden, men den bruges til validering ved oprettelse af forbindelse. Adgangskoden er kun gemt på en telefon med samme telefonnummer på SIM-kortet).
- Webklip
- Netværksindstillinger (gemte WiFi-punkter, VPN-indstillinger, netværksindstillinger)
- Parrede Bluetooth-enheder (som kun kan bruges, hvis de gendannes på samme telefon, som sikkerhedskopien blev taget på)
- Nøglering (herunder adgangskoder til e-post-konti, WiFi-adgangskoder og adgangskoder, som du har indtastet på websteder og i visse programmer. Nøgleringen kan kun gendannes fra sikkerhedskopien på den samme iPhone eller iPod touch. Hvis du gendanner til en ny enhed, skal adgangskoderne indtastes igen).
Med iPhone 2.0 og senere
- Administrerede konfigurationer/profiler
- Lister over eksterne synkroniseringskilder (Mobile Me, Exchange ActiveSync)
- Indstillinger for Microsoft Exchange-konti
- Gemte Nike+iPod-træningsdata og -indstillinger
- App Store-progamdata (undtaget selve programmet og de tilhørende tmp- og cache-mapper).
Nyt på iPhone 3.0
- Videoer i kamerarulle
- Indstillinger pr. program med mulighed for brug af
- Cache/database til offline webprogrammer
- Indtalte memoer
- Auto-udfyld til websider
- Godkendte værter, der har certifikater, som ikke kan bekræftes
- Websteder, der er godkendt til at få enhedens placering
- Køb fra programmer
Nyt på iPhone 3.1
- Videoer i kamerarullen, der er 2 GB eller større, sikkerhedskopieres ikke.
På iTunes-resumeskærmbilledet skal du vælge "Krypter iPhone-sikkerhedskopi", hvis du vil kryptere de oplysninger, der er gemt på computeren, når iTunes foretager sikkerhedskopiering. Krypterede sikkerhedskopier vises som et hængelåssymbol (som vist herunder i afsnittet Sletning af en sikkerhedskopi). Du skal bruge en adgangskode til at gendanne oplysningerne til iPhone. Det kan være en god ide at skrive adgangskoden til sikkerhedskopien ned og gemme den et sikkert sted. Hvis du bruger en Mac, når du vælger adgangskoden, kan du vælge at gemme adgangskoden i nøgleringen.
Advarsel! Hvis du krypterer en iPhone-sikkerhedskopi i iTunes og derefter glemmer adgangskoden, er det ikke muligt at gendanne fra sikkerhedskopien, og du vil derfor ikke kunne foretage gendannelse af dataene. Hvis du glemmer adgangskoden, kan du fortsat tage sikkerhedskopier og bruge enheden, men den krypterede sikkerhedskopi kan ikke gendannes på nogen enhed uden adgangskoden. Du behøver ikke indtaste adgangskoden til sikkerhedskopien, hver gang du sikkerhedskopierer eller synkroniserer.
Hvis du ikke kan huske adgangskoden og vil starte forfra, skal du udføre en fuld gendannelse af softwaren. Når iTunes beder dig om at vælge den enhed, der skal sikkerhedskopieres fra, skal du vælge "Indstil som en ny enhed".
Her gemmes sikkerhedskopierne
Operativsystemet er afgørende for, i hvilken mappe de gemte sikkerhedskopidata placeres. Da iTunes kun beholder en sikkerhedskopi pr. enhed, skal du sørge for, at sikkerhedskopimappen er inkluderet i de sikkerhedskopier, du tager med jævne mellemrum.
iTunes placerer sikkerhedskopifilen følgende steder:
| På en Mac: ~/Bibliotek/Application Support/MobileSync/Backup/ På Windows XP: \Documents and Settings\(brugernavn)\Application Data\Apple Computer\MobileSync\Backup\ På Windows Vista: \Users\(brugernavn)\AppData\Roaming\Apple Computer\MobileSync\Backup\ |
Oprettelse af en sikkerhedskopi
Du kan oprette sikkerhedskopier på følgende måder:
- Hvis du har konfigureret iPhone eller iPod touch til automatisk at foretage synkronisering med iTunes på en bestemt computer, opretter iTunes en sikkerhedskopi af iPhone eller iPod touch, når du tilslutter dem til den pågældende computer og synkroniserer med iTunes. iTunes opretter ikke automatisk en sikkerhedskopi af en iPhone eller en iPod touch, der ikke er konfigureret til at foretage synkronisering med den pågældende computer. iTunes opretter kun én sikkerhedskopi, hver gang du tilslutter, selv om du synkroniserer flere gange, før du afbryder forbindelsen.
- Hvis du beskytter iPhone eller iPod touch med en adgangskode, vil du blive bedt om at indtaste koden, når du opretter forbindelse til iTunes. Når du har indtastet den korrekte adgangskode, genkender iTunes enheden som godkendt, og du skal ikke bruge adgangskoden til at sikkerhedskopiere eller synkronisere.
- Hvis du ikke har indstillet iPhone eller iPod touch til at synkronisere automatisk ved tilslutning, opretter iTunes en sikkerhedskopi, når du foretager synkronisering.
- Højreklik (eller Ctrl-klik) på iPhone eller iPod touch i iTunes under Enheder, og vælg Sikkerhedskopier.
- Hvis du vælger at opdatere softwaren, opretter iTunes automatisk en sikkerhedskopi af indholdet på iPhone og iPod touch.
- Hvis du vælger at gendanne softwarens fabriksindstillinger, bliver du spurgt af iTunes, om du ønsker at foretage en sikkerhedskopiering af iPhone og iPod touch.
- Efter gendannelse af softwarens fabriksindstillinger på iPhone eller iPod touch, vises skærmbilledet Indstil din iPhone/iPod touch i iTunes. Hvis du vælger "Gendan fra sikkerhedskopi", tager iTunes en kopi af den sikkerhedskopi, du har valgt at gendanne fra, og denne kopi vises i synkroniseringsindstillingerne i iTunes med dato og tidspunkt for oprettelsen.
Gendannelse fra en sikkerhedskopi
Hvis du vil gendanne data fra en sikkerhedskopi, skal du bruge en af følgende metoder, når du har tilsluttet iPhone eller iPod touch til den computer, du normalt synkroniserer med:
- Vælg enheden i iTunes, vælg derefter fanen Resume, og klik på Gendan (dermed slettes alle data på iPhone, og fabriksindstillingerne gendannes). Når iTunes beder om det, skal du vælge at gendanne indstillingerne.
eller
- Højreklik (eller Ctrl-klik) på enheden, og vælg Gendan fra sikkerhedskopi.
Husk!
- Hvis du vælger opsætning som en ny iPhone eller iPod, skal du først sikkerhedskopiere alle de vigtige sikkerhedskopier på enheden, som du vil beholde, i de ovennævnte sikkerhedskopimapper. iTunes beholder kun én synkroniseringsudløst sikkerhedskopi pr. enhed, og den første synkronisering efter indstilling som ny erstatter den forrige sikkerhedskopi. Hvis du får brug for at gendanne en tidligere tilstand, skal du gøre det fra en sikkerhedskopi, som du har gemt som en del af din normale procedure til sikkerhedskopiering. Hvis du har Mac OS 10.5.5 eller senere og bruger Time Machine, kan Time Machine sikkerhedskopiere din sikkerhedskopi. Kopier af sikkerhedskopien, der er markeret med et dato- og tidsstempel og oprettet ved at vælge "Gendan fra sikkerhedskopi", opbevares af iTunes og overskrives altså ikke. Herunder finder du et eksempel på en sikkerhedskopi med dato- og tidsstempel i afsnittet Sletning af en sikkerhedskopi.
Sletning af en sikkerhedskopi
Hvis du vil slette en sikkerhedskopi, der er oprettet af iTunes, skal du følge disse trin i iTunes 7.5 eller nyere:
- Åbn iTunes-indstillinger:
Windows: Vælg Rediger> > Indstillinger.
Mac: Vælg iTunes> > Indstillinger. - Klik på Enheder (iPhone eller iPod touch behøver ikke være tilsluttet).
- iTunes 8.1 eller nyere viser telefon-, IMEI- og serienummeret på den sikkerhedskopierede iPhone, når du placerer musens markør over en sikkerhedskopi (serienummer gælder kun for iPod touch). Brug dette til at finde sikkerhedskopien af den iPhone, du vil slette. Vælg den sikkerhedskopi, du vil fjerne, og klik på Slet sikkerhedskopi.

- Bekræft, at du vil fjerne den valgte sikkerhedskopi, ved at klikke på Slet sikkerhedskopi.
- Klik på OK for at lukke vinduet iTunes-indstillinger.
Bemærk!
- Gælder kun iPhone
- Nogle af disse funktioner på iPod touch kræver iPhone 2.0 eller nyere (eller 1.1.4 med softwareopdateringen fra januar)
Important: Information about products not manufactured by Apple is provided for information purposes only and does not constitute Apple’s recommendation or endorsement. Please contact the vendor for additional information.