iPhone: Grundlæggende fejlfinding
Oversigt
Nogle gode råd om grundlæggende fejlfinding af iPhone.
Berørte produkter
iPhone, iPhone 3G, iPhone 3GS
Hvis iPhone ikke vises i iTunes eller du ikke kan synkronisere iPhone
- iPhone batteriet er muligvis ikke opladt. Du finder oplysninger om opladning af iPhone i afsnittet "Opladning af batteriet" i iPhone Brugerhåndbog.
- Hvis det ikke hjælper, skal du afbryde forbindelsen mellem andre USB-enheder og computeren og tilslutte iPhone til en anden USB 2.0-port på computeren (ikke på tastaturet).
- Hvis det ikke hjælper, skal du slukke iPhone og tænde den igen. Hold knappen Vågeblus til/fra, der findes øverst på iPhone, nede i nogle få sekunder, indtil der vises et rødt mærke, og flyt derefter mærket. Tryk derefter på knappen Vågeblus/Afbryd vågeblus, og hold den nede, indtil Apple-logoet vises.
Bemærk: Hvis du indtaster forkert PIN-kode til SIM tre gange, skal du muligvis kontakte din udbyder for at få en PUK-kode (Personal Unlocking Key) for at aktivere SIM-kortet igen. - Hvis det ikke hjælper, skal du genstarte computeren og tilslutte iPhone til din computer igen.
- Hvis det ikke virker, skal du hente og installere (eller geninstallere) den nyeste version af iTunes.
Hvis du ikke kan foretage eller modtage opkald, sende eller modtage sms'er eller få adgang til e-post eller internettet
- Kontroller mobilsignalet i statuslinjen øverst på skærmen. Hvis du ikke ser nogen signalsøjler, eller hvis der står "Ingen tjeneste", kan du prøve at bevæge dig et andet sted hen. Hvis du er indendørs, kan du prøve at gå udendørs eller gå hen til et vindue.
- Kontroller, om du befinder dig i et område med netværksdækning. Gå ind på din udbyders websted for at se, hvilke områder der har dækning.
- Sørg for, at flyfunktion ikke er slået til. Vælg Indstillinger på skærmen Hjem, og slå flyfunktion fra.
- Hvis det ikke hjælper, skal du slå flyfunktion til, vente i 15 sekunder og derefter slå flyfunktion fra.
- Husk lande-/områdenummer for hvert udenlandsk telefonnummer i din kontaktliste, som du bruger til at sende eller modtage tekstmeddelelser med.
- Hvis det ikke hjælper, skal du slukke iPhone og tænde den igen. Hold knappen Vågeblus til/fra øverst på iPhone nede i et par sekunder, indtil du ser et rødt mærke. Træk derefter i mærket. Tryk derefter på knappen Vågeblus/Afbryd vågeblus, og hold den nede, indtil Apple-logoet vises.
Bemærk! Hvis du indtaster forkert PIN-kode til SIM tre gange, skal du muligvis kontakte din udbyder for at få en PUK-kode (Personal Unlocking Key) for at aktivere SIM-kortet igen. - Hvis det ikke hjælper, kan der være et problem med din trådløse tjeneste. Ring til din udbyder eller gå ind på din udbyders websted.
- Hvis det ikke hjælper, skal du gendanne iPhone softwaren. Se Sikkerhedskopiering, opdatering og gendannelse af software på iPhone og iPod touch eller se "Opdatering og gendannelse af iPhone-software" i iPhone-brugerhåndbogen.
MMS: En original iPhone understøtter ikke MMS. MMS kan bruges på iPhone 3G og iPhone 3GS, hvis det understøttes af udbyderen. Hvis du vil have flere oplysninger, skal du se iPhone: Systemkrav til MMS.
Hvis iPhone ikke tænder, eller skærmen fryser fast eller ikke reagerer
Se iPhone og iPod touch: Frosset og reagerer ikke for at få oplysninger om at håndtere disse symptomer.
- iPhone OS 2.x og tidligere: Hold hjemknappen nede, indtil programmet afsluttes.
iPhone OS 3.x og senere: Hold knappen Vågeblus til/fra nede, indtil det røde mærke vises. Tryk derefter på hjemknappen og hold den nede, indtil programmet afsluttes. - Hvis det ikke hjælper, skal du slukke iPhone og tænde den igen. Hold knappen Vågeblus til/fra, der findes øverst på iPhone, nede i nogle få sekunder, indtil der vises et rødt mærke, og flyt derefter mærket. Tryk derefter på knappen Vågeblus/Afbryd vågeblus, og hold den nede, indtil Apple-logoet vises.
- Hvis det ikke hjælper, skal du nulstille iPhone. Hold knappen Vågeblus til/fra og knappen Hjem nede samtidig i mindst ti sekunder, indtil Apple-logoet vises.
Hvis iPhone fortsat fryser fast eller ikke reagerer, efter at du har nulstillet den
- Nulstilling af iPhone-indstillingerne. Vælg Indstillinger > Generelt > Nulstil > Nulstil alle indstillinger på skærmen Hjem. Alle dine indstillinger nulstilles, men der slettes ingen data eller medier.
- Hvis det ikke hjælper, skal du nulstille iPhone. Hold knappen Vågeblus til/fra og knappen Hjem nede samtidig i mindst ti sekunder, indtil Apple-logoet vises, og iPhone-softwaren er gendannet. Se Sikkerhedskopiering, opdatering og gendannelse af din iPhone- og iPod touch-software.
Yderligere oplysninger
Hvis du stadig har problemer, skal du se Sådan kontrolleres det, om iPhone-hardwaren fungerer korrekt for at få flere oplysninger om fejlfinding.
Bedøm denne artikel: