Apple-bærbare: Sådan beskytter du ledningen på MagSafe-strømadapteren
Oversigt
Korrekt brug og vedligeholdelse af MagSafe-strømadapteren kan øge adapterens levetid væsentligt.
Selvom MagSafe-strømadapteren er udviklet til følge med den bærbare Apple-computer rundt, kan bestemte brugsmønstre føre til flossede kabler eller kabelbrud. MagSafe-adapteren bliver som enhver anden metaltråd eller ethvert andet kabel svag eller skrøbelig, hvis den bøjes det samme sted gentagne gange. Følg anbefalingerne herunder for at mindske risikoen for at beskadige adapteren.
Inspektion
Den vigtigste måde at vedligeholde adapteren på er ved regelmæssigt at undersøge, om kabler, stik og selve adapteren har snoninger, brud, bøjninger eller anden skade. Undlad at bruge adapteren, hvis der er tegn på sådanne skader.
Berørte produkter
Bærbare computere
Brug af adapteren
Hold ved adapteren, når du ruller ledningen ud fra den (Figur 1). Hvis du holder i stikket og bruger adapterens vægt til at folde kablet ud (Figur 2), kan kablet eller selve adapteren blive beskadiget.

Figur 1 Udrulning af kablet, mens adapteren holdes 
Figur 2 Udrulning af kablet ved at lade adapteren falde
For mange bøjninger i kablet kan med tiden ødelægge det. De mest sandsynlige punkter, der er udsat for gentagen bøjning, er nær adapterens blok (figur 3), eller selve MagSafe-stikket (figur 4). Sørg for, at kablet ikke er spændt ud på disse bestemte punkter (figur 5) for at forlænge adapterens holdbarhed. Sørg for, at ledningen ligger løst og ikke er bukket. Korrekt brug øger levetiden.

Figur 3 Bøjning ved adapterblokken 
Figur 4 Belastning ved MagSafe-stikket 
Figur 5 Løst kabel ved MagSafe-stikket
Hvis du bruger "Duckhead"-stikket med to ben på MagSafe-adapteren, og kablet ikke er langt nok, kan du skifte til et jordet stik med tre ben for at forlænge kablet og reducere belastningen. Figur 6 viser adapterens længde med Duckhead-stikket, og figur 7 viser adapterens større længde med et jordet stik med tre ben.

Figur 6 Duckhead-stik med to ben 
Figur 7 Jordet stik med tre ben
Frakobling og opbevaring af adapteren
Korrekt frakobling af MagSafe-stikket fra computeren kan forlænge adapterens levetid. Brug af selve stikket i stedet for ledningen beskrives i Apple-bærbare: Sådan frakobler du MagSafe-strømadapteren.
MagSafe-stikket sidder på venstre side af bærbare computere fra Apple. Hvis strømkilden til adapteren sidder til højre for computeren, skal kablet føres bagom (figur 8) i stedet for under computeren (figur 9). Sørg for, at kablet er tilstrækkeligt løs ved stikket, og at forbindelsen ikke er belastet (figur 12).

Figur 8 Kabelføring bagom computeren 
Figur 9 Kabelføring under computeren
Hold altid området omkring adapteren og dens kabelføring frit. Hvis visse elementer kommer i kontakt med kablet, kan det medføre betydelig skade. Det kabel, der er vist i figur 10, vil sandsynligvis blive kørt over af stolens hjul, hvilket kan medføre brud inden i kablet.

Figur 10 Kabel, der sandsynligvis beskadiges af genstande i arbejdsområdet
"Vingerne" (figur 11) gør det muligt at opbevare kablet sammen med adapteren på et meget lille område. Bemærk, at forkert rulning af ledningen på disse "vinger" kan skabe problemer, der ligner de problemer, der opstår ved bøjning af kablet. Når kablet rulles ind, skal du kontrollere, at der ikke er yderligere belastning på kablet det sted, hvor det er tilsluttet adapterblokken. Figur 12 viser for stram oprulning, og figur 13 viser korrekt oprulning. Rul kablet løst for at undgå at stramme det eller skabe skarpe vinkler på adapteren.

Figur 11 Vinger, der er åbne til at modtage kablet 
Figur 12 For stor belastning af kablet i oprullet tilstand 
Figur 13 Korrekt oprullet kabel
Hvis computeren regelmæssigt bruges de samme steder, skal du overveje at få en adapter til hvert sted. Hvis der er en separat strømkilde hvert sted, begrænses behovet for udrulning og nedtagning af kabel og adapter, og det bidrager til at undgå mulige problemer.
Yderligere oplysninger
Uanset om produktet er inden for garantiperioden, kan du tage strømadapteren med (du behøver ikke tage computeren med, men husk computerens serienummer) til en autoriseret Apple-serviceudbyder eller en Apple-forhandler for at få foretaget nærmere undersøgelse og eventuel udskiftning. Du er muligvis berettiget til at få strømadapteren ombyttet gratis. Aftal en tid på Genius Bar, før du tager hen i din lokale Apple-butik. Aftal en tid på http://www.apple.com/retail/geniusbar/ (kun tilgængelig i nogle lande).
Du kan finde oplysninger om korrekt tilslutning af MagSafe-strømadapteren i artiklen Apple-bærbare: Sådan frakobler du MagSafe-strømadapteren.