Mac 101: Brug af Spaces til at organisere dine vinduer og programmer i Leopard

  • Dato for seneste ændring: 23 oktober, 2008
  • Artikel: HT1624
  • Gammel artikel: 306702-da

Oversigt

Mac OS X 10.5 Leopard introducerer Spaces, som du kan bruge til at gruppere dine vinduer og reducere rod ved hurtigt at skifte mellem forskellige visninger af dine åbne vinduer og programmer. Du kan sågar fortælle bestemte programmer, at de skal åbne i bestemte Spaces!

Berørte produkter

Mac OS X 10.5

Indstilling af Spaces

Det er let at komme i gang med Spaces.

  1. Klik på ikonet Spaces i Dokken.
  2. Når du ser meddelelsen "Spaces er ikke indstillet. Vil du indstille?", skal du klikke på Indstil Spaces. Indstillinger for Spaces åbner.

    Tip: Du kan også vælge Systemindstillinger i menuen Apple og klikke på ikonet Spaces der. Begge måder fører dig til indstillingsvinduet Skrivebord & skærmskåner.
  3. Klik på (marker) afkrydsningsfeltet "Aktiver Spaces"
  4. Hvis du vil se Spaces i menulinjen, skal du markere "Vis Spaces i menulinje".
  5. Du kan tilføje op til 4 rækker og 4 kolonner til din Spaces ved at klikke på "+" knappen.

Hvor mange spaces vil du have eller har du brug for? Hvad vil du bruge dem til? Det bestemmer du fuldstændig selv. Du kan til enhver tid ændre din Spaces opstilling, så vær ikke bange for at eksperimentere.

Tildeling af programmer til specifikke Spaces

Leopard giver dig ikke kun mulighed for at skifte mellem visninger af vinduer med Spaces, du kan også fortælle bestemte programmer, at de skal åbne i bestemte Spaces, hvis du ønsker dette!

Eksempel hvor der bruges iChat, e-mail og Safari

Lad os sige at du gerne vil have et Space til iChat, et til e-mail og et tredje til web browsing med Safari, og måske et ikke tildelt space til noget andet senere. Du skal bruge fire spaces til dette. Beslut dig for, hvordan layoutet af de fire spaces skal se ud. Du kan bruge 2 rækker med to kolonner eller en række med fire kolonner. Lige gyldigt hvad, skal du klikke på knapperne Rækker + (eller -) og Kolonner + (eller -) i indstillingerne for Spaces, indtil du har lavet det layout du vil have i det sorte layoutområde. Vi vil nu klikke på knappen Kolonner + to gange for at bruge en række med fire kolonner.

Læg mærke til "Programtildelinger" i midten af vinduet. Klik på "+" knappen her for at tilføje et program. I dette tilfælde, vælger vi iChat til dette Space. Marker iChat og klik på Tilføj. iChat vises nu i ruden “Programtildelinger”. Hvis du vil tildele iChat til det andet space (hvis du ønsker det her), skal du klikke på pilene yderst til højre på listen for at åbne nedenstående rullemenu. Vælg "Space 2" i menuen.

Med denne opstilling, vil iChat automatisk åbne i Space 2 når programmet åbnes!

Brug samme fremgangsmåde for at tilføje e-mail og Safari programmer til ruden Programtildelinger og ved tildeling af dem til Spaces 3 og 4.


Ændring af genvejstaster

Du kan ændre de genveje der bruges til at skifte mellem Spaces ved at ændre rullemenuerne nederst i vinduet for indstillinger af Spaces. Menuerne er "Aktivere Spaces:", "Skift mellem Spaces" og "Direkte skift til en Space".

Du kan indstille enhver tastekombination til at flytte til det næste space i den rækkefølge du ønsker fra Space 1 til Space 2, fra 2 til 3, osv. Hvis du vil, kan du også deaktivere alle genveje ved at vælge "-" i menuen(erne).

Brug af Spaces

Når Spaces først er indstillet, trykker du på F8 (eller tasten du har tildelt som "Aktivere Spaces:") eller klikker på Spaces i dokken for at vise Spaces. Klik på ethvert vist space for at springe direkte til det pågældende space. Du kan også trække ethvert vindue, du ser i et hvilket som helst space, til et andet space!

Tryk på Kontrol-1 for at springe til det første space, Kontrol-2 for at springe det andet osv. (med mindre du har tildelt genvejstaster til disse, i hvilket tilfælde du så kan bruge den tildelte tastekombination).

Hvis du har aktiveret "Vis Spaces i menulinjen” under indstillinger af Spaces, kan du klikke på ikonet Spaces øverst til højre i menulinjen og vælge ethvert nummeret space fra menuen.

Brug kontrol og venstre- og højrepil til flytte fremad eller tilbage gennem dine Spaces (med mindre du har tildelt genvejstaster for dette, i hvilket tilfælde du så kan bruge den tildelte tastekombination).

 

↑ Før mig til indekset Alle arbejds- og underholdningsfunktioner Før mig til Lektion 24: Spotlight
Not helpful Somewhat helpful Helpful Very helpful Solved my problem