Mac OS X: Anvendelse af Disk Copy-diskbilledarkiver
Oversigt
Du kan anvende Disk Copy-diskbilledarkiver (.dmg, .img) og selv-tilsluttende diskbilledarkiver (.smi) i Mac OS X.
Dette dokument gælder for Mac OS X 10.0 til og med 10.2.8.
Berørte produkter
Mac OS X 10.4, Mac OS X 10.3, Mac OS X 10.2, Mac OS X 10.1, Mac OS X 10.0, Mac OS X 10.5
Der findes to fælles typer diskbilledarkiver produceret af Apple-software: Disk Copy og selvinstallerende. Disse instruktioner gælder muligvis ikke for diskbilledarkiver, som er oprettet af tredjepartssoftware.
Disk Copy-diskbilledarkiver
Arkiver af denne type har normalt typenavnet ".img". Deres symbol viser et billede af en harddisk printet på et stykke hvidt papir med et foldet hjørne:
Disk Copy følger med Mac OS X og kan åbne diskbilledarkiver, hvilket betyder, at de kan vises på skrivebordet eller i Finder som diske. Når du henter et arkiv af denne type, kan Disk Copy åbne automatisk, og det åbnede diskbilledarkiv vises måske på skrivebordet som et almindeligt, hvidt "drevsymbol".
Selvinstallerende diskbilledarkiver
Arkiver af denne type har normalt typenavnet ".smi". Du kan generelt åbne denne type arkiv ved at dobbeltklikke på dens symbol. Du behøver ikke åbne den med Disk Copy-programmet. Men hvis det selvinstallerende diskbilledarkiv skal anvendes med Mac OS 9, skal Disk Copy-programmet installeres i mappen Hjælpeværktøjer, hvis du vil åbne det i Mac OS X. Symbolet for et selv-tilsluttende diskbilledarkiv ser ud som en blå diskette på toppen af en hvid diamant:
I visse tilfælde vises det selvinstallerende diskbilledarkiv midlertidigt med symbolet "hvidt papir":
Sådan anvender du et Disk Copy-diskbilledarkiv
Dobbeltklik på arkivets symbol for at anvende et diskbilledarkiv. (Den kan have følgende arkivtypenavne: .img, .smi eller .dmg.)
Når den åbnes, vises der et nyt symbol, som repræsenterer disken (eller mappen), hvorfra diskbilledarkivet blev oprettet, på dit skrivebord og i Finder. Den vises muligvis som et almindeligt hvidt drev (som nævnt ovenfor) eller med et brugerdefineret symbol. Dette symbol forbliver tilgængeligt, indtil du "skubber" disken ud eller genstarter computeren. Du kan skubbe et diskbillede ud ved at trække dets symbol til papirkurven.
Afhængigt af diskbilledarkivet vil du muligvis bemærke, at Classic-miljøet og en Classic-kompatibel version af StuffIt Expander dekomprimerer den. Dette sker muligvis kun, hvis billedarkivet blev komprimeret med en tidligere version af Aladdin-software og har arkivtypenavnet ".bin". Uanset dette vises billedarkivet, når det er dekomprimeret og åbnet, med et af ovenstående symboler, og det skulle være muligt at anvende det.
Hvad er forskellen mellem .img- og .dmg-diskbilleder?
De ligner hinanden, og du kan anvende dem begge med Mac OS X. En forskel er, at .dmg-diskbilleder kan formateres til et af disse formater: Mac OS Extended (HFS Plus), Mac OS Extended Journaled, Mac OS Standard (HFS), UFS eller MS-D0S. Det er muligt at formatere .img-diskbilleder som: Mac OS Extended (HFS Plus), Mac OS Standard (HFS), MS-DOS, ProDOS, eller Universal Disk Format.
Fejlfinding
Hvis disse trin ikke fungerer, eller hvis diskbilledet indeholder et installationsprogram, som ikke fungerer, så se "Mac OS: Diskbilledarkiv åbnes ikke med Disk Copy". Hvis dette fungerer, skal du muligvis tilknytte diskbilledarkivet til denne version af Disk Copy. For at gøre dette skal du anvende den løsning, som blev fundet i "Mac OS X: Ved at dobbeltklikke på et arkiv åbnes et forkert program".
Indhold af et diskbillede åbnes ikke, hvis diskbilledarkivet ikke er åbnet
Arkiver eller programmer, som er gemt i et diskbilledarkiv, fungerer kun, hvis du åbner diskbilledarkivet først. Hvis du for eksempel trækker et programsymbol fra et diskbillede til docken, åbnes programmet ikke, medmindre du åbner diskbilledarkivet først. Du bør måske overveje at kopiere indholdet af diskbilledet til din harddisk, inden du tilføjer noget af dets indhold til docken.
Yderligere oplysninger
Se denne artikel for at få flere oplysninger:
93006 Brænding af et diskbilledarkiv på en cd eller dvd i Mac OS X