Nike + iPod: Sensor genkendes ikke af modtager, iPod touch (2. generation) eller iPhone 3GS
Oversigt
Hvis du ser menuen eller programmet Nike+iPod på iPod nano, iPod touch (2. generation) eller iPhone 3GS, men ikke kan linke til sensoren, skal du udføre fejlfinding med følgende trin:
Berørte produkter
iPod nano (2. generation), iPod nano, Nike + iPod Sport Kit, iPod nano (3. generation), iPhone 3GS, Nike + iPod Sensor, iPod nano (4th generation), iPod touch (2nd generation)
På din iPod nano
- Sørg for, at du har den nyeste version af iPod nano-software og iTunes installeret.
- Hvis modtageren er sluttet til din iPod nano, skal du frakoble den.
- Se, om der er fremmedlegemer/snavs i iPod nano-dockstikket eller Nike + iPod-modtageren.
- Gå til Main-menuen på iPod nano.
- Slut Nike + iPod-modtageren til iPod nano.
- Hvis menupunktet Nike+iPod ikke vises, skal du se "Nike + iPod: Modtageren blev ikke genkendt af iPod nano" for at få flere oplysninger.
- Hvis menupunktet Nike+iPod vises i Main-menuen, skal du vælge Nike+iPod > Historie for at se, om batteriniveauet rapporteres som lavt.
- Hvis batteriets niveau ikke er lavt, skal du kontrollere, at sensoren ikke er i dvaletilstand. Fjern sensoren fra skoen, og tryk en gang på knappen Sleep/Wake med en kuglepen for at aktivere sensoren (tryk i et sekund eller mindre - hvis du trykker længere, går sensoren i dvalestilstand).
- Sæt sensoren tilbage i skoen, og gå omkring for at aktivere sensoren, så modtageren kan registrere den.
Hvis problemet fortsætter, og du har adgang til en anden sensor, skal du forbinde den nye sensor med modtageren. Hvis du kan forbinde den nye sensor med modtageren, skal du indlevere den første sensor til service.
På iPod touch (2. generation) eller iPhone 3GS
Bemærk: iPod touch (2. generation) og iPhone 3GS har en intern Nike + iPod-modtager. Det er ikke nødvendigt at forbinde en ekstern modtager med den.
- Sørg for, at du har den nyeste softwareversion af iPod touch (2. generation) eller iPhone 3GS og iTunes installeret.
- Kontroller, at sensoren ikke er i dvaletilstand, ved at trykke en gang på knappen Sleep/Wake på sensoren med en kuglepen for at aktivere den.
- Tryk på Indstillinger på startskærmen.
- Rul ned, og vælg alternativet Nike + iPod.

- Slå funktionen Nike + iPod fra, og slå den til igen ved at trykke på knappen On/Off øverst på siden.

-
Placer sensoren tilbage i skoen og gå om for at aktivere sensoren, mens du forsøger at genoprette forbindelse til iPod touch eller iPhone 3GS.
Hvis problemet fortsætter og du har adgang til en anden sensor, skal du linke den nye sensor til iPod touch eller iPhone 3GS. Hvis du kan linke den nye sensor til iPod touch eller iPhone, skal du tage den første sensor med ind til service.
Yderligere oplysninger
Du finder flere oplysninger om Nike + iPod Sport Kit i Nike + iPod-brugerhåndbogen.
Important: Oplysninger om produkter, som ikke produceres af Apple, er kun inkluderet til orientering og er ikke udtryk for Apples anbefaling eller godkendelse. Kontakt leverandøren for at få flere oplysninger.