Mac OS X: Hvad er Sikker start, Sikker tilstand?
Oversigt
Sikker start er en særlig måde til at starte op i Mac OS X 10.2 eller nyere ved fejlfinding. Sikker tilstand er den tilstand, som Mac OS X er i efter en sikker start. Du kan foretage en Sikker start ved at holde tasten Skift nede, når din Mac starter op.
Berørte produkter
Mac OS X 10.4, Mac OS X 10.3, Mac OS X 10.2, Mac OS X 10.5, Mac OS X 10.6, Time Capsule
Opstart i Sikker tilstand, aktiverer et antal elementer:
- Den gennemtvinger en bibliotekskontrol af startenheden.
- Den indlæser kun krævede kerneudvidelser (nogle af emnerne i /System/Bibliotek/Extensions).
- I Mac OS X 10.3.9 eller tidligere versioner kører Sikker tilstand kun Apple-installerede startemner (sådanne emner kan være installeret tidligere i /Bibliotek/Startemner eller /System/Bibliotek/StartupItems). Disse er anderledes end brugerdefinerede log ind-emner).
- Den deaktiverer alle skrifttyper, som ikke findes i /System/Bibliotek/Fonts (Mac OS X 10.4 eller nyere).
- Den flytter alle cache-lagrede skrifttyper, som normalt er gemt i /Bibliotek/Caches/com.apple.ATS/(uid)/ til papirkurven, hvor (uid) er et bruger-id-nummer, f.eks. 501 (Mac OS X 10.4 eller nyere).
- Den deaktiverer alle startemner og log ind-emner (Mac OS X 10.4 eller nyere).
- Mac OS X 10.5.6 eller nyere: En sikker start sletter den dynamiske indlæsers delte buffer på placeringen (/var/db/dyld/). En buffer med problemer kan medføre en blå skærm ved start, specielt efter en softwareopdatering. Genstart skaber normalt denne cache.
Samlet set kan disse ændringer hjælpe med at løse software- eller biliotektsproblemer, som kan optræde på startdrevet.
Nogle funktioner virker ikke i sikker tilstand
Sikker tilstand kan være praktisk ved fejlfinding. Visse Mac OS X-funktioner virker dog ikke i sikker tilstand. Du kan f.eks. ikke bruge DVD Player, optage video i iMovie, bruge lydenheder (indgang/udgang) eller bruge et internt eller eksternt USB-modem. Adfærden af nogle enheder, som f.eks. et AirPort-kort, kan variere afhængigt af computer og Mac OS X-version.
Sikker tilstand i Mac OS X 10.5 eller nyere deaktiverer også Quartz Extreme (hardwareaccelereret grafik). Programmer, som er afhængige af Quartz Extreme åbnes ikke, og menulinjen Mac OS X vises som dækkende, selv om "Gennensigtig menulinje" er aktiveret i indstillinger for Skrivebord & skærmskåner.
Sikker tilstand i Mac OS X 10.6 eller nyere deaktiverer også adgang til arkivdeling. Det betyder, at du ikke kan aktivere Time Capsule-diske eller enheder, der køres af andre computere med Mac OS X.
Yderligere oplysninger
Se også: Mac OS X: Der vises en grå skærm under startprocessen