Mac OS X v10.5, v10.6: Sådan sikkerhedskopieres og gendannes dine arkiver

  • Dato for seneste ændring: 11 november, 2009
  • Artikel: HT1553
  • Gammel artikel: 106941

Oversigt

Få mere at vide om, hvordan du sikkerhedskopierer og gendanner dine arkiver i Mac OS X v10.5 eller nyere.

Du bør jævnligt sikkerhedskopiere dit system og opbevare flere sikkerhedskopier af vigtige, uerstattelige arkiver. Hvis du ikke har flere sikkerhedskopier af dine arkiver, findes de kun på din Mac.

Tip! Du skal også opbevare mindst én sikkerhedskopi af dine vigtige arkiver på en anden fysisk placering (dvs. en ekstern placering). En let måde at foretage sikkerhedskopiering på er at kopiere arkiver til en MobileMe iDisk eller via iWork.com for iWork '09-dokumenter. 

Berørte produkter

Mac OS X 10.5, Mac OS X 10.6, MobileMe iDisk

Brug af Time Machine

Mac OS X v10.5 og nyere indeholder Time Machine, så du automatisk kan sikkerhedskopiere systemet og dine vigtige, uerstattelige arkiver til en anden harddisk eller netværksenhed. Time Machine har også en intuitiv brugergrænseflade til gendannelse af arkiver eller hele systemet.

Se denne artikel for at få flere oplysninger om Time Machine.


Brug af Diskværktøj

Denne alternative sikkerhedskopieringsproces danner et diskbillede af hele indholdet på Mac OS X-disken. Processen bevarer arkivernes entydige attributter, f.eks. tilladelser, ACL'er og UUID'er. En sikkerhedskopi i form af et diskbillede er god til en sikkerhedskopi, der skal opbevares eksternt.

Instruktioner til sikkerhedskopiering til en ekstern harddisk via Diskværktøj

  1. Tilslut en ekstern harddisk (FireWire eller USB), der har tilstrækkelig ledig plads til at indeholde mindst én kopi af indholdet af din Macintosh-harddisk.
  2. Start fra installerings-dvd'en til Mac OS X 10.5 (indsæt disken, genstart derefter og hold tasten C nede).
  3. Vælg sprog. Start ikke en installation.
  4. Vælg Diskværktøj i menuen Hjælpeprogrammer.
  5. Vælg den disk, du vil sikkerhedskopiere (din kildedisk, f.eks. Macintosh HD), i kilderuden til venstre.
  6. Klik på knappen "Nyt billede" på værktøjslinjen.
  7. Giv dit billede et brugbart navn, f.eks. "15-04-2009 Macintosh HD-sikkerhedskopi". En dato i navnet gør det lettere at afgøre, hvornår sikkerhedskopieringen blev foretaget.

    Bemærk! Hvis du vil have yderligere sikkerhed, kan du kryptere diskbilledet med sikkerhedskopien. Vælg enten 128-bit eller 256-bit AES-kryptering i lokalmenuen "Kryptering:". Når du bliver bedt om at indtaste en adgangskode til krypteringen: Brug adgangskodeassistenten til at hjælpe dig med at konstruere en god adgangskode, eller se dette link for at få oplysninger om, hvordan du vælger en god adgangskode. Vælg "Husk adgangskode i min nøglering", hvis du vil gemme adgangskoden på en sikker måde i nøgleringen i administratorbrugerkontoen på den eksterne harddisk.
     
  8. Kontroller, at lagringsplaceringen er en placering på den eksterne harddisk, og klik derefter på "Gem" for at fortsætte.
  9. Indtast dit administratornavn og din administratoradgangskode, hvis du bliver bedt om det. Processen med at danne et billede begynder. Tidsforbruget til fuldførelse af processen med at danne billedet afhænger af faktorer som f.eks. mængden af data på harddisken på din Macintosh. Der kan dannes billede af ca. 1 GB i minuttet, afhængigt af forskellige faktorer.
  10. Når processen er udført, skal du lukke Diskværktøjer (tryk på Kommando-Q).
  11. Tryk på Kommando-Q for at afslutte Mac OS X-installationsprogrammet. Du bliver bedt om at genstarte.

Du kan overveje at gemme den eksterne harddisk på en anden placering (en ekstern sikkerhedskopi). Hvis der ikke er plads nok på den eksterne disk til fremtidige sikkerhedskopier, skal du overveje at bruge en anden disk eller slette tidligere sikkerhedskopier, så der frigøres plads på den eksterne disk.  

Gendannelse af indholdet fra sikkerhedskopien af diskafbildningen på den interne Mac OS X-disk

Bemærk! Hvis den Mac, som du gendanner til, ikke er den samme Mac, som du brugte til at lave sikkerhedskopien af diskbilledet, skal du bruge Overførselsassistent i stedet for Diskværktøj til at overføre data korrekt tilbage til din Mac.

Vigtigt! Disse trin overskriver data med det samme navn på den samme placering, f.eks. arkiver i hjemmemappen.

  1. Tilslut den eksterne disk, du har brugt til at sikkerhedskopiere på.
  2. Start fra installerings-dvd'en til Mac OS X 10.5 (indsæt disken, genstart derefter og hold tasten C nede).
  3. Vælg sprog. Start ikke en installation.
  4. Vælg Diskværktøj i menuen Hjælpeprogrammer.
  5. Vælg den interne Mac OS X-disk, du vil gendanne til.
  6. Klik på fanen Gendan.
  7. Træk den interne disk til feltet "Modtagerdisk:".
  8. Klik på knappen "Billede..." ved siden af feltet "Kilde:".
  9. Gå til placeringen af det sikkerhedskopibillede, du vil gendanne (placeret på den eksterne disk).
  10. Klik på "Åbn" for at fortsætte.
  11. Klik på knappen "Gendan". Bekræft, at du vil "gendanne til disk" ved at klikke på "Gendan" igen. Derved erstattes data på din Mac OS X-enhed med data fra sikkerhedskopien, der har det samme navn og den samme placering.
  12. Indtast dit administratornavn og din administratoradgangskode, når du bliver bedt om det. Hvis diskbilledet med sikkerhedskopien er krypteret, skal du indtaste adgangskoden til diskbilledet, hvis det er nødvendigt. Tidsforbruget til gendannelse af billedet afhænger af faktorer som f.eks. mængden af data på diskbilledet med sikkerhedskopien.


Brug af iDisk og iWork.com til sikkerhedskopiering af vigtige arkiver

Som abonnent på MobileMe eller iWork.com kan du sikkerhedskopiere dine arkiver til din MobileMe iDisk eller bruge iWork.com (til iWork '09-arkiver) via internettet.

Disse tjenester kan betragtes som "eksterne sikkerhedskopier" af vigtige arkiver. Hvis du vil gendanne arkiver, kan du få adgang til MobileMe eller iWork.com via internettet fra enhver Mac med Mac OS X 10.5.

Klik her for at få mere at vide om, hvordan du bruger programmet MobileMe Backup til vigtige arkiver

    Som MobileMe-abonnent kan du bruge programmet "Backup" til at tage en sikkerhedskopi af vigtige arkiver i hjemmemappen, f.eks. arkiver/mapper på skrivebordet eller i mapperne Dokumenter, Film, Musik og Billeder. Programmet Backup kan styre flere skemaer for sikkerhedskopiering. Hvis programmet Backup ikke er installeret, kan du overføre det til din Mac fra softwaremappen i iDisk.

    Bemærk! Programmet Backup er ikke beregnet til sikkerhedskopiering af hele din harddisk eller af arkiver, der ikke findes i hjemmemappen. Normalt er hjemmemappen det sted, hvor de vigtigste arkiver, der skal sikkerhedskopieres, er placeret. Mac OS X og tredjepartsprogrammer kan installeres igen fra de oprindelige diske eller fra kildebilledarkiver, hvis det er nødvendigt.

    Du kan finde yderligere oplysninger i Mac OS X 10.5: Hvornår du skal bruge Time Machine eller .Mac Backup til at sikkerhedskopiere data. Du kan også vælge Hjælp til Backup i menuen Hjælp, når Backup er åben, for at få yderligere oplysninger. Du kan finde oplysninger om sikkerhedskopiering af MobileMe-relaterede arkiver under Sådan sikkerhedskopierer du MobileMe-data.


Manuel sikkerhedskopiering af arkiver

Du kan også manuelt trække arkiver fra Mac OS X-enheden til en ekstern lagerenhed eller netværksenhed. Du kan også brænde sikkerhedskopier til blanke cd'er eller dvd'er i Finder. Normalt er hjemmemappen det sted, hvor de vigtigste arkiver, der skal sikkerhedskopieres, er placeret. Mac OS X og tredjepartsprogrammer kan installeres igen fra de oprindelige diske eller fra kildebilledarkiver, hvis det er nødvendigt.

Yderligere oplysninger

Du kan sikre, at du har en ekstern serverkopi af din e-post, ved at bruge en IMAP-e-post-tjeneste, f.eks. MobileMe. Du kan få flere oplysninger om IMAP-e-post-tjenester på Valg af POP eller IMAP til MobileMe-e-post.

Hvis du vil kontrollere integriteten af dine sikkerhedskopier, skal du bruge Diskværktøj til at kontrollere diskbillederne på sikkerhedskopierne:

  1. Vælg Billeder > Kontroller... i Diskværktøj.
  2. Gå til det sted, hvor sikkerhedskopidiskbilledet er placeret.
  3. Klik på det diskbillede, der skal kontrolleres.
  4. Klik på Kontroller for at kontrollere billedet. 

Bemærk! Du kan finde oplysninger om sikkerhedskopiering i Mac OS X 10.4 i denne artikel.

Not helpful Somewhat helpful Helpful Very helpful Solved my problem