iPod Shuffle: Tjek af batteriladningen

  • Dato for seneste ændring: 30 marts, 2009
  • Artikel: HT1510
  • Gammel artikel: 300499

Oversigt

Når du tænder iPod shuffle, fortæller statusindikatoren dig, ca. hvor meget strøm, der er på batteriet. Du kan finde oplysninger om de enkelte iPod shuffle-modeller i afsnittene nedenfor. Hvis iPod shuffle allerede er tændt, kan du kontrollere batteriets status uden af afbryde afspilningen ved at slukke og hurtigt tænde iPod shuffle igen, mens du holder øje med statusindikatorens farve. iPod shuffle (3. generation) giver også VoiceOver-feedback, og du kan høre oplysninger om batteristatus, når du slukker for enheden og hurtigt tænder den igen.

Berørte produkter

iPod shuffle (2. generation), iPod shuffle, iPod shuffle (2. generation, sidst i 2007), iPod shuffle (3. generation)

iPod shuffle (3. generation)

iPod shuffle (3. generation) har én statusindikator øverst ved siden af øretelefonstikket (1). Denne statusindikator gør det sammen med VoiceOver-feedback muligt for dig at kontrollere status for batteriladningen.

Oplader Når indikatoren lyser vedvarende orange, er enheden i gang med at oplade.   Blinkende orange angiver, at enheden er i gang med at synkronisere med iTunes, eller at diskbrug er slået til i iTunes. I denne tilstand er iPod shuffle enten i gang med at oplade eller er fuldt opladet. Kontrollér symbolet for opladningsstatus ud for iPod shuffle i iTunes, eller skub iPod shuffle ud af iTunes, men lad den fortsat være tilsluttet USB, og se, om statusindikatoren begynder at lyse vedvarende grønt eller orange.
Opladet Når indikatoren lyser vedvarende grønt, er enheden fuldt opladet.  

Hvis statusindikatoren på iPod shuffle slet ikke lyser, når iPod shuffle er tilsluttet til computeren eller USB-strømforsyningen, er der muligvis ingen strøm i USB-porten. Kontroller, at computeren er tændt, og at USB-kablet er tilsluttet korrekt.

Grøn 76 % - 100 % "Batteri fuldt opladet"
51 % - 75 % "Batteri 75 % opladet"
26 % - 50 % "Batteri 50% opladet"
  Orange 11 % - 25 % "Batteri 25 % opladet"
Rød 1 %-10 % "Batteriladning lav"
Blinkende rød <1 % Tretone
Ingen2 0 % Ingen

 

Bemærkninger

  1. Når iPod shuffle ikke er tilsluttet til USB, og enheden slukkes og hurtigt tændes igen, giver iPod shuffle VoiceOver-feedback med oplysninger om batteriets omtrentlige opladningsniveau gennem de tilsluttede øretelefoner. Mens du lytter til musik, afspiller iPod shuffle ligeledes en meddelelse, når opladningsniveauet er oppe på ca. 10 %. Der afspilles et lydsignal med tre toner, når opladningsniveauet er meget lavt, lige før iPod shuffle lukkes.
  2. Hvis ingen statusindikatorer lyser, når iPod shuffle tændes, skal den oplades ved hjælp af det medfølgende USB-kabel, der tilsluttes til en computer eller en USB-strømforsyning.

 

iPod shuffle (2. generation)

iPod shuffle (2. generation) har to statusindikatorer, en foroven og en forneden, som angiver følgende: at du har trykket på en knap, batteriets tilstand, at iPod shuffle er slået til som en disk, eller at der eventuelt er et problem.

Du opnår de bedste resultater ved at oplade batteriet fuldstændigt, den første gang du bruger iPod shuffle. Et opbrugt batteri kan være 80 % opladet i løbet af cirka to timer og fuldstændig opladet i løbet af fire timer. Hvis iPod shuffle ikke bruges i et stykke tid, skal batteriet måske genoplades.

Her er en forklaring på, hvad batteriets statusindikator betyder, når du tænder eller frakobler en iPod shuffle (2. generation):

  • Grøn = god ladning (30 % - 100 %)
  • Orange = lav ladning (10 % - 30 %).
  • Rød = meget lav ladning <10 %)
  • Intet lys = ingen ladning
  • Skiftende grøn og to orange i 10 sekunder = FEJL: iPod shuffle skal gendannes

Du kan finde flere oplysninger under iPod shuffle (2. generation): Sådan virker statusindikatorer

iPod shuffle (1. generation)

Du kan kontrollere, hvor meget batterilevetid der er tilbage i din iPod shuffle ved at trykke på knappen på bagsiden, og se lysdiodens farve.

Her er en forklaring på, hvad batteriindikatorfarverne betyder, når du trykker på knappen:

  • Grøn = god ladning
  • Orange = lav ladning (tilkendegiver også "ladning" ved tilslutning til USB)
  • Rød = meget lav ladning
  • Intet lys = ingen ladning

Du kan finde flere oplysninger under Om statusindikatorerne på iPod shuffle

Tip: Når iPod shuffle oplades, skal du sikre dig, at computeren ikke er i dvaletilstand. Hvis du ønsker at kontrollere batteriets status, mens iPod shuffle oplades, skal du skubbe iPod shuffle ud af iTunes, før du kontrollerer batteriets status. Dvaletilstand på visse computere kan slå USB-signaler fra og forhindre statusangivelsen for batteriet i at virke.

iPod shuffle-batteriet er 80 procent opladet i løbet af cirka to timer og fuldstændig opladet i løbet af fire timer. Hvis iPod shuffle bruges som disk, bliver statusindikatoren ved med at blinke orange.

Not helpful Somewhat helpful Helpful Very helpful Solved my problem