Intel-baserede Mac-computere: Bruge Apple Hardware Test
Oversigt
Apple Hardware Test (AHT) omfatter en række diagnosefunktioner til test af hardware på computeren. Det er en god måde at udelukke hardwareproblemer på ved fejlfinding af computeren.
- På Intel-baserede Apple-computere med Mac OS X v10.5.4 eller ældre forudinstalleret er Apple Hardware Test placeret på Mac OS X Install Disc 1, som burde følge med computeren.
- På Intel-baserede Apple-computere med Mac OS X v10.5.5 eller ældre forudinstalleret er Apple Hardware Test placeret på Applications Install Disc 2, som burde følge med computeren.
Berørte produkter
MacBook Pro, MacBook, Mac Pro, Mac mini, iMac, MacBook Air
Bemærk! Sørg for at fjerne eventuelle eksterne enheder, printere, harddiske, scannere osv. (bortset fra Apple-tasturet og -musen) fra Apple-computeren, inden du starter Apple Hardware Test og kører Diagnostic.
Sådan starter du computeren i Apple Hardware Test:
- Hvis computeren allerede er tændt, skal du indsætte den korrekte dis i det optiske diskdrev, og derefter genstarte. Hvis computeren ikke er tændt, skal du tænde for den og indsætte disken, så snart som muligt efter starten.
- Tryk på "D", og hold tasten nede, før det grå startskærmbillede vises.
- Det tager ca. et minut for Apple Hardware Test at starte og kontrollere hardwarekonfigurationen. Mens dette sker, vises et ikon på skærmen:
Når processen er fuldført, skal du vælge sprog og klikke på højrepilen. Hvis du ikke bruger en mus, kan du bruge Pil op og Pil ned til at vælge sprog, og derefter trykke på Returtasten. - Apple Hardware Test-konsollen vises. Du kan vælge, hvilken eller hvilke typer tests, der skal udføres:
- Hvis du vil udføre alle de grundlæggende tests, skal du klikke på knappen Test, trykke på "T" på tastaturet eller trykke på Returtasten.
- Hvis du vil udføre en mere omfattende diagnosetest, skal du vælge afkrydsningsfeltet "Perform extended testing" under knappen Test, inden du klikker på knappen Test.
Testresultaterne vises i vinduet nederst til højre i konsollen.
Under fanen Hardware Profile i AHT vises specifikke oplysninger om computeren. Hvis du vil se disse oplysninger, skal du klikke på fanen og derefter vælge et emneområde til venstre.
Hvis du vil afslutte AHT, skal du klikke på Restart eller Shut Down nederst i vinduet. Bemærk, at disken ikke automatisk skubbes ud, når du klikker på Shut Down.