Sådan bruges flere iPod-enheder med én computer

  • Dato for seneste ændring: 01 december, 2009
  • Artikel: HT1495
  • Gammel artikel: 300432

Oversigt

Vil du gerne bruge mere end én iPod med den samme computer? Det kan du godt! Du kan faktisk gøre det på flere måder.

Berørte produkter

iTunes 7 for Mac, iTunes 7 for Windows, iPod, iTunes 9 til Windows, iTunes 9 til Mac, iTunes 8 for Windows, iTunes 8 for Mac, Windows

Metode 1

Hvis du deler din computer med andre, kan du beholde separate brugerkonti for hver person, der bruger computeren. Dette er især praktisk, hvis brugerne har forskellig musiksmag. De kan have separate, persontilpassede iTunes-musikbiblioteker og kan tilpasse deres iPod tilsvarende.

Mac OS X-brugere:

Find ud af, hvordan du opretter flere brugerkonti.

Windows-brugere:

Se i computerens Hjælp-dokumentation for at læse om oprettelse af flere brugerkonti. Sådan finder du disse oplysninger:

  1. Klik på menuen Start, og klik derefter på Hjælp eller Hjælp og support.
  2. Indtast "ny bruger" i feltet Søg.
  3. Tryk på Retur.

Hvis du opretter flere brugerkonti på én computer, men ønsker, at den samme musik er tilgængelig i iTunes for alle brugerne, kan du se iTunes: Sådan deles musik mellem forskellige konti på den samme computer.

Metode 2

Du kan bruge flere iPods på en computer uden at oprette flere brugerkonti. Du skal indstille iTunes til kun at opdatere hver iPod med bestemte afspilningslister. Med denne metode kan du placere al din musik på f.eks. din iPod og kun opdatere din iPod shuffle med workout-musik. Sådan gøres det med iTunes 9:

  1. Opret nye iTunes-afspilningslister, der indeholder al den musik, du vil synkronisere til hver iPod.
  2. Lær at synkronisere din iPod (læs afsnittet med øvelsestrin til iPod under videoen).

Bemærk! iTunes til Windows understøtter ikke synkronisering af flere iPod-enheder på samme tid.

Metode 3

Opret et separat iTunes-bibliotek til hver iPod. Bemærk! Det er vigtigt, at du opretter et nyt iTunes-biblioteksarkiv. Du skal ikke bare lave en kopi af det eksisterende iTunes-biblioteksarkiv. Afslut iTunes, hvis programmet er åbent.

  1. Mac-brugere: Hold Alternativtasten nede, mens du åbner iTunes.
    Windows-brugere: Hold Skiftetasten nede, mens du åbner iTunes.
  2. Klik på Opret bibliotek i den dialogboks, der vises.
  3. Navngiv og gem det alternative biblioteksarkiv. iTunes åbnes med det helt nye biblioteksarkiv.
  4. Åbn iTunes-indstillinger. Vælg iTunes > Indstillinger (Mac) eller Rediger > Indstillinger (Windows).
  5. Klik på fanen Avanceret.
  6. Fravælg afkrydsningsfeltet "Kopier arkiver til mappen iTunes Musik, når de føjes til biblioteket", hvis feltet allerede er valgt, og klik på OK. Dette forhindrer, at iTunes opretter dubletter af eksisterende mediearkiver i den nye biblioteksmappe.
    [Skærmbillede af Avancerede Indstillinger]
  7. Tilføj de mediearkiver, du vil have på din iPod, til iTunes enten ved at trække dem til iTunes eller ved at vælge Arkiv > Føj til bibliotek (Mac) eller Filer > Føj fil til bibliotek eller Føj mappe til bibliotek (Windows).
  8. Når iTunes-biblioteket er blevet præcist, som du vil have det, skal du tilslutte og synkronisere din iPod.
  9. Luk iTunes, når synkroniseringen er gennemført.
  10. Mac-brugere: Hold Alternativtasten nede, mens du åbner iTunes.
    Windows-brugere: Hold Skiftetasten nede, mens du åbner iTunes.
  11. Klik på Vælg bibliotek.
  12. Vælg det oprindelige iTunes-bibliotek, og klik på Vælg (Mac-brugere) eller Åbn (Windows-brugere). Du kan nu skifte mellem de forskellige biblioteker til forskellige iPods.

Important: Oplysninger om produkter, som ikke produceres af Apple, er kun inkluderet til orientering og er ikke udtryk for Apples anbefaling eller godkendelse. Kontakt leverandøren for at få flere oplysninger.

Not helpful Somewhat helpful Helpful Very helpful Solved my problem