Brug af iTunes Store til iPhone og iPod touch
Oversigt
Tryk på iTunes for at kigge på og købe musik, videoer, podcasts, lydbøger, ringetoner m.m. fra iTunes Store til iPhone og iPod touch
Berørte produkter
iPhone, iTunes Store, iPod touch, iPhone 3G, iPhone 3GS, iPod touch (2nd generation)
Med iPhone 3.1-softwareopdateringen kan du søge efter, kigge i, se og høre eksempler på, købe og overføre musik, videoer, podcasts, lydbøger, ringetoner m.m. fra iTunes Store direkte til iPod touch eller iPhone. Dine indkøb kopieres automatisk til iTunes-biblioteket, næste gang du synkroniserer iPod touch eller iPhone med computeren.
Bemærk! Nogle typer indhold kan ikke fås i visse iTunes Store-lande, og ringetoner er kun tilgængelige på iPhone med iPhone 3.1-softwareopdatering installeret.
Hvis du vil bruge iTunes Store, skal din iPod touch eller iPhone have forbindelse til internettet (køb eller overførsel af indhold kræver adgang til et Wi-Fi-netværk eller et mobilnetværk1). Du kan finde oplysninger om oprettelse af forbindelse til netværk i iPod touch - Brugerhåndbog eller iPhone - Brugerhåndbog. Du skal også bruge en iTunes Store-konto for at kunne købe indhold. Hvis du ikke allerede har en iTunes Store-konto, skal du trykke på Indstillinger > Butik > Opret ny konto for at oprette en.
Gennemsyn og søgning
Du kan gennemse musik efter forskellige valgmuligheder, top ti-kategorier eller genrer. Vælg en videokategori (tv-udsendelser, film eller musikvideoer) for at få vist tilgængeligt indhold. Søg på iTunes Store efter det indhold, du er interesseret i, ved at trykke på Søg og indtaste et eller flere ord i søgefeltet og derefter trykke på Søg. Tryk på et emne for at få vist flere detaljer på skærmbilledet med oplysninger.
Køb af indhold
Sådan køber du et emne direkte fra din iPhone eller iPod touch:
- Tryk på prisen, og tryk derefter på Køb eller Lej nu
- Log på en eksisterende konto, eller opret en ny konto, hvis du ikke allerede har en.
- Købet debiteres din iTunes Store-konto. Hvis du køber mere inden for 15 minutter, skal du ikke skrive din adgangskode igen.
- Når overførslen af dit køb starter, vises det på skærmbilledet med overførsler (under menuen Mere).
Tip! Du kan se og høre et eksempelklip ved at klikke på sangens titel eller ved at trykke på eksempelknappen ved videoer.

Købte emner føjes til spillelisten Indkøb på iPod touch eller iPhone. Hvis du sletter spillelisten med købte emner, opretter iTunes en ny liste, når du køber noget i iTunes Store til iPhone eller iPod touch.
Ringetoner
Hvis du har softwareopdateringen iPhone 3.1 eller nyere installeret, kan du købe ringetoner direkte fra din iPhone. Køb af ringetoner sker på samme måde som køb af sange på din iPhone. Når du har købet en ringetone, vises en dialogboks, hvor du får mulighed for at vælge den nye ringetone som standardringetone eller tildele den til en kontakt. Hvis du ikke vil bruge den nye ringetone med det samme, skal du bare trykke på OK. Ringetoner, der er købt via din iPhone, synkroniseres til iTunes-biblioteket, næste gang du slutter telefonen til computeren. De indkøbte ringetoner kan ses ved at gå ind i Indstillinger > Lyde > Ringetone på din iPhone.
Bemærk! Kunder uden for USA kan ikke selv oprette en ringetone ved hjælp af iTunes på computeren – de skal købes på en iPhone med softwareopdateringen iPhone 3.1 eller nyere installeret.

![]()
Sange og album
Der vises en advarsel, hvis du tidligere har købt en eller flere sange i et album. Du har mulighed for at trykke på Køb for at købe hele albummet inklusive de sange, du allerede har købt, eller du kan trykke på Annuller, hvis du vil købe de resterende sange individuelt.
Hvis et album har bonusindhold i form af et digitalt hæfte, overføres det til computeren, når du synkroniserer enheden, eller hvis du kontrollerer, om der er tilgængelige overførsler i iTunes, på computeren.
Videoer
Du kan købe film og tv-udsendelser i standardopløsning (480p) eller høj opløsning (HD - 720p). Når du køber en video i høj opløsning (HD), overføres der med det samme en version i standardopløsning (SD), der er kompatibel med iPod og iPhone, så du kan få den vist. HD-versionen vises i iTunes på computeren i køen Overførsler. Du skal være logget på din iTunes Store-konto på computeren for at få vist eller overføre elementer fra køen Overførsler.
Lejede film er kun tilgængelige i standardopløsning. Lejede film kan først afspilles, når overførslen er afsluttet.
TV-udsendelser, film og lejede film er ikke tilgængelige i nogle iTunes Store-lande.
Streaming eller overførsel af podcasts
Du kan lytte til lydpodcasts eller se videopodcasts, der streames over internettet fra iTunes Store. Du kan også overføre lyd- og videopodcasts til iPhone eller iPod touch. Se denne artikel for at få mere at vide om streaming og overførsel af podcasts.
Få mere at vide om, hvordan du overfører iTunes U-indhold, i denne artikel.
Se status for overførsel af elementer
Tryk på Mere, tryk derefter på Overførsler.
Hvis du vil standse en overførsel midlertidigt, skal du klikke på pauseknappen: ![]()
Hvis du har brug for at slukke enheden eller forlade netværksforbindelsens område, sker der ikke noget ved, at overførslen afbrydes. Enheden starter overførslen igen, næste gang den opretter forbindelse til et netværk med internetforbindelse. Hvis du åbner iTunes på computeren, færdiggør iTunes overførslen til iTunes-biblioteket.
Se status for forudbestilte emner
Forudbestillte emner vises på en liste under Overførsler indtil den dato, hvor elementet frigives. Tryk på emnet for at få oplysninger om frigivelsesdatoen. Når emnet er klar til overførsel, vises der et overførselssymbol med en pil ved siden af overførslen.
Forudbestilte elementer overføres ikke automatisk, når de frigives. Hvis du vil overføre et forudbestilt emne, skal du trykke på overførselssymbolet med en pil.
Ændring af knapperne til gennemsyn
Du kan erstatte knapperne Musik, Podcasts, Videoer og Søg nederst på skærmen med andre knapper, som du bruger mere.
Tryk på Mere > Rediger. Træk en knap til bunden af skærmbilledet oven på den knap, du vil erstatte. Når du har arrangeret knapperne igen, skal du trykke på OK.
Du kan finde oplysninger om synkronisering af indkøb til computeren og kontrol af overførsler i iPod touch - Brugerhåndbog eller iPhone - Brugerhåndbog.
Bemærkninger
- Til overførsel via mobilnetværk anbefales 3G-netværk.