Gendannelse af fabriksindstillingerne på din iPod shuffle
Oversigt
Lær om hvordan du gendanner iPod shuffle-software til fabriksindstillingerne. Denne artikel indeholder oplysninger om iPod shuffle. Hvis du har brug for hjælp til andre iPods, skal du klikke her.
Berørte produkter
iPod shuffle (2. generation), iPod shuffle, iPod shuffle (3. generation)
Før du begynder
Det er vigtigt at forstå forskellen på at "opdatere" og "gendanne." En opdatering påvirker ikke dine indstillinger eller sange, den installerer blot den software, der styrer iPod shuffle. En gendannelse sletter diskens indhold og gendanner iPod shuffle til den originale fabrikstilstand med opdateret software. Hvis du kun har brug for at opdatere iPod shuffle, kan dette gøres på den computer, hvor musikken normalt synkroniseres. Opdatering på en anden computer resulterer i, at alle sange fjernes fra iPod shuffle.
Advarsel! Da en gendannelse sletter alle sange og arkiver på iPod shuffle, skal du sørge for at sikkerhedskopiere eventuelle arkiver, du har lagret på iPod shuffle. Dine sange, podcasts og lydbøger kan synkroniseres tilbage til iPod shuffle, hvis elementerne er en del af iTunes-biblioteket.
Sådan gendanner du iPod shuffle
- Kontrollér, at du har en aktiv internetforbindelse, da der muligvis skal downloades nye versioner af iTunes- og iPod-softwaren til computeren.
- Download og installer den nyeste version af iTunes, hvis den ikke allerede er installeret.
- Åbn iTunes, og tilslut derefter iPod shuffle til din computer.
- Efter et øjeblik vises iPod shuffle i afsnittet Enheder til venstre i iTunes-vinduet.
- Vælg iPod shuffle under Enheder, og du får vist oplysninger om den i iTunes-hovedvinduet under fanen Resume, hvis du har en iPod shuffle (3. generation) eller fanen Indstillinger, hvis du har en iPod shuffle (1. eller 2. generation).
- Sektionen Version fortæller dig, om din iPod shuffle er ajourført eller trænger til en nyere version af softwaren.
- Klik på knappen Gendan. Du får vist en eller flere gendannelsesindstillinger, der kan få iTunes til automatisk at hente den nyeste iPod-software. De 4 mulige gendannelsesindstillinger er:
- Gendannelsesindstilling 1: Gendan – Gendanner med den samme iPod-softwareversion, som allerede findes på iPod'en.
- Gendannelsesindstilling 2: Brug samme version – Gendanner med den samme iPod-softwareversion, som allerede findes på iPod'en, selvom en nyere version er tilgængelig.
- Gendannelsesindstilling 3: Brug nyeste version – Gendanner med den nyeste iPod-software, der aktuelt findes på din computer.
- Gendannnelsesindstilling 4: Gendan og Opdater – Gendanner efter at have downloadet den nyeste iPod-software til din computer.
- Hvis du bruger en Mac, vises der en besked om, at du skal angive en administrators navn og adgangskode.
- Der vises en statusindikator på computerskærmen, der angiver, at gendannelsesprocessen er begyndt. Fjern ikke iPod shuffle fra computeren under gendannelsesprocessen.
- Når gendannelsesprocessen er færdig, bliver iPod shuffels statusindikator ved med at blinke orange. Vinduet iPod-indstillingsassistent vises, og du bliver bedt om at navngive din iPod og vælge dine synkroniseringsindstillinger, som du gjorde, da du tilsluttede iPod shuffle første gang.