iTunes: Tilføjelse af sangtekster på iPod

  • Dato for seneste ændring: 13 marts, 2009
  • Artikel: HT1456
  • Gammel artikel: 302244

Oversigt

Hvis du godt kan lide at synge med, når du hører musik, kan du få vist sangtekster direkte på skærmen af din iPod.

Berørte produkter

iPhone, iPod nano, iPod mini, iPod, iTunes, iPod touch

Indtastning af sangtekster

  1. Vælg en foretrukket sang i iTunes 5 eller nyere.
  2. Vælg Vis info i menuen Arkiv.
  3. Klik på Tekster, og skriv ordene til sangen i tekstfeltet.
  4. Klik på OK, når du er færdig.
  5. Kopier sangen til iPod.

Visning af sangtekster

Når du har indtastet sangteksten, kan du til enhver tid få den vist i iTunes 5 eller nyere. Du skal blot vælge sangen og derefter Vis info for sangen. Klik derefter på Tekster. Du kan få vist teksterne på din iPod ved at benytte følgende fremgangsmåde:

  1. Start med at afspille en af de sange, du har tilføjet tekster for, på iPod'en.
  2. Tryk gentagne gange på midtertasten. Det antal gange, du skal trykke, afhænger af, om du har albumbilleder. Følgende emner vises i den nævnte rækkefølge, når du trykker på midtertasten:
    Spillestatus > Spillelinje > Albumbilleder > Tekster/beskrivelse > Vurdering
    Hvis du ikke har Albumbilleder eller Tekster, vises Vurdering med det samme:
    Spillestatus > Spillelinje > Vurdering

Tekster burde vises korrekt på de fleste sprog. Hvis dette ikke er tilfældet, kan du prøve at fjerne eventuelle specialtegn i ruden Tekster i iTunes, kopiere sangen til iPod'en igen og prøve igen.

Yderligere oplysninger

Visse typer arkiver, f.eks. WAV- og QuickTime-arkiver, understøtter ikke tekster, men du kan konvertere WAV- og QuickTime-arkiver til et format, som understøtter tilføjelse af tekster, f.eks. AAC eller MP3.

Not helpful Somewhat helpful Helpful Very helpful Solved my problem