Mac OS X: Opstart i Sikker tilstand

  • Dato for seneste ændring: 30 september, 2009
  • Artikel: HT1455
  • Gammel artikel: 107393

Oversigt

Find ud af, hvordan du starter op i Sikker tilstand.

Berørte produkter

Mac OS X 10.4, Mac OS X 10.3, Mac OS X 10.2, Mac OS X 10.5, Mac OS X 10.6

Gør følgende for at starte op i Sikker tilstand (sikker start):

  1. Kontroller, at computeren er slukket.
  2. Tryk på afbryderknappen.
  3. Hold Skift nede, så snart du hører opstartstonen. Skift-tasten skal holdes nede hurtigst muligt efter opstartstonen, men ikke før.
  4. Slip Skift, når du ser det grå Apple-ikon på statusindikatoren (ligner et drev, der kører rundt).

Under opstart i Mac OS X v10.4 eller nyere får du vist ''Sikker opstart'' i log ind-vinduet, som vises, selvom du normalt logger på automatisk.

Under opstart i Mac OS X v10.2 til v10.3.9 får du vist ''Sikker opstart'' på opstartskærmen i Mac OS X.

Hvis du vil forlade Sikker opstart i en hvilken som helst version af Mac OS X, skal du genstarte computeren normalt uden at holde nogen taster nede under opstart.

Yderligere oplysninger

Avanceret: Hvis du ikke kan foretage Sikker opstart med et tastatur

Hvis du af en eller anden grund ikke kan bruge tastauret til at starte op i Sikker tilstand (du har f.eks. ikke noget tastatur, eller det fungerer ikke), og du allerede har fjernadgang til computeren, kan du konfigurere computeren til at starte op i Sikker tilstand via kommandolinjen:

  1. Du får adgang til kommandolinjen ved enten at fjernåbne Terminal eller ved at logge på computeren fra en anden via SSH.
  2. Udfør følgende kommando i Terminal eller på kommandolinjen:

    sudo nvram boot-args="-x"

    (Hvis du også vil starte i Verbose-tilstand, skal du bruge sudo nvram boot-args="-x -v" i stedet )
     
  1. Efter brug af Sikker tilstand vender du tilbage til normal opstart ved at udføre denne kommando i Terminal eller på kommandolinjen:

    sudo nvram boot-args=""


Se også:

Not helpful Somewhat helpful Helpful Very helpful Solved my problem