AirPort-fejlfindingsvejledning

  • Dato for seneste ændring: 15 juli, 2008
  • Artikel: HT1401
  • Gammel artikel: 106858

Oversigt

Find oplysninger om, hvordan du foretager fejlfinding af almindelige AirPort-problemer. Hvis problemerne ikke er løst, når du har udført følgende trin, kan du prøve at søge efter mere specifikke oplysninger i vidensbasen.

Denne vejledning indeholder gode råd om fejlfinding i et eksisterende AirPort-netværk. Hvis du indstiller et netværk for første gang, kan du prøve at bruge AirPort-indstillingsassistent eller AirPort-værktøj i assisteret tilstand. Du kan finde oplysninger om mere komplekse netværk online under Design af AirPort-netværk eller på AirPort-installerings-cd-rom'en.

Berørte produkter

AirPort

Kontroller, om alle klienter er berørt

Hvis du har mere end én computer, der opretter forbindelse gennem AirPort-basen, skal du kontrollere, om alle klienter er berørt. Derved kan du springe over afsnit i denne vejledning, der ikke relevante for dig. Overvej disse spørgsmål:

 

Er kun én klient berørt?

Koncentrer i så fald fejlfindingen om klientindstillingerne på den pågældende computer. Kontroller, at AirPort-kortet er korrekt installeret, og at antennen er tilsluttet.

 

Er alle klienter berørt?

Prøv i så fald dette først:

  1. Tag stikket ud af AirPort-basen.
  2. Vent 30 sekunder.
  3. Tilslut basen igen.
  4. Prøv at oprette forbindelse til internettet fra en klientcomputer.

Der er her tale om en almindelig situation, hvor en base, der er tændt og har forbindelse til internettet i en længere periode, beholder en IP-adresse (DHCP-lease) i en længere periode, end internetudbyderen tillader. Dette er normalt og betyder ikke, at der er et problem med Apple-udstyret eller internetudbyderen. Hvis basen er placeret et sted, hvor det er besværligt at tage stikket ud, kan du genstarte den ved hjælp af AirPort-hjælpeværktøj eller AirPort-værktøj. Hvis DHCP-lease-perioden er ekstrem kort, kan du kontakte internetudbyderen for at se, om der er andre problemer med netværket.

Under visse netværksforhold kan det hjælpe at slukke alt udstyret på netværket og derefter tænde det igen. Det kan muligvis også hjælpe at lade nogle enheder være slukket i 5 minutter, selvom 30 sekunder er tilstrækkeligt i de fleste tilfælde. Prøv at tage stikket ud at basen og eventuelle samlingspunkter eller routere og eventuelle kabel- eller DSL-modemmer. Luk tilsluttede computere ned. Tilslut et eventuelt kabel- eller DSL-modem først. Tilslut derefter AirPort-basen, og vent, mens indikatorerne angiver, at startrutinen gennemgås. Dette forhindrer andre enheder i at overtage den pågældende DHCP-lease. Start derefter en computer.

 

Er kun trådløse klienter berørt?

Koncentrer dig i så fald om faktorer, der berører trådløse klienter, f.eks.:

  • adgangskode og valg af netværk
  • adgangskontrol for hardware
  • klient-TCP/IP-indstillinger
  • signalstyrke
  • kilder til interferens.

 

Er kun kabeltilsluttede klienter berørt?

Kontroller i så fald indstillingerne i AirPort-hjælpeværktøj eller AirPort-værktøj, og se Design af AirPort-netværk. Kontroller kabelføringen, tilslutningerne og strømforsyningen.

 

Kan klienter via AppleTalk oprette forbindelse til basen og til hinanden, men ikke til internettet, med henblik på f.eks. arkivdeling?

AppleTalk og arkivdeling skal være aktive og korrekt konfigureret på klienter. Hvis det er tilfældet, skal du udføre trinnene ovenfor for at slukke eller genstarte basen. Koncentrer dig derefter om basens internetindstillinger, og kontroller herunder, at de korrekte DNS-serverindstillinger anvendes.

 

Kan klienter oprette forbindelse til basen, men ikke oprette nogen IP-forbindelser?

Hvis klienterne kan oprette forbindelse til basen med et kraftigt signal, men ikke kan bruge netværket (f.eks. til gennemsyn af nettet eller lokal arkivdeling), skal du kontrollere, om der er opstået en PPPoE-situation.

 

Prøv at bruge assistenterne, og kontroller internetforbindelsen

Hvis du ikke har brugt AirPort-indstillingsassistent eller AirPort-værktøj, eller hvis du har foretaget konfigurationsændringer, efter at du har brugt dem, kan det hjælpe at bruge dem nu.

Indstil en computer til at oprette direkte forbindelse til internettet uden basen.

Mac OS X:

  1. Opret direkte forbindelse til internettet uden AirPort-basen.
  2. Hvis forbindelsen ikke er god, skal du kontrollere, om du har indstillet den korrekt. Mac OS X 10.3 eller nyere: Klik på knappen Hjælp mig i Netværksindstillinger. Hvis du har en ældre version, skal du se Mac OS X: Opret forbindelse til internettet, foretag fejlfinding af internetforbindelsen, og indstil et lille netværk.
  3. Hvis du godt kan oprette forbindelse, skal du tage telefonstikket eller Ethernet-kablet ud af computeren og tilslutte det til basen.
  4. Opret forbindelse til basens netværk, og brug AirPort-indstillingsassistent eller AirPort-værktøj til at konfigurere det igen.

Mac OS 9:

  1. Åbn Internetindstillingsassistent, og følg prompterne.
  2. Kontroller, at internetforbindelsen er god.
  3. Opret forbindelse til AirPort-basen, og brug AirPort-indstillingsassistent.

Noter:

  1. Hvis du ikke ved, hvor du skal finde assistenterne, kan du skifte til Finder, og trykke på tastaturgenvejen Kommando-F. Derved åbnes Sherlock i Mac OS 9 til 10.1.5. I Mac OS X 10.2 eller nyere åbnes dialogen Find i Finder.
  2. Hvis du ikke kan oprette onlineforbindelse uden basen, skal du kontrollere internetindstillingerne igen. Kontakt om nødvendigt din internetudbyder. Du kan spørge din internetudbyder, om der er nogen kendte problemer ved brug af trådløse 802.11-Ethernet-netværk sammen med internetudbyderens tjenester.
  3. Hvis du har et kabelmodem, skal du koble det fra strømforsyningen i mindst 30 sekunder for at nulstille det helt. Tryk desuden på en eventuel nulstillingsknap. Problemet kan skyldes, at visse typer kabelmodemmer kræver MAC-adressen (Media Access Control) på en tidligere tilsluttet enhed. I disse situationer kan en sletning af modemmets hukommelse løse problemet. I sjældne tilfælde er det nødvendigt, at internetudbyderen manuelt nulstiller adressen. Du kan finde flere oplysninger under "Internetudbyderen kan forhindre internetforbindelse via kabel eller DSL".

 

Mistet adgangskode til netværk

Se Nulstilling af AirPort Extreme-basen.

 

Brug den nyeste version af Mac OS, hvis det er muligt

Det er bedst at bruge den nyest mulige version af Mac OS, hvad enten du har Mac OS 9 eller Mac OS X. Brug kontrolpanelet Softwareopdatering (Mac OS 9) eller indstillingerne for Softwareopdatering (Mac OS X) til at installere softwareopdateringer. Eftersom nogle opdateringer er forudsætninger for andre, skal du bruge Softwareopdatering flere gange, indtil der ikke er flere opdateringer at installere. Du kan finde flere oplysninger under Mac OS X: Opdatering af softwaren.

Hvis du vil overføre enkeltelementer, skal du se Apple-overførsler.

 

Brug den korrekte AirPort-software og basefirmware

Mac OS X:

Hvis du vil hente den nyeste version af AirPort-softwaren, der fungerer sammen med din version af Mac OS X, skal du bruge Opdatering af softwaren.

Mac OS 9:

AirPort version 2.0 og 2.0.2 til Mac OS 9 fungerer sammen med Mac OS 9.0.4 eller nyere, men Mac OS 9.1 eller nyere er bedst.

Basefirmware:

Basen skal bruge den nyeste firmware, der fås til den. Firmware er inkluderet som en del af AirPort-softwaren. Under visse omstændigheder skal du muligvis hente den separat for at få den nyeste version. Når du opretter forbindelse til en base ved hjælp af AirPort-hjælpeværktøj eller AirPort-værktøj (/Programmer/Hjælpeprogrammer/), bliver du bedt om at opdatere firmwaren, når der installeres en nyere version på computeren som en del af AirPort-softwaren. I dokument nr.107844 kan du finde oplysninger om, hvordan du opdaterer en bases firmware. Selvom dette dokument omhandler AirPort Extreme, er trinnene ens for alle baser.

Du kan hente den nyeste basefirmware på AirPort-supportsiden.

 

Kontroller, at kabelføringen er korrekt for basen.

AirPort Extreme-basen (802.11n) har fire Ethernet-porte, en WAN-port og tre LAN-porte.


AirPort Extreme (802.11n)

 

Den oprindelige AirPort Extreme-base har ud over en modemport to porte, en LAN-port og en WAN-port.


AirPort Extreme

 

Bemærk! Det symbol, der bruges for LAN-Ethernet-porten på AirPort-basen (Dual Ethernet), er det eneste Ethernet-symbol, der bruges på produkter, som kun har én Ethernet-port.

Symbolet for WAN-Ethernet-porten


Symbolet for LAN-Ethernet-porten

Hvis du bruger Ethernet-tilslutninger, skal du sørge for, at kabelføringen er korrekt. På AirPort-basen (Dual Ethernet) og AirPort Extreme-basen, skal du kontrollere, at WAN-Ethernet-porten er forbundet med internettilslutningen (uplinkporten), f.eks. et kabel- eller DSL-modem, en Ethernet-pod eller en router. Kontroller, at LAN-Ethernet-porten er forbundet med eventuelt kabeltilsluttede klienter. Du kan finde flere oplysninger under Design af AirPort-netværk.

Hvis du bruger en opkaldsforbindelse til internettet, skal du kontrollere, at du har tilsluttet telefonlinjen til den korrekte port (ikke en Ethernet-port). Modemmerne til alle Apple-produkter er forsynet med et telefonsymbol. På denne illustration kan du se telefonsymbolet til venstre neden for "Internal Modem Port".

Hvis du bruger en tredjepartsbase, skal du se dokumentationen til denne.

 

Hvilken type trådløst kort har du?

Hvis du har et trådløst 802.11-Ethernet-kort, skal du kontrollere, at det er kompatibelt med den Apple-software og -hardware, du bruger. PowerBook G3-serie-computeren fungerer sammen med Lucent WaveLan- eller Orinoco-kortet og kun i Mac OS 9. Tredjepartskort fungerer ikke sammen med Apple AirPort-software, når computeren startes med Mac OS X.

 

Er der tilsluttet nogen samlingspunkter, routere eller andre computere til netværket?

  1. Kontroller al kabelføring for at sikre, at du har tilsluttet enhederne i den korrekte rækkefølge.
  2. Kontroller, at alle kabler sidder korrekt, og at ingen kabler er beskadiget.
  3. Udarbejd eventuelt et diagram over netværket, og sammenlign derefter diagrammet med den faktiske kabelføring.
  4. Kontroller strømforsyningen. En svigtende strømforsyning kan forhindre trafikken i at passere gennem et samlingspunkt eller en router.
  5. Kontroller, om alle klienter er berørt.
  6. Hvis du har indstillet et mere komplekst netværk, skal du kontrollere klientcomputernes TCP/IP-indstillinger for at sikre, at de stadig er korrekte.

 

Kontroller, hvordan internetudbyderen konfigurerer IP-oplysninger.

  • IP-konfiguration
    Kontroller, at basens metode til overførsel af IP-oplysninger (ved hjælp af DHCP, BootP eller manuelt) er den metode, internetudbyderen kræver.

  • Klient-id
    Hvis du bruger et kabelmodem eller en DSL-tilslutning, skal du kontrollere, om internetudbyderen kræver, at du indtaster et klient-id. De fleste internetudbydere kræver ikke, at du indtaster et klient-id, så du skal ikke bekymre dig, hvis det ikke er tilfældet. Klient-id'et vises i AirPort-software version 1.2 og nyere.

  • PPPoE
    Hvis din internetudbyder kræver, at du bruger PPPoE, skal du sørge for at indstille det korrekt.

  • Begrænsede adresseområder
    Kontroller den "offentlige" IP-adresse eller "WAN"-IP-adressen ved hjælp af AirPort-hjælpeværktøj eller AirPort-værktøj. Hvis denne adresse starter med "10" eller "192", bruger din internetudbyder begrænsede adresseområder. Dette kan påvirke basens mulighed for at dele internetforbindelsen mellem flere computere. Hvis du har problemer med at oprette forbindelse til visse websteder, når basen har en offentlig IP-adresse, der starter med 10 eller 192, skal du bruge AirPort-hjælpeværktøj eller AirPort-værktøj til at slå forbindelsesdeling fra for basen. Kun én computer kan oprette forbindelse gennem basen. Hvis du har et bredbåndsmodem, skal du muligvis tage dets strømstik ud i nogle få sekunder for at nulstille det. Kontakt internetudbyderen, hvis det ikke løser problemet. I denne konfiguration fungerer basen som en trådløs bro mellem computeren og internetudbyderen, og ikke som en trådløs router. Hvis du vil tilslutte mere end én computer, skal din internetudbyder tildele yderligere IP-adresser til din konto.

    Alle disse indstillinger kan ændres ved hjælp af AirPort-indstillingsassistent, AirPort-hjælpeværktøj eller AirPort-værktøj.

  • Oprettelse af forbindelse til et eksisterende AirPort-netværk
    Hvis du opretter forbindelse til et eksisterende AirPort-netværk, har du flere muligheder:
    1. Brug AirPort-indstillingsassistent eller AirPort-værktøj. Vælg "Indstil computeren til at oprette forbindelse til et eksisterende trådløst/AirPort-netværk".
    2. Mac OS 9-kontrollinje – Klik på AirPort-symbolet, og vælg netværksnavnet. Der skal være en sort markering ud for det.
    3. Mac OS X 10.1 eller nyere – Vælg netværket i emnet AirPort på menulinjen eller i programmet Internetopkald.

 

Kontroller signalstyrken

Du kan miste forbindelsen til AirPort, hvis du bevæger dig uden for basens rækkevidde, eller hvis der er en forhindring mellem computeren og basen, der blokerer trådløse signaler. Du kan kontrollere signalstyrken ved at åbne programmet AirPort (Mac OS 9) eller programmet Internetopkald (Mac OS X). Vises der nogen signalstyrke på linjen? Prøv at flytte tættere på basen, eller prøv at fjerne potentielle kilder til interferens.

 

Noter eventuelle advarsels- eller "fejl"meddelelser

Noter eventuelle beskeder ord for ord. Disse kan være en hjælp, hvis du kontakter Apple. Prøv at bruge adgangskoden "offentlig", hvis du får vist en af følgende beskeder:

    "Der skete en fejl under læsning af konfigurationen".

    "Den valgte base kunne ikke konfigureres. Skriv en gyldig IP-adresse eller -adgangskode".

 

Kontroller indikatorerne på basen.

AirPort Extreme-base (802.11n):

Hvis der er opstået et problem i denne base, lyser indikatoren enten vedvarende orange eller skifter mellem hvid og orange. Find oplysninger om, hvordan du nulstiller AirPort Extreme-basen (802.11n).

Hvis du ikke kan oprette forbindelse til basen med AirPort-hjælpeværktøj efter en tvunget genindlæsning, skal du oprette forbindelse til basen med et Ethernet-kabel (crossover eller patch) og manuelt konfigurere klientcomputeren med disse IP-oplysninger:

    IP-adresse: 192.42.249.15
    Subnetmaske: 255.255.255.0
    Router: 192.42.249.13

    Prøv at oprette forbindelse igen.

AirPort Extreme-base:

Hvis der er opstået et problem i denne base, blinker alle indikatorerne på én gang. Find oplysninger om, hvordan du nulstiller AirPort Extreme-basen.

Hvis du ikke kan oprette forbindelse til basen med AirPort-hjælpeværktøj efter en tvunget genindlæsning, skal du oprette forbindelse til basen med et Ethernet-kabel (crossover eller patch) og manuelt konfigurere klientcomputeren med disse IP-oplysninger:

    IP-adresse: 192.42.249.15
    Subnetmaske: 255.255.255.0
    Router: 192.42.249.13

    Prøv at oprette forbindelse igen.

AirPort-base (Dual Ethernet):

Hvis der er opstået et problem i denne base, lyser alle indikatorerne hvidt. Ved tvunget nulstilling (genindlæsning) eller blød nulstilling blinker den midterste indikator regelmæssigt. Find oplysninger om, hvordan du nulstiller basen.

Hvis du ikke kan oprette forbindelse til basen med AirPort-hjælpeværktøj efter en tvunget genindlæsning, skal du oprette forbindelse til basen med et Ethernet-kabel (crossover eller patch) og manuelt konfigurere klientcomputeren med disse IP-oplysninger:

    IP-adresse: 192.42.249.15
    Subnetmaske: 255.255.255.0
    Router: 192.42.249.13

    Prøv at oprette forbindelse igen.

AirPort-base (Graphite):

Hvis der er opstået et problem i denne base, blinker indikatorerne rødt eller gult. Hvis du ser en rød indikator, skal dunulstille basen.

Hvis du ikke kan oprette forbindelse til basen med AirPort-hjælpeværktøj efter en tvunget genindlæsning, skal du oprette forbindelse til basen med et Ethernet-kabel (crossover) og manuelt konfigurere klientcomputeren med disse IP-oplysninger:

    IP-adresse: 192.42.249.15
    Subnetmaske: 255.255.255.0
    Router: 192.42.249.13

    Prøv at oprette forbindelse igen.

Find flere oplysninger om indikatorer på AirPort-baser:

 

Kontroller, at det korrekte AirPort-netværk er valgt, adgangskontrol for hardware

Kontroller, at der er valgt et AirPort-netværk, og at du har skrevet en adgangskode, hvis det er nødvendigt. Hvis adgangskontrol for hardware er slået til på basen, skal AirPort-kortets MAC-adresse (Media Access Control) skrives i AirPort-hjælpeværktøj eller AirPort-værktøj. Hvis du ikke selv har indstillet netværket, skal du spørge netværksadministratoren. Hvis computeren ikke findes på adgangskontrollisten, kan du muligvis oprette forbindelse til netværket, men ikke til internettet.

Nogle gange er netværksnavnet usynligt, hvilket også kaldes et "lukket netværk". Netværksadministratoren vælger, hvornår dette er tilfældet. Du opretter forbindelse til et lukket netværk ved at vælge "Andet" i emnet AirPort på menulinjen. Hvis du har problemer med at oprette forbindelse til et lukket netværk, skal du spørge administratoren, om du skriver netværksnavnet korrekt. Det kan også hjælpe at gøre netværksnavnet synligt med henblik på fejlfinding.

 

Kontroller TCP/IP- og AppleTalk-indstillingerne på AirPort-klientcomputeren.

Den mest almindelige indstilling er, at basen får den IP-adresse, der er angivet af internetudbyderen, og at computere med AirPort opretter trådløs forbindelse til den. De trådløse computere får derefter private IP-adresser (f.eks. 10.0.1.3). Deling af IP-adressen kaldes også "deling af forbindelse" eller "oversættelse af netværksadresse" (Network Address Translation – NAT). Hvis du bruger denne almindelige indstilling, kan du kontrollere, at du har disse indstillinger på klientcomputeren. Hvis du ikke bruger den, skal du gå videre til afsnittet "Gennemtving omkonfiguration af IP-oplysninger" nedenfor.

Bemærk! AppleTalk giver mulighed for visse arkivdelings- og udskrivningstjenester og andre tjenester på det lokale netværk. I de fleste tilfælde findes der TCP/IP-alternativer til AppleTalk. AppleTalk er ikke nødvendig for at oprette forbindelse til internettet.

Mac OS X:

  1. Vælg Systemindstillinger i Apple-menuen.
  2. Vælg Netværk i Oversigt-menuen.
  3. Vælg AirPort i Vis-lokalmenuen.
  4. Hvis AirPort ikke vises i Vis-menuen, skal du vælge Netværksportkonfigurationer i Vis-menuen, vælge AirPort, og derefter vælge AirPort i Vis-menuen. (I Mac OS X version 10.0 til 10.1.5, skal du vælge Aktive netværksporte i Vis-menuen).
  5. Klik på TCP/IP-fanen, og kontroller følgende indstilling:
      IP-adresse: "leveres af DHCP-server" eller "10.0.1.2" eller derover
  6. Foretag om nødvendigt ændringer.
  7. Klik på fanen AppleTalk.
  8. Kontroller, at afkrydsningsfeltet "Gør AppleTalk aktiv" er valgt.
  9. Du kan finde oplysninger om, hvordan du undgår en potentiel konflikt med AppleTalk, eller foretager fejlfinding af et eksisterende problem, under AppleTalk virker ikke efter at være blevet slået til.
  10. Klik på Anvend nu, hvis du har foretaget ændringer, siden du åbnede Systemindstillinger.

Mac OS 9:

  1. Åbn kontrolpanelet TCP/IP. Du får vist følgende indstillinger:
      Forbind via: AirPort
      Konfigurer: Vha. DHCP
      IP-adresse: "leveres af server..." eller "10.0.1.2" eller derover
  2. Foretag om nødvendigt ændringer.
  3. Luk kontrolpanelet TCP/IP, og klik på Arkiver, hvis du bliver bedt om det.
  4. Åbn kontrolpanelet AppleTalk.
  5. Du får vist følgende indstilling:
      Konfigurer via: AirPort
  6. Ret om nødvendigt indstillingen. Luk kontrolpanelet AppleTalk, og klik på Arkiver, hvis du bliver bedt om det.

Både Mac OS X og Mac OS 9:

Alle IP-adresser, der leveres af basen, skal være inden for området 10.0.1.2 til 10.0.1.255. Hvis IP-adressen starter med 169 eller 192, har du ikke oprettet forbindelse til basen. Dette problem kan muligvis løses ved hjælp oplysningerne i et af de andre afsnit i dette dokument. Nogle gange kan det hjælpe at gennemtvinge en omkonfiguration af IP-oplysningerne.

 

Gennemtving omkonfiguration af IP-oplysningerne

Hvis basen fungerer, men en klient får en IP-adresse, der starter med 192 eller 169, kan det hjælpe af gennemtvinge omkonfiguration af klientcomputerens IP-konfiguration – efter først at have kontrolleret de fysiske tilslutninger og (kun trådløse klienter) valget af AirPort-netværk.

Mac OS X:

  1. Luk alle åbne internetprogrammer (f.eks. webbrowsere og e-post). Sørg for at arkivere eventuelle ændringer i åbne dokumenter.
  2. Vælg Systemindstillinger i Apple-menuen.
  3. Vælg Netværk i Oversigt-menuen.
  4. Vælg Netværksportkonfigurationer i Vis-lokalmenuen. (I Mac OS X version 10.0 til 10.1.5, skal du vælge Aktive netværksporte i Vis-menuen).
  5. Fravælg afkrydsningsfeltet AirPort.
  6. Klik på Anvend nu.
  7. Vælg afkrydsningsfeltet AirPort igen.
  8. Klik på Anvend nu.
  9. Åbn en webbrowser, og prøv at oprette forbindelse.
  10. Gentag trinnene i afsnittet "Kontroller TCP/IP- og AppleTalk-indstillingerne på AirPort-klientcomputeren" ovenfor.

Mac OS 9:

  1. Luk alle åbne internetprogrammer (f.eks. webbrowsere og e-post). Sørg for at arkivere eventuelle ændringer i åbne dokumenter.
  2. Åbn kontrolpanelet TCP/IP.
  3. Vælg Brugerprofil i Rediger-menuen.
  4. Klik på radioknappen Avanceret.
  5. Klik på OK.
  6. Klik på Indstillinger.
  7. Klik på radioknappen Passiv.
  8. Klik på OK.
  9. Luk kontrolpanelet TCP/IP.
  10. Klik på Arkiver, når du bliver bedt om det.
  11. Åbn kontrolpanelet TCP/IP.
  12. Klik på Ja, når du bliver bedt om det.
  13. Luk kontrolpanelet TCP/IP.
  14. Åbn en webbrowser, og prøv at oprette forbindelse.
  15. Gentag trinnene i det forrige afsnit for at kontrollere TCP/IP- og AppleTalk-indstillingerne på AirPort-klientcomputeren. Fik du en korrekte IP-adresse?
Not helpful Somewhat helpful Helpful Very helpful Solved my problem