Oversigt over synkronisering af iPhone eller iPod touch med computeren
Oversigt
I denne artikel får du et overblik over, hvordan du angiver, at iPhone eller iPod touch skal synkroniseres med computeren, og hvor du finder flere oplysninger.
Når du slutter iPhone eller iPod touch til computeren, synkroniseres emner automatisk på baggrund af de indstillinger, du har angivet i iTunes. Du kan f.eks. indtaste telefonnumre og adresser på venner og familiemedlemmer på computeren, tilslutte iPhone eller iPod touch for at synkronisere og derefter tage stikket ud af iPhone eller iPod touch og trykke på en vens navn på berøringsskærmen for at ringe op.
Du kan synkronisere
- Kontakter – f.eks. navne, telefonnumre, adresser og e-post-adresser
- Kalendere – aftaler og arrangementer
- Noter (synkroniseres med Mac OS X Mail eller Microsoft Outlook)*
- Webbogmærker
- Musik og lydbøger
- Fotografier
- Podcasts
- Film og tv-udsendelser
- Programmer
- Ringetoner (kun iPhone)
- U-indhold fra iTunes
* Synkronisering sker kun over USB, og på en Mac kræves der Mac OS X 10.5.7 eller nyere.
Du skal kun angive de emner, der skal synkroniseres, en enkelt gang i iTunes på computeren. Derefter skal du blot slutte iPhone eller iPod touch til for at starte synkroniseringen.
Kontakter, kalendere, noter og bogmærker synkroniseres fra/til computeren. Hvis du tilføjer, ændrer eller sletter dem på iPhone eller iPod touch, ændres de også automatisk på computeren og omvendt. Du kan også synkronisere kontaktpersoner med din Yahoo!-adressebog eller Google Address Book.
E-post-kontoindstillinger (kun på iPhone), musik, film, tv-udsendelser, podcasts og fotoer synkroniseres kun fra computeren til iPhone. Du kan dog importere fotoer, du har taget med iPhone, på computeren.
Hvis du vil, kan du indstille iPhone eller iPod touch til at synkronisere med kun en del af indholdet på computeren. Du vil måske kun synkronisere en gruppe af kontaktpersonerne fra din adressebog, eller du vil måske kun synkronisere visse sange fra bestemte spillelister, således at du ikke fylder din iPhone eller iPod touch op med al din musik.
Berørte produkter
iPhone, iPod touch
Sådan indstilles synkronisering
Du bruger iTunes på computeren til at angive de emner, der skal synkroniseres. Kontroller, at du har den nyeste version af iTunes. På en pc skal du åbne iTunes og vælge Hjælp > Søg efter opdateringer. På en Mac skal du åbne iTunes og vælge iTunes > Søg efter opdateringer.
Trin 1: Tilslut iPhone eller iPod touch
- Slut iPhone eller iPod touch til computeren med det medfølgende kabel. Du kan tilslutte kablet direkte mellem computeren og iPhone eller iPod touch. Du kan også tilslutte det mellem computeren og Apple Universal Dock (sælges separat) og sætte iPhone eller iPod touch i docken. iTunes åbnes automatisk som standard.
- Vælg iPhone eller iPod touch i iTunes under Enheder til venstre, og klik på fanen Info.
Trin 2: Angiv, hvilke emner der skal synkroniseres
Klik på de respektive faner i iTunes for at angive, hvilke medier og oplysninger der skal synkroniseres fra computeren til iPhone eller iPod touch.
Du kan finde flere oplysninger om synkronisering af iPhone med computeren i brugerhåndbogen til iPhone:
På computeren: Klik her for at åbne brugerhåndbogen i webbrowseren. Klik her for at hente og åbne brugerhåndbogen til iPhone som en PDF-fil.
På iPhone: Tryk på Safari, og læs http://support.apple.com/da_DK/manuals/iphone/.
Sådan finder du flere oplysninger om synkronisering af iPod touch med computeren:
På computeren: Klik her for at hente og åbne brugerhåndbogen til iPod touch som en PDF-fil.
På iPod touch: Tryk på Safari, og læs http://support.apple.com/da_DK/manuals/iphone/.
Trin 3: Synkroniser iPhone eller iPod touch
Klik på Anvend i nederste højre hjørne af skærmen. Computeren synkroniseres med iPhone eller iPod touch på baggrund af dine indstillinger.
Første gang du synkroniserer iPhone eller iPod touch, bliver du spurgt, om du vil flette data, erstatte data på tjenesten eller erstatte data på computeren. Derefter åbnes iTunes og synkroniseres med iPhone eller iPod touch i henhold til dine indstillinger, hver gang du slutter iPhone eller iPod touch til computeren.
Du kan altid justere synkroniseringsindstillingerne, når iPhone eller iPod touch er sluttet til computeren. Du kan kun tilslutte og synkronisere med én iPhone eller iPod touch ad gangen. Hvis du har brug for at synkronisere mere end én iPhone eller iPod touch, skal du frakoble den første enhed, før du tilslutter den anden.
Bemærk! Synkronisering sletter ikke kontaktpersoner, der indeholder et Messenger-id i Yahoo!-adressebogen, selvom du har slettet kontaktpersonen i adressebogen på iPhone eller på computeren. Hvis du vil slette en kontaktperson med et Messenger-id, skal du logge på din Yahoo!-konto online og slette kontaktpersonen vha. Yahoo!-adressebogen.
Important: Information about products not manufactured by Apple is provided for information purposes only and does not constitute Apple’s recommendation or endorsement. Please contact the vendor for additional information.