Om iPod touch-softwareopdateringen fra januar
Oversigt
Den 8. juni 2009 annoncerede Apple iPhone OS 3.0-softwareopdateringen til iPod touch, der omfatter alle funktioner i softwareopdateringen fra januar og iPhone 2.0-softwareopdateringen til iPod touch. Du finder oplysninger om iPhone OS 3.0 på www.apple.com/dk/ipodtouch/softwareupdate.html. Hvis du vil have oplysninger om iPod touch-softwareopdateringen fra januar til iPhone OS 1.1.x, skal du se nedenfor.
iPod touch-softwareversion 1.1.3, 1.1.4 eller 1.1.5 kræves for at installere softwareopdateringen fra januar.1,2 iPod touch-softwareopdateringen fra januar, der tidligere kunne købes i iTunes Store, omfatter følgende funktioner:
- Værdipapirer
- Kort
- Vejr
- Noter
Noter:
- iPod touch-softwareopdateringen fra januar er kun til iPod touch-modeller, der blev leveret med softwareversion 1.1.2 eller tidligere. iPod touch-modeller, der er leveret den 15. januar 2008 og derefter, omfatter alle funktionerne i iPod touch-softwareopdateringen fra januar.
- iPod touch-softwareopdateringen fra januar kræver, at du har en iTunes Store-konto, der hvor du bor, og en gyldig faktureringsadresse.
Berørte produkter
iPod touch
Hvis du tidligere købte iPod touch-softwareopdateringen fra januer, skal du følge disse trin for at kontrollere, om den er installeret.
Sådan kontrollerer du, at iPod touch-softwareopdateringen fra januar er installeret
- Tilslut iPod touch til computeren, og åbn iTunes.
- Klik på iPod touch til venstre i iTunes-vinduet under Enheder.
- Klik på fanen Resume, og kontroller softwareversionen:
iPod touch-softwareopdateringen fra januar er installeret

iPod touch-softwareopdateringen fra januar er ikke installeret
Bemærk: På iPod touch-modeller, der leveres med 1.13 eller nyere, vises "1.1.x (med softwareopdatering fra januar)" som den angivne version.

Geninstallering af iPod touch-softwareopdateringen fra januar efter gendannelse af iPod touch.
Hvis du ikke får vist "(med softwareopdatering fra januar)", kan du prøve følgende:
- Kontroller følgende:
- Computeren kører den nyeste version af iTunes.
- Du er logget på computeren med den samme brugerkonto, som du brugte, da du købte iPod touch-softwareopdateringen fra januar, og den pågældende konto er godkendt på denne computer (vælg Store > Godkend computer).
- Computeren har forbindelse til internettet.
- iTunes er åben, og når du vælger Store > Vis min konto, vises den iTunes Store-konto, du brugte, da du købte iPod touch-softwareopdateringen fra januar.
- Vælg Store > Vis min konto, og kontroller, at du kan se iPod touch-softwareopdateringen fra januar i iTunes Store-indkøbshistorien. Bemærk, at hvis du har mere end én iTunes Store-konto, skal du være logget på med den konto, du brugte, da du købte iPod touch-softwareopdateringen fra januar.
- Klik på iPod touch, og klik derefter på Synkroniser, når iPod touch har oprettet forbindelse.
Hvis du får vist en fejlmeddelelse om, at iPod touch-opdateringen ikke kunne installeres på denne iPod, fordi du ikke er godkendt til at bruge den på denne computer, skal du udføre trinnene i denne artikel.
Hvis du stadig ikke kan få adgang til eller kan installere iPod touch-softwareopdateringen fra januar, og anden fejlfinding ikke løser problemet, kan det skyldes, at iPod touch er i manuel tilstand og først blev synkroniseret med et andet iTunes-bibliotek. Prøv at udføre følgende trin: (Advarsel! Disse trin fjerner indhold, der er føjet til iPod touch fra en anden computer eller købt i iTunes Wi-Fi Music Store. Sørg for, at du har en sikkerhedskopi af indholdet et andet sted, før du fortsætter).
- Fravælg Administrer musik og video manuelt på fanen Resume i iTunes på den computer, der bruges til installeringen af iPod touch-softwareopdateringen fra januar. Hvis du har synkroniseret fotos fra et andet iTunes-bibliotek, skal du muligvis også synkronisere fotos fra det aktuelle iTunes-bibliotek.
- Klik på Synkroniser. Hvis der ikke er tilstrækkelig plads til at synkronisere hele iTunes-biblioteket, skal du justere indstillingerne for synkronisering på fanerne Musik, Film, TV-udsendelser, Podcasts og Foto efter behov og derefter prøve igen.
- Kontroller, at iPod touch-softwareopdateringen fra januar er installeret.
- Vælg "Administrer musik og video manuelt" på fanen Resume igen
Hvis problemet varer ved, kan du prøve at gendanne iPod touch på den computer, du brugte, da du købte iPod touch-softwareopdateringen fra januar.
Hvis du stadig ikke kan se, at iPod touch-softwareopdateringen fra januar er installeret (dvs. ingen Mail, Noter, Vejr, Værdipapirer og Kort) på iPod touch, kan du gå ind på fejlfindingssiden til iPod touch.
Yderligere oplysninger
iPod touch-softwareopdateringen fra januar inkluderes ikke, når du bruger iTunes-sikkerhedskopiering til optisk disk. Hvis du vil sikkerhedskopiere softwareopdateringen fra januar, skal du finde filen "iPod touch App Pack 4A93.ipa" på følgende placering og sikkerhedskopiere den:
Mac OS X:
~/Library/iTunes/Mobile Applications
Windows XP
C:\Documents and Settings\[brugernavn]\Application Data\Apple Computer\iTunes\Mobile Applications\
Windows Vista:
C:\Users\[brugernavn]\AppData\Roaming\\Apple Computer\iTunes\Mobile Applications\
Bemærk! Disse placeringer er som standard skjult i Windows. Du kan få vist disse placeringer ved at vælge "Vis skjulte filer og mapper" under fanen Vis i Mappeindstillinger i Kontrolpanel.