Mac OS X: Opdatering af softwaren
Oversigt
Apple frigiver med jævne mellemrum softwareopdateringer, du kan downloade. Funktionen Softwareopdatering i Mac OS X gør det meget let at afgøre og downloade nøjagtig, hvad du har brug for.
Berørte produkter
Mac OS X 10.6, Mac OS X v10.1, Mac OS X v10.2, Mac OS X v10.3, Mac OS X v10.4 og Mac OS X v10.5
Sådan henter du opdateringer med det samme (Mac OS X v10.3 eller senere)
- Vælg Softwareopdatering i Apple-menuen.

Apple-menu i Mac OS X 10.5 og senere
- Softwareopdatering søger efter tilgængelige opdateringer. Vælg de punkter du vil installere i vinduet Softwareopdatering og klik på Installer. Du bør normalt installere alle tilgængelige opdateringer. (Kun Mac OS X v10.3: Klik på knappen Søg nu).
- Indtast et administrator kontonavn og adgangskode.
- Når installationen er udført, skal du genstarte computeren, hvis du bliver bedt om det.
Du kan gentage disse trin for at se, om flere opdateringer er tilgængelige. Da visse softwareopdateringer er forudsætninger for andre, skal du muligvis gentage disse trin adskillige gange for at fuldføre rækkefølgen af softwareopdateringerne.
Bemærk! Mac OS X v10.5 og senere kan automatisk køre Softwareopdatering i baggrunden og fortælle dig, om der er en opdatering tilgængelig til din computer.
Sådan opdaterer du øjeblikkeligt (Mac OS X v10.2.8 eller tidligere)
- Vælg Systemindstillinger i Apple-menuen.
- Vælg Softwareopdatering i menuen Oversigt.
- Klik på Opdater nu.
- Vælg de punkter, du vil installere, i vinduet Softwareopdatering, og klik på Installer.
- Indtast et administrator kontonavn og adgangskode.
- Når opdateringen er udført, skal du starte computeren igen, hvis dette påkræves.
Du kan gentage disse trin for at se, om flere opdateringer er tilgængelige. Da visse softwareopdateringer er forudsætninger for andre, skal du muligvis gentage disse trin adskillige gange for at fuldføre rækkefølgen af softwareopdateringerne.
Yderligere oplysninger
Planlægning af en opdatering
Indstillingerne i ruden Softwareopdatering (under Systemindstillinger) giver dig mulighed for at planlægge automatiske søgninger efter opdateringer. Som standard søges der automatisk efter opdateringer ugentligt. Du kan ændre intervallet til dagligt eller månedligt, eller du kan deaktivere planlagte søgninger, hvis du ønsker det.
Mac OS X v10.5 og nyere giver dig mulighed for at indstille Softwareopdatering til at hente vigtige opdateringer automatisk. Du vil modtage besked, når opdateringerne er klare til at blive installeret.
Skjul bestemte opdateringer
Du vil sommetider se en opdatering på listen Softwareopdatering, som du ikke har brug for. Du kan skjule den, hvis du ønsker det.
Brug af enkeltstående installationsprogrammer fra Apple-support Overførsler
Et enkeltstående installationsprogram kan sommetider være nyttigt end den automatiske funktion Softwareopdatering. Dette kan f.eks. være tilfældet når du:
- Forventer at få brug for filen igen senere.
- Har brug for at installere på flere computere og har brug for en transportabel fil.
- Har en hurtigere internetforbindelse på en anden computer.
- Ikke har nogen internetforbindelse på den computer, der har brug for opdateringen.
Du kan hente enkeltstående kopier af mange Apple-softwareopdateringer fra Apple Supportoverførsler.
Du skal omhyggeligt læse de angivne systemkrav, inden du bruger et enkeltstående installationsprogram. Sørg for at installere opdateringer i den korrekte rækkefølge eller kun på kompatible computere, når dette er aktuelt.
Referenceversioner, opdatering kontra opgradering
Mac OS X v10.1, 10.2, 10.3, 10.4, 10.5 er ikke opdateringer, der kan downloades, de er referenceversioner, også kaldet opgraderinger. Dette betyder, at du f.eks. ikke kan opgradere fra Mac OS X v10.3 til Mac OS X v10.5 med et installationsprogram som kan downloades. Du kan købe referenceversioner online hos Apple Store, i Apple-detailbutikker, og hos autoriserede Apple-forhandlere (AAD).