Synkronisering af video til iPod

  • Dato for seneste ændring: 03 november, 2009
  • Artikel: HT1333
  • Gammel artikel: 304680

Oversigt

iTunes indeholder adskillige muligheder for automatisk eller manuelt at synkronisere videoer til din iPod classic, iPod nano (3. og 4. generation), iPod (5. generation) eller iPod touch. Læs denne artikel for at få mere at vide om disse to metoder.

Berørte produkter

iTunes, iPod touch, iPod nano (3. generation), iPod classic, iPod (5. generation), iPod nano (4th generation), iPod touch (2nd generation)

Automatisk synkronisering af videoer

  1. Slut iPod til computeren, og åbn iTunes.
  2. Vælg din iPod i afsnittet Enheder på iTunes-oversigten.

  3. Vælg fanen Musik i hovedbrowservinduet i iTunes.
  4. Marker afkrydsningsfeltet "Synkroniser musik" og kontroller, at afkrydsningsfeltet "Inkluder musikvideoer" også er markeret. Du har nu mulighed for at synkronisere alle sange og spillelister eller udvalgte spillelister.
  5. Film kan automatisk synkroniseres til iPod. Vælg fanen Film, og vælg indstillingen til at synkronisere alle film, udvalgte film eller et bestemt antal aktuelle og usete film.

  6. Tv-udsendelser kan automatisk synkroniseres til iPod. Vælg fanen Tv-udsendelser, og vælg indstillingen til at synkronisere alle tv-udsendelser eller udvalgte udsendelser. Du kan også bestemme, hvilke episoder der synkroniseres baseret på, om de er aktuelle eller usete.

  7. Video Podcasts kan automatisk synkroniseres til iPod. Vælg fanen Podcasts for at vælge indstillingen til at synkronisere alle podcasts eller udvalgte podcasts. Du kan også bestemme, hvilke episoder der synkroniseres baseret på, om de er aktuelle, nye eller uafspillede.

  8. Klik på Anvend, hvorefter iTunes begynder at synkronisere det indhold, du har valgt til din iPod. Tip! Du kan bruge kapacitetslinjen nederst i vinduet med iPod-indstillinger til at finde ud af, hvor meget ledig plads der er tilgængelig. Du kan se størrelsen på en spilleliste ved at vælge den og se nederst i iTunes-vinduet.

  9. Synkroniseringsprocessen vises på iTunes-skærmen, og du får besked, når iPod-synkroniseringen er udført.

  10. For at frakoble din iPod skal du vælge den på kildelisten og derefter klikke på skub ud-symbolet.

Manuel synkronisering af videoer

Hvis du ikke foretrækker automatisk synkronisering af videoindhold på din iPod, kan du indstille manuel synkronisering.

  1. Slut iPod til computeren, og åbn iTunes.
  2. Vælg din iPod i afsnittet Enheder på iTunes-oversigten.

  3. Vælg fanen Resume i hovedbrowservinduet i iTunes.
  4. Vælg indstillingen "Administrer musik og videoer manuelt". Dette fravælger automatisk synkroniseringsindstillingerne under fanerne Musik, Film og Tv-udsendelser. Du kan slå automatisk synkronisering af henholdsvis Podcasts, Fotografier, Kontakter og Spil fra ved at vælge hver enkelt af disse faner. Bemærk! Ved manuel styring af iPod slås diskbrug til, og iPod skal altid skubbes ind i iTunes manuelt inden frakobling.

  5. Klik på Anvend.
  6. For manuelt at tilføje musikvideoer, film eller tv-udsendelser på din iPod skal du vælge en af disse kategorier under BIBLIOTEK på kildelisten.
  7. Vælg og træk de ønskede elementer (for at vælge flere elementer skal du Command-klikke på elementer på Mac eller Ctrl-klikke på elementer i Windows) til iPod-symbolet på kildelisten.
  8. For at tilføje en spilleliste skal du vælge den på kildelisten og trække den til din iPod på samme måde som en video eller sang.

  9. Når du er klar, skal du frakoble din iPod, vælge den på kildelisten og derefter klikke på skub ud-symbolet.
Not helpful Somewhat helpful Helpful Very helpful Solved my problem