Sådan bruger du din iPod til at flytte musik til en ny computer

  • Dato for seneste ændring: 18 september, 2009
  • Artikel: HT1329
  • Gammel artikel: 300173

Oversigt

Har du fået en ny computer og ønsker at flytte hele dit iTunes-bibliotek? iTunes 8 eller nyere har en sikkerhedskopieringsfunktion, der arkiverer hele biblioteket på cd eller dvd (inklusive vurderinger og antal afspilninger), som kan flyttes til en anden computer. Hvis du vil flytte biblioteket med denne metode, skal du klikke her.

Deling i hjemmet i iTunes 9 er en anden funktion, som du kan bruge til flytning af iTunes-biblioteket. Du kan streame og overføre musik, videoer og meget mere med op til fem andre computere på det lokale netværk uden at brænde diske. Klik her for at se hvordan.

Hvis du ikke har adgang til en cd- eller dvd-brænder, findes der en alternativ mulighed, hvis du ejer en iPod. iPod indeholder en harddisk med høj kapacitet, som du kan bruge til at flytte al din musik fra den gamle computer til den nye (gælder ikke for iPod touch).

Bemærk! Selvom du kan bruge indstillingen Overfør køb fra iPod i Arkiv-menuen til at kopiere iTunes Store-køb fra iPod'en til en anden computer, kan du ikke overføre sange fra andre kilder fra iPod-biblioteket til iTunes. Derfor er du nødt til at benytte fremgangsmåden herunder med henblik på at bruge din iPod som en harddisk til at overføre musikarkiver fra en computer til en anden. Denne proces kræver iTunes 7 eller nyere på alle computere. De computere, der kører iTunes 6 eller en ældre version, skal opdateres, før du kan benytte denne fremgangsmåde. Hent den nyeste version af iTunes her. Når du har overført arkiverne, skal du godkende eventuelt iTunes Store-indhold. Hvis du ikke længere bruger den gamle computer, skal du fjerne godkendelsen af den.

Vigtigt! Windows-operativsystemer genkender ikke Mac OS-formaterede diske (HFS- eller HFS Plus-formater), og du kan derfor ikke bruge en Mac-formateret iPod til at flytte musik til en Windows-pc. Se "iPod: Sådan bestemmer iPod'ens harddiskformat", hvis du er usikker på enhedens format.

Berørte produkter

iTunes 7 for Mac, iTunes 7 for Windows, iPod, iTunes 9, iTunes 8 for Windows, iTunes 8 for Mac, Microsoft Windows

Skift iPod'en til manuel opdatering, og slå brug af disk til

Det første du skal gøre, er at sikre dig, at du har konfigureret din iPod til at slå brug af disk til. Sådan gør du:

  1. Åbn iTunes på den gamle computer.
  2. Tilslut din iPod til din gamle computer, og vent, indtil den vises i iTunes.
  3. Vælg din iPod i venstre side af iTunes-vinduet under afsnittet Enheder for at få vist dine iPod-indstillinger.
  4. Klik på fanen Resume i det primære iTunes-vindue.
  5. Vælg afkrydsningsfeltet "Administrer musik manuelt". Dermed vælges også Slå brug af disk til. 

  6. Følgende meddelelse vises:
    "Deaktivering af automatisk opdatering kræver, at iPod'en skubbes ud før hver afbrydelse".
    Klik på OK i vinduet med meddelelsen.
  7. Klik på Anvend nederst til højre i iTunes-vinduet.

Søgning efter og konsolidering af mappen iTunes Music

Konsolidering sikrer, at alt indhold er på det samme sted. Søg i indstillingerne for iTunes for at kontrollere, hvor mappen iTunes Music er placeret.

  1. Åbn indstillingerne for iTunes:
    Mac: Vælg iTunes > Indstillinger.
    Windows: Vælg Rediger > Indstillinger.
  2. Klik på Avanceret, og noter placeringen af mappen iTunes Music.
  3. Hvis du ikke kan udføre alle disse trin på én gang, er det en god idé at sikre, at eventuelt nyt indhold tilføjes i mappen iTunes Music. Hvis du ikke kan udføre disse trin, skal du vælge afkrydsningsfeltet "Kopier arkiver til mappen iTunes Media, når de føjes til biblioteket", hvis det ikke allerede er valgt. Dette sikrer, at eventuelt indhold, du tilføjer, før du udfører disse trin, tilføjes i mappen iTunes Music.
  4. Klik på OK.
  5. iTunes 9 eller nyere: Vælg ArkivBibliotek > Organiser bibliotek > Konsolider arkiver.
    iTunes 8.2.1 eller nyere: Vælg Arkiv > Bibliotek > Konsolider.
    Bemærk: Følgende meddelelse vises muligvis: "Hvis du konsoliderer biblioteket, kopieres al din musik til mappen iTunes Musik. Dette kan ikke fortrydes".
  6. Klik på Konsolider.
    Bemærk! Hvis du klikker på Konsolider, kopierer iTunes alle dine musikarkiver til en anden placering på computeren. Du skal fjerne arkiverne manuelt fra deres tidligere placeringer, hvis du vil frigøre plads på harddisken. Hvis din computer ikke har nok plads på harddisken, vil denne proces ikke fungere korrekt. Kontakt computerproducenten eller Microsoft for at få yderligere oplysninger om, hvordan du kan få mere plads til at udføre denne funktion.

Er der nok plads på iPod'en?

Din iPod deler harddiskpladsen mellem de sange, iTunes placerer på den, og eventuelle arkiver, du har tilføjet, når den er indstillet til disktilstand. Hvis du vil overføre musik med din iPod, skal du have nok ledig plads til at opbevare en kopi af alle dine musikarkiver ud over eventuelle kopier, der allerede måtte være placeret af iTunes (dette skyldes, at ikke-købte sange, som er placeret på iPod'en af iTunes, ikke kan kopieres fra iPod'en, mens den er indstillet til disktilstand). Sådan finder du ud af, hvor meget plads du har på din iPod:

  1. Åbn iTunes på den gamle computer.
  2. Klik på Musik i venstre side af iTunes-vinduet. Musikbibliotekets størrelse vises nederst i iTunes-vinduet:

    Gentag dette for de andre biblioteker (Film, Tv-udsendelser, Podcasts, Lydbøger, Programmer og Ringetoner). Læg tallene sammen for at beregne den samlede plads, der kræves til konsolidering af biblioteket.
  3. Slut iPod'en til den gamle computer, og vent, indtil den vises i iTunes.
  4. Klik på iPod under Enheder til venstre i iTunes.
  5. Mængden af ledig plads på iPod vises nederst i iTunes-vinduet:
  6. Hvis den ledige plads, der er tilbage på din iPod, er større end de samlede biblioteker, skal du springe til Kopier iTunes-mappen til din iPod.

Frigørelse af plads på iPod'en

Hvis dit bibliotek er større end den ledige mængde plads på din iPod, er du nødt til at frigøre noget plads på den. Sådan gør du:

  1. Klik på iPod i venstre side af iTunes-vinduet.
  2. Klik på indstillingen Musik under iPod. Hvis denne mulighed ikke er vist, skal du klikke på den grå pil ud for iPod'en for at få vist dens indhold.
  3. Klik på en vilkårlig sang i den primære del af iTunes-vinduet (til højre).
  4. Vælg Rediger > Vælg alle.

    Vigtigt! Med det næste trin slettes al musik fra din iPod. Hvis du har brugt automatisk opdatering, behøver du ikke bekymre dig, fordi al din musik også er gemt på computeren. Hvis du ikke har brugt automatisk opdatering, og din iPod indeholder musik fra andre kilder end iTunes-biblioteket, slettes denne musik, når du udfører det næste trin.
     
  5. Tryk på Delete på tastaturet. Hvis du får vist en meddelelse af typen "Er du sikker på, at du vil fjerne de valgte emner fra listen?", skal du klikke på Ja.

Kopier iTunes-mappen til din iPod

Sådan kopieres alle dine musikarkiver (inklusive dit biblioteksarkiv, der indeholder alle dine spillelister og andre indstillinger) til din iPod:

  1. Afslut iTunes.
  2. Find din iPod:
    Mac OS X: På skrivebordet
    Windows: Under Denne computer/Computer.
  3. Find din iTunes-mappe:
    Mac OS X:/Brugere/Brugernavn/Musik
    Windows:\Documents and Settings\brugernavn\Dokumenter\Musik\
  4. Træk iTunes-mappen til iPod'en. Dette kan tage et stykke tid, hvis du har mange sange.

    Fra din gamle Mac til iPod'en

    Fra din gamle Windows-pc til iPod'en
  5. Åbn iTunes, når kopieringen er fuldført.
  6. Vælg iPod i venstre side af iTunes-vinduet.
  7. Klik på skub ud-knappen til højre for iPod-symbolet (eller vælg Betjening > Skub iPod ud).
  8. Fjern iPod fra computeren, når meddelelsen "Afbryd ikke forbindelse" ikke længere vises på iPod-skærmen.

Klargøring af iTunes på den nye computer

Sådan gøres iTunes klar til at acceptere al din musik på den nye computer:

  1. Hent og installer den nyeste version af iTunes.
  2. Åbn iTunes på den nye computer. Hvis dette er første gang, du åbner iTunes på din nye computer, skal du konfigurere dine indstillinger i iTunes-indstillingsassistent.
  3. Slut iPod til den nye computer.

Sikkerhedskopiering af eventuel eksisterende musik på computeren

Har du allerede noget musik, der vises i iTunes-biblioteket på den nye computer? Hvis dette er tilfældet, skal du følge disse trin for at sikre dig, at denne musik bliver gemt. Du kan se, hvordan du føjer den til iTunes igen, i afsnittet nedenfor. Hvis ikke kan du gå videre til afsnittet: Kopier musik til ny computer.

  1. Åbn indstillingerne for iTunes Mac OS X:
    Vælg iTunes > Indstillinger.
    Windows: Vælg Rediger > Indstillinger.
  2. Klik på fanen Avanceret.
  3. Klik på knappen Nulstil ud for iTunes-musikmappen.

  4. Klik på OK.
  5. Vælg Arkiv > Bibliotek > Konsolider bibliotek. Følgende meddelelse vises: "Hvis du konsoliderer biblioteket, kopieres al din musik til mappen iTunes Music. Dette kan ikke fortrydes".
  6. Klik på Konsolider.
  7. Afslut iTunes.

Kopiering af musik til den nye computer

Sådan kopierer du alle dine musikarkiver (inklusive biblioteksarkivet med alle dine spillelister og andre indstillinger) til den nye computer:

  1. Find mappen Musik på den nye computer:
    Mac OS X/Brugere/brugernavn/Musik
    Windows:\Documents and Settings\brugernavn\Dokumenter\Musik\
  2. Træk iTunes-mappen på dette sted ud til skrivebordet.

    Fra mappen Musik til skrivebordet på din nye Mac



    Fra mappen Musik til skrivebordet på din nye pc

  3. Find iPod'en på den nye computer:
    Mac OS X: På skrivebordet.
    Windows: Under Denne computer/Computer.
  4. Dobbeltklik på iPod-symbolet for at åbne den.
  5. Træk iTunes-mappen fra iPod'en til mappen Musik på den nye computer. Dette kan tage et stykke tid hvis du har mange sange.

    Fra iPod'en til mappen Musik på din nye Mac

    Fra iPod'en til mappen Musik på din nye pc
  6. Åbn iTunes.

Det var det hele. Al din musik, alle dine spillelister og andre oplysninger, f.eks. antal afspilninger og vurderinger, er blevet flyttet fra den gamle computer til den nye.

Tilføjelse af eksisterende musik på den nye computer

Hvis du allerede har noget musik på den nye computer og ønsker at flette denne musik med den musik, som du har flyttet fra den gamle computer:

  1. Vælg Arkiv > Føj til bibliotek (Mac OS X) eller Føj mappe til bibliotek (Windows).
  2. Gå til iTunes-mappen på dit skrivebord.
  3. Klik på Vælg (Mac OS X) eller OK (Windows).

Bemærk! Oplysninger, f.eks. vurderinger og antal afspilninger, bevares ikke for disse sange.

Frigørelse af plads på iPod'en

Sådan frigør du plads på iPod'en, så iTunes kan anbringe al din musik på den igen:

  1. Afslut iTunes.
  2. Træk iTunes-mappen ud af iPod'en til Papirkurven.
    Mac OS X: Vælg Arkiv > Tøm papirkurv.
    Windows: Vinduet Bekræft sletning af mappe vises. Klik på Ja.

Skift iPod'en tilbage til automatisk opdatering

Sådan konfigureres iPod'en til at blive opdateret med al din musik fra iTunes på den nye computer:

  1. Åbn iTunes.
  2. Vælg iPod i venstre side af iTunes-vinduet, og klik på fanen Musik under iPod-indstillingerne.
  3. Klik på indstillingen "Synkroniser musik", og indstillingen "Alle sange og spillelister". Der vises en advarsel:
    "Er du sikker på, at du vil aktivere automatisk opdatering? Alle eksisterende sange og spillelister på iPod'en "ipod-navn" erstattes med sange og spillelister fra dit iTunes-bibliotek".

    Valgfrit: Fravælg afkrydsningsfeltet Slå brug af disk til under fanen Resume, hvis du ikke ønsker at bruge iPod'en som en disk. Hvis du vælger at behold denne mulighed, er du nødt til at skubbe din iPod ud fra iTunes, før du fjerner iPod'en fra computeren.

  4. Klik på Anvend.

iPod-opdateringen startes. Al din musik er nu på den nye computer, og når opdateringen er fuldført, vil den også være på din iPod igen.

 

Important: Information about products not manufactured by Apple is provided for information purposes only and does not constitute Apple’s recommendation or endorsement. Please contact the vendor for additional information.

Not helpful Somewhat helpful Helpful Very helpful Solved my problem