eMac: Sådan installerer eller udskifter du hukommelse

  • Dato for seneste ændring: 24 december, 2008
  • Artikel: HT1319
  • Gammel artikel: 34860

Oversigt

Dette dokument indeholder en beskrivelse af, hvordan du installerer eller udskifter hukommelse.

Installeringsanvisninger

Følg anvisningerne i dokumentet nøje. Enhver afvigelse fra anvisningerne medfører risiko for skader på udstyret og automatisk bortfald af garantien.
 

Berørte produkter

eMac

Nødvendige værktøjer

Det eneste værktøj, der kræves til denne procedure, er en stjerneskruetrækker nr. 2.

Bemærk: Hukommelsen er placeret bag ved brugeradgangsdækslet som vist nedenfor.





Procedure

1. Arkiver åbne dokumenter, og slut alle åbne programmer.
2. Sluk computeren ved at vælge Luk ned i Speciel-menuen.
3. Tag alle kabler med undtagelse af strømkablet ud af computeren.

Advarsel: Hvis det interne modem har forbindelse til en telefonlinje, skal du afbryde forbindelsen mellem telefonlinjen og det interne modem, før du åbner brugeradgangsdækslet. Dette forebygger risikoen for elektrisk stød.





4. Anbring et blødt klæde eller en klud på bordet eller underlaget.
5. Anbring computeren, så skærmen vender ned mod kluden.
6. Fjern skruen på brugeradgangsdækslet med en stjerneskruetrækker som vist nedenfor.





7. Berør en af de indvendige metalflader i computeren. Fjern derefter strømkablet. Dette er med til at





beskytte computeren mod skader som følge af elektrostatisk afladning.

Vigtigt: Du kan forebygge elektrostatisk afladning ved altid at berøre metal, før du berører eventuelle dele eller installerer komponenter i computeren. Du kan forebygge statisk elektricitet ved at undlade at gå omkring i lokalet, før du er færdig med at installere hukommelsen og har lukket computeren.

8. Find den åbne hukommelsesplads.





9. Skub udkasterne i hukommelsesåbningen ud og ned, så de er anbragt i den åbne position. Modulet er designet, så det kun passer ind i åbningen på den ene led. Kontroller, at hakkene på modulet passer med de små hak indvendigt i åbningen.





10. Skub hukommelseskortet ind, indtil det sidder, som det skal. Udkasterne lukker automatisk.
11. Spænd skruerne på brugeradgangsdækslet igen.





12. Rejs forsigtigt computeren op igen.
13. Slut de kabler til igen, som du har fjernet fra computeren.

Vigtigt: Når du slutter strømkablet til, skal du først sætte kablet i din eMac og derefter slutte det til en stikkontakt eller et strømudtag.

14. Tænd computeren ved at trykke på afbryderknappen.

Advarsel: Tænd aldrig computeren, hvis ikke alle de indvendige og udvendige dele er på plads. Betjening af computeren, når den er åben eller mangler dele, kan medføre risiko for skader på computeren eller personskade.

Not helpful Somewhat helpful Helpful Very helpful Solved my problem