Om Nulstillingsværktøj til iPod shuffle

  • Dato for seneste ændring: 28 marts, 2008
  • Artikel: HT1293

Oversigt

Nulstillingsværktøj til iPod shuffle gendanner software på iPod shuffle af første generation. Under gendannelsesprocessen slettes musik og data på iPod shuffle, og software version 1.1.5 geninstalleres.

Bemærk: Nulstillingsværktøj til iPod shuffle er kun til 512 MB og 1 GB iPod shuffle af første generation. Ingen andre iPod-modeller, inklusive iPod shuffle af anden generation, understøttes. Hvis du ikke er sikker på, hvilken iPod du har, henvises til Apples supportartikel 61688: Identifying different iPod models.

Berørte produkter

iPod shuffle

Brug Nulstillingsværktøj til iPod shuffle til at afhjælpe følgende problemer:

  • Når enheden er tændt, blinker en orange og grøn LED-indikator et par sekunder, når du trykker på Afspil. Enheden afspiller ikke musik, og du kan ikke synkronisere musik til enheden fra iTunes.

  • iPod shuffle vises som en "udskiftelig disk" i Denne computer på en Windows-computer, men iPod shuffle-disken aktiveres ikke korrekt. Enheden vises under "Diskdrev" som "Apple iPod USB Device" i Enhedshåndtering.
  • På en Mac genkendes enheden i Apple-systemprofil under Hardware -> USB, men den vises eller aktiveres ikke i Finder.
  • Når du prøver at gendanne software, genkendes enheden måske slet ikke. Hvis den genkendes, mislykkes gendannelsen måske, og fejlmeddelelsen "Firmwareopdatering mislykkedes. Fejl ved skrivning til disk" eller en anden fejl vises. Måske skal du prøve at gendanne software 3 gange, før fejlmeddelelsen vises. Bemærk: Det varer måske flere minutter, før iPod shuffle genkendes.

Vigtigt: Læs før brug

  1. Du skal have en administratoradgangskode til computeren, før du bruger værktøjet.
  2. Nulstillingsværktøj til iPod shuffle gendanner software version 1.1.5 på iPod shuffle. Du behøver ikke at gendanne software på iPod shuffle igen, når du har brugt Nulstillingsværktøj til iPod shuffle.
  3. Hvis Nulstillingsværktøj til iPod shuffle ikke kan gendanne software på iPod shuffle, skal iPod shuffle måske til service. Gå ind på siden med serviceoplysninger til iPod shuffle, hvis du vil have flere oplysninger.

Systemkrav

  • Mac OS X 10.2.8 eller en nyere version.

Overførsler

Installering

Du installerer Nulstillingsværktøj til iPod shuffle på følgende måde:

  1. Dobbeltklik på iPodshuffleResetUtility.pkg.
  2. Følg instruktionerne på skærmen.
  3. Når du har installeret Nulstillingsværktøj til iPod shuffle, ligger det i /Programmer/Hjælpeprogrammer/Nulstillingsværktøj til iPod shuffle.

Bruge Nulstillingsværktøj til iPod shuffle

  1. Slut alle aktive programmer på computeren.
  2. Start Nulstillingsværktøj til iPod shuffle.
  3. Slut iPod shuffle til en USB-port på computeren. Slut ikke iPod shuffle til en USB-port på tastaturet eller til et andet USB-samlingspunkt uden strømforsyning.
  4. Klik på knappen Gendan.
  5. Indtast en administrators brugernavn og adgangskode, hvis du bliver bedt om det.
  6. Gendannelsesprocessen starter.
  7. Når gendannelsen er færdig, skal du slutte Nulstillingsværktøj til Pod shuffle og åbne iTunes for at synkronisere musik til iPod shuffle.

Important: Oplysninger om produkter, som ikke produceres af Apple, er kun inkluderet til orientering og er ikke udtryk for Apples anbefaling eller godkendelse. Kontakt leverandøren for at få flere oplysninger.

Not helpful Somewhat helpful Helpful Very helpful Solved my problem