Kontrol af iTunes-videokonvertering og iPod- eller iPhone-videosynkronisering ved hjælp af QuickTime-eksempelarkiver

  • Dato for seneste ændring: 09 oktober, 2009
  • Artikel: HT1211
  • Gammel artikel: 302892

Oversigt

Lær, hvordan du kontrollerer iTunes-videokonvertering og -videosynkronisering.

Berørte produkter

iPhone, iTunes, iPod, Windows, Windows XP og Windows Vista

Kontrol af videokonvertering i iTunes

iTunes indeholder en funktion til konvertering af film til et format, der kan afspilles på en iPhone eller en iPod, som understøtter afspilning af videoklip. Du kan kontrollere, at videoer, der er konverteret ved hjælp af denne funktion, afspilles korrekt ved at benytte følgende fremgangsmåde:

  1. Hent denne QuickTime-eksempelfilm: sample_iTunes.mov (højreklik eller Ctrl-klik på linket, og gem det på dit skrivebord). Hvis du bruger Internet Explorer, skal du vælge Gem destination som i genvejsmenuen. Hvis du bruger Safari, skal du vælge Overfør arkiv, der henvises til i genvejsmenuen.

    Bemærk! Hvis afspilningen af filmen startes i browservinduet, skal du gå tilbage og prøve igen (husk at holde Ctrl-tasten nede, mens du klikker, hvis du ikke har en højre musetast).

  2. Åbn iTunes, og tilføj eksempelfilmen "sample_iTunes.mov" i biblioteket.

    Bemærk! Arkivet vises muligvis også blot som "sample_iTunes". Hvis du vil tilføje filmen, skal du åbne iTunes og vælge Tilføj arkiv til bibliotek i menuen Arkiv.

  3. Find og vælg arkivet "sample_iTunes" i iTunes-biblioteket.
  4. Vælg menuen Avanceret, og vælg derefter Opret iPod- eller iPhone-version. Mens konverteringen foregår, vises der et element med navnet "Konverterer..." på iTunes-kildelisten.

    Elementet "Konverterer..." forsvinder, når konverteringen er afsluttet.

  5. Når konverteringen er afsluttet, opretter iTunes en kopi af filmen i biblioteket. Der vises to film med det samme navn. Arkivet "sample_iTunes" med en slags "MPEG-4 videoarkiv" er kompatibelt med iPod.

  6. Tilslut din iPod eller iPhone, og synkroniser den konverterede eksempelfilm til den.
  7. Skub din iPod eller iPhone ud i iTunes, og afbryd forbindelsen til computeren.
  8. På iPod- eller iPhone-enheden skal du finde videoen "sample_iTunes" og kontrollere, at filmen "sample_iTunes" afspilles korrekt.

Kontrol af videosynkronisering til iPod eller iPhone

Du kan kontrollere, at din iPod eller iPhone synkroniserer og afspiller film, som er konverteret korrekt, ved at benytte følgende fremgangsmåde:

  1. Hent denne eksempelfilm, der er kodet på forhånd: sample_iPod.m4v (højreklik eller Ctrl-klik på henvisningen, og gem den på dit skrivebord). Du skal muligvis pakke arkivet ud, hvis dette ikke sker automatisk i browseren. I Windows XP skal du højreklikke på den overførte zip-fil og vælge Udpak alle.
  2. Åbn iTunes, og tilføj eksempelfilmen "sample_iPod.m4v" i biblioteket via menuen Arkiv. Bemærk! Arkivet vises muligvis også blot som "sample_iPod".
  3. Tilslut din iPod eller iPhone, og synkroniser eksempelfilmen, der er kodet på forhånd, til den.
  4. Skub din iPod eller iPhone ud i iTunes, og kontroller, at filmen "sample_iPod" afspilles korrekt.

Gode råd til fejlfinding

Hvis iTunes ikke konverterer sample_iTunes.mov til en version, der er kompatibel med iPod, skal du overveje følgende muligheder:

  • Kontroller, at eksempelfilmen afspilles i iTunes. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du downloade og installere iTunes igen. Hvis du bruger en Mac, skal du også installere QuickTime igen.
  • Kontroller, at videoen er blevet konverteret korrekt i iTunes ved at benytte ovenstående fremgangsmåde eller ved at følge øvelsen Oprettelse af video til iPod.

Hvis iTunes konverterer sample_iTunes.mov korrekt til en version, der er kompatibel med iPod, men din film ikke konverteres, skal du overveje følgende muligheder:

  • Opret filmen igen fra det oprindelige kildemateriale.
  • Hvis din film er afhængig af en tredjeparts QuickTime-komponent, f.eks. DivX, skal du kontakte leverandøren for at få softwareopdateringer og yderligere supportoplysninger.

Hvis arkivet "sample_iPod.m4v", der er kodet på forhånd, ikke synkroniseres til din iPod, skal du overveje følgende muligheder:

  • Kontroller, at eksempelfilmen afspilles i iTunes, og hvis det ikke er tilfældet, skal du installere iTunes igen.

 

Important: Oplysninger om produkter, som ikke produceres af Apple, er kun inkluderet til orientering og er ikke udtryk for Apples anbefaling eller godkendelse. Kontakt leverandøren for at få flere oplysninger.

Not helpful Somewhat helpful Helpful Very helpful Solved my problem