Mac OS X: Sådan fejlfinder du et softwareproblem
Oversigt
Lær metoder til fejlfinding af softwareproblemer.
Berørte produkter
Mac OS
Er det et software- eller hardwareproblem?
Du kan muligvis ikke afgøre dette før fejlfindingen. Fejlfind software før hardware, medmindre problemet forhindrer fejlfinding af software. Se flere oplysninger i Mac OS X Fejlfinding: Sådan isoleres et problem.
Hvor opstår problemet?
A. Hvis problemet kun opstår i ét program
Et program åbnes f.eks. ikke eller afsluttes uventet. I Mac OS X 10.4 eller nyere kan du få hjælp, når programmer afsluttes uventet, ved at starte programmet med standardindstillingerne. Hvis dette ikke hjælper, skal du springe til "Træk programmet til papirkurven, og geninstaller det, hvis problemet fortsætter..." nedenfor.
- Kontroller, at du bruger den seneste version af softwaren. Kontroller hos producenten, om produktet markedsføres af en tredjepartsleverandør.
- Hvis problemet kun opstår, når du bruger et bestemt dokument, skal du forsøge at oprette et nyt dokument eller erstatte dokumentet med en sikkerhedskopi. Dokumentet kan være beskadiget. Forsøg, hvis det er muligt, at teste med enten et nyt arkiv eller et arkiv, du ved er ok.
- Træk eventuelle indstillingsarkiver, der er knyttet til programmet, til skrivebordet, og forsøg igen. Hvis du ikke ved, hvor programmets indstillingsarkiver er placeret, skal du søge følgende steder:
- I mappen Bibliotek i dit hjemmebibliotek. Søg efter dokumenter eller .plist-arkiver, der er opkaldt efter programmet.
- I mapper, der er opkaldt efter programmet.
- I mapperne Indstillinger, Caches og Programsupport i ~/Bibliotek og /Bibliotek.
Tip! Hvis du ikke kan identificere et bestemt indstillingsarkiv, skal du oprette en ny mappe på skrivebordet, trække hele indholdet af ~/Bibliotek/Indstillinger til mappen på skrivebordet og derefter logge af eller genstarte. Du skal muligvis genkonfigurere nogle systemindstillinger.
Tip! Hvis problemet løses, ved at du fjerner indstillingsarkiver, skal du vælge menukommandoen Indstillinger i programmet for at gendanne en eller nogle få indstillinger ad gangen for at isolere årsagen, hvis problemet vender tilbage.
- Træk programmet til papirkurven, og geninstaller det, hvis problemet fortsætter. Nogle af de Apple-programmer, der eventuelt fulgte med computeren, kan geninstalleres ved at bruge den installerings-, gendannelses- eller iLife-disk, der fulgte med computeren. Se oplysninger om Mac OS X 10.4 i dette dokument.
B. Hvis problemet opstår i Mac OS X eller i forskellige programmer
Ingen programmer kan f.eks. åbnes.
Tip! Hvis problemet opstod lige efter en geninstallering af Mac OS X (ikke en Slet og installer-installering), skal du se Programmer virker ikke efter geninstallering af Mac OS X.
- Den første og nemmeste test, du bør udføre, er at kontrollere, om problemet påvirker en anden brugerkonto. Hver bruger har brugerdefinerede indstillinger og andre elementer i sit hjemmebibliotek.
- Vælg Systemindstillingeri menuenApple.
- Vælg Brugere (Mac OS X 10.2 eller ældre) eller Konti (Mac OS X 10.3 eller nyere) i menuen Vis.
- Klik på Ny bruger (hvis du bruger Mac OS X 10.2 eller ældre) eller "+" (hvis du bruger Mac OS X 10.3 eller nyere).
- Giv den nye bruger et navn og et kort navn.
- Klik i Mac OS X 10.3.x eller ældre på fanen Adgangskode, og giv brugeren en adgangskode.
- Klik i Mac OS X 10.3 eller ældre på Sikkerhed.
- Vælg afkrydsningsfeltet "Giv bruger lov til at administrere computeren". Dette gør brugeren til administrator.
- Klik på OK, eller slut Systemindstillinger.
Log af Mac OS X, og log på igen som den nye administratorbruger.
Hvis dette løser problemet, er der muligvis et problem med et indstillingsarkiv i hjemmebiblioteket for den oprindelige brugerkonto. Start fra den oprindelige konto, og følg fejlfindingsoplysningerne i afsnit II-A, trin 3 ovenfor.
- Start i Mac OS X 10.2 eller nyere i sikker tilstand, se "Mac OS X: Sådan startes i sikker tilstand<". Hvis problemet ikke opstår, er der muligvis et problem med et login-element eller er kext-arkiv. Se forslag til fejlfinding i "Mac OS X: Fejlfinding af et startproblem".
- Hvis problemet ikke ser ud til at være relateret til indstillinger, et login-element eller et kext-arkiv, og det fortsætter sikker tilstand, kan der være et problem med en cache-arkiv i din hjemmemappe:
- Gå til ~/Bibliotek
- Træk mappen Caches til skrivebordet.
- Forsøg at genskabe problemet.
- Hvis problemet er løst, skal du trække mappen Caches til papirkurven.
- Hvis problemet fortsætter, skal du gå til /Bibliotek.
- Træk mappen Caches til skrivebordet.
- Forsøg at genskabe problemet.
- Hvis problemet er løst, skal du trække mappen Caches til papirkurven.
- Hvis problemet fortsætter, skal du gå til trin 4.
Tip! Som det er tilfældet med mappen Indstillinger, skrives der et nyt arkiv til mappen Caches, hver gang et program åbnes. Det er ikke nødvendigt at fejlfinde disse arkiver.
- Hvis problemet fortsætter, kan der være et problem med et skriftarkiv fra en anden leverandør i hjemmemappen:
Tip! I Mac OS X 10.3 eller nyere, kan du slå skrifter til og fra ved hjælp af Font Book i stedet for at følge nedenstående trin. Se "Mac OS X 10.5: Liste med skrifter".
- Gå til ~/Bibliotek
- Træk mappen Skrifter til skrivebordet.
- Log af og på igen, eller genstart.
- Forsøg at genskabe problemet.
- Hvis problemet ikke forekommer længere, skal du geninstallere eventuelle skrifter fra andre leverandører. Slet den tidligere skriftmappe, når du er færdig, og stop her.
- Hvis problemet fortsætter, skal du gå til /Bibliotek.
- Træk mappen Skrifter til skrivebordet.
- Log af og på igen, eller genstart.
- Forsøg at genskabe problemet.
- Hvis problemet ikke forekommer længere, skal du geninstallere eventuelle skrifter fra andre leverandører. Slet den tidligere skriftmappe, når du er færdig.
C. Hvis problemet fortsætter
Se "Hvornår startede problemet?" og nedenstående afsnit af Fejlfinding af Mac OS X: Sådan isolerer du et problem.