Indstilling af Time Capsule for første gang
Oversigt
Lær, hvordan du indstiller Time Capsule som en trådløs base.
Time Capsule fungerer som en komplet ekstra AirPort Extreme-base med 802.11n højhastigheds-Wi-Fi. Hvis du tilføjer Time Capsule på et eksisterende trådløst netværk, bør du derfor indstille Time Capsule som din primære base i stedet for som netværksklient. På denne måde kan du drage fordel af den hurtige ydeevne og sikre, at dine sikkerhedskopier oprettes uden unødvendige hastighedsbegrænsninger.
Indstil Time Capsule ved hjælp af AirPort-værktøj 5.3 eller nyere, som fulgte med Time Capsule, eller som er tilgængelig via Apple-softwareopdateringer eller på overførselssiden for Apple Support.
Bemærk: Denne artikel indeholder en beskrivelse af en af de konfigurationsmuligheder, du kan vælge. Der findes også andre muligheder, f.eks. tilføjelse af Time Capsule på et eksisterende AirPort-netværk. Du kan finde flere oplysninger i installeringsvejledningen.
Berørte produkter
Time Capsule
- Slut kabel-/DSL-modemmet (bredbånd) til WAN-porten på Time Capsule via et Ethernet-kabel.
- Sæt strømkablet til Time Capsule i stikkontakten.
- Åbn AirPort-værktøj, som findes i mappen Hjælpeprogrammer under mappen Programmer (/Programmer/Hjælpeprogrammer).
- Time Capsule har et startnavn af typen "Time Capsule fea88c". Klik på Fortsæt for at gå videre.

- Vælg "Opret et nyt trådløst netværk", og klik på Fortsæt.
- Følg resten af anvisningerne på skærmen. Når du er færdig, genstarter Time Capsule, og indstillingerne aktiveres.