Gendannelse af arkiver fra en Time Capsule-sikkerhedskopi
Oversigt
Få mere at vide om, hvordan du gendanner arkiver fra en Time Capsule-sikkerhedskopi.
Berørte produkter
Time Capsule
Sådan gendannes et specifikt arkiv eller en specifik mappe i Mac OS X 10.5
Åbn Time Machine ved at klikke på symbolet for Time Machine i Dock eller ved at vælge Åbn Time Machine under statussymbolet for Time Machine på menulinjen. Time Capsule-sikkerhedskopienheden aktiveres (bliver tilgængelig) på skrivebordet. Dette kan tage et par sekunder. Når enheden er aktiveret, erstattes skrivebordet af Time Machine-grænsefladen. Vælg det arkiv eller den mappe, du vil gendanne.
Hvis du vil gendanne arkiver i et bestemt program, f.eks. iPhoto, skal du kontrollere, at programmet er åbent og i fokus (klik på symbolet for programmet i Dock), inden du aktiverer Time Machine.
Sådan gendannes fra en systemoverførsel (brugerkonto)
Denne fremgangsmåde gælder for en Mac, der allerede er konfigureret til at være en del af netværket.
- Åbn Overførselsassistent (under /Programmer/Hjælpeprogrammer).
- Klik på Fortsæt.
- Indtast administratornavn og -adgangskode.
- Vælg "Fra en Time Machine-sikkerhedskopi eller en anden disk".
- Fremhæv Time Capsule på listen "Vælg det system, der skal overføres".
- Indtast brugernavn og adgangskode til den sikkerhedskopierede konto, der skal overføres data fra.
- De enheder, der hører til kontoen, føjes derefter til listen "Vælg det system, der skal overføres".
- Vælg den enhed, der skal overføres.
- Klik på Fortsæt for at gå videre.
- Når Time Machine har scannet enheden, skal du vælge den brugerkonto, der skal overføres fra.
- Vælg de programmer, arkiver og mapper, der skal overføres.
- Klik på Fortsæt for at gå videre.
- Vælg de Netværksindstillinger, indstillinger for Tidszone og Delingsindstillinger, der skal overføres.
- Klik på Overfør for at fortsætte.
Vinduet "Overfører..." åbnes og viser status på overførslen.
Sådan gendannes en hel enhed, der er blevet slettet
Brug dvd'en til Mac OS X 10.5, og benyt følgende fremgangsmåde:
- Start fra installerings-dvd'en til Mac OS X Leopard.
- Vælg Hjælpeprogrammer > Gendan system fra Time Machine, og klik på Fortsæt for at gå videre.
- Gå videre til trin 8, hvis du har oprettet forbindelse til Time Capsule via et Ethernet-kabel i stedet for trådløst.
- Under Vælg en enhed til sikkerhedskopier skal du klikke på knappen Opret forbindelse for at oprette forbindelse til det trådløse Time Capsule-netværk.
- I det næste ark skal du indtaste dit netværksnavn eller klikke på knappen Vis netværk for at få vist en liste over registrerede netværk.
- Vælg det trådløse netværk, og skriv eventuelt adgangskoden til det trådløse netværk. Klik på OK for at fortsætte.
- Klik på Opret forbindelse.
- Time Capsule vises som en enhed til sikkerhedskopier. Vælg den, og klik derefter på Fortsæt for at gå videre.
- Indtast det navn og den adgangskode, du har angivet under indstillingerne for Time Machine, for at logge ind på Time Capsule.
- Klik på Opret forbindelse for at fortsætte.
- Gendan Time Machine-sikkerhedskopien på den slettede enhed ved at følge anvisningerne på skærmen.
Hvis du bruger en dvd til Mac OS X 10.5.2 eller nyere, skal du benytte følgende fremgangsmåde:
- Start fra installerings-dvd'en til Mac OS X Leopard.
- Vælg Hjælpeprogrammer > Gendan system fra sikkerhedskopi, og klik på Fortsæt for at gå videre.
- Gå videre til trin 5, hvis du har oprettet forbindelse til Time Capsule via et Ethernet-kabel i stedet for trådløst.
- Vælg dit AirPort-netværk under AirPort-menupunktet i højre side af menulinjen. Indtast eventuelt adgangskoden til det trådløse netværk, og klik på OK for at fortsætte.
- Vælg den relevante sikkerhedskopieringskilde på listen, og klik på Opret forbindelse til ekstern disk for at fortsætte.
- Indtast det navn og den adgangskode, du har angivet under indstillingerne for Time Machine, for at logge ind på Time Capsule, og klik på Opret forbindelse for at fortsætte.
- Vælg den enhed, der skal gendannes fra, og klik på Fortsæt for at gå videre.
- Vælg datoen for den sikkerhedskopi, der skal gendannes, og klik på Fortsæt for at gå videre.
- Vælg destinationsenheden for gendannelsen. Bemærk, at dataene på den valgte enhed vil blive overskrevet. Time Machine beregner den nødvendige plads. Dette kan tage et stykke tid. Når beregningen er fuldført, skal du klikke på Gendan for at fortsætte.
- Klik på Fortsæt for at starte gendannelsesprocessen.
Gendannelse af en eksisterende Time Capsule-sikkerhedskopi på en ny Mac
- Når du starter din nye Mac for første gang, bliver du spurgt, om du vil overføre oplysninger fra en anden Mac eller enhed (i vinduet "Har du allerede en Mac?").
- Klik på "Fra en Time Machine-sikkerhedskopi eller en anden disk".
- Klik på Fortsæt.
- Gå videre til trin 9, hvis du har oprettet forbindelse til Time Capsule via et Ethernet-kabel i stedet for trådløst.
- Under Vælg en enhed til sikkerhedskopiering skal du klikke på knappen Opret forbindelse for at oprette forbindelse til det trådløse Time Capsule-netværk.
- I det næste ark skal du indtaste dit netværksnavn eller klikke på knappen Vis netværk for at få vist en liste over registrerede netværk.
- Klik på det trådløse netværk, og indtast adgangskoden.
- Klik på Opret forbindelse.
- Time Capsule vises som en enhed til sikkerhedskopier. Vælg den, og klik derefter på Fortsæt for at gå videre.
- Indtast adgangskoden til Time Capsule.
- Klik på Opret forbindelse for at fortsætte.
- Din Mac kontrollerer derefter Time Machine-sikkerhedskopien. Dette kan tage et stykke tid.
- Vinduet "Overfør dine oplysninger" åbnes. Vælg de konti, netværk og andre indstillinger samt programmapper, arkiver og mapper, der skal gendannes.
- Klik på Overfør. Du kan følge status på overførslen i vinduet Overfører oplysninger.