Tænd eller start Quick Assist

  • Dato for seneste ændring: 17 november, 2008
  • Artikel: HT1149
  • Gammel artikel: 303596

Oversigt

Tænd Quick AssistApples berømte “brugervenlighed” i dets produkter begynder med en enkelt berøring med en finger. Det er alt, du har brug for, for at tænde for en iPod, iMac, Power Mac, MacBook, MacBook Pro, iBook, PowerBook, Mac mini, Apple display og andre produkter. Kun iPod shuffle har brug for et lille skub opad eller nedad.

Vi er her for at hjælpe dig, hvis du har brug for hjælp til at tænde for dit Apple -produkt. Vi vil ikke alene vise dig, hvor strømknappen er placeret på de forskellige produkter, vi vil også vise dig, hvad du kan gøre, hvis dit produkt ikke tændes.

Berørte produkter

Desktop-computere

Hvad har du brug for hjælp til at udføre?

Sådan tændes for et Apple-produkt

1) Find strømknappen
Hvis den pågældende enhed er en Apple-computer eller skærm, skal du finde en rund knap på dens overflade, der ligner symbolet, som vises i titelgrafikken ovenfor. Hvis du har en iPod, iPod nano eller iPod, kan du trykke på en tilfældig knap for at tænde for din afspiller. Hvis du har en iPod, skal du skubbe knappen på bagsiden ud. Du kan se placeringen af strømknappen på nogle udvalgte Apple-produkter på billedet nedenfor.

 

Placeringer af strømknappen

 

2) Tryk og start
Når du har fundet knappen, skal du blot trykke på den for at tænde for dit produkt. Du bør høre en tændelyd fra en Mac eller få vist en video på en Apple-skærm som besked om, at enheden har strøm.

De 10 bedste til fejlfinding til Mac-enheder

1) Kontroller, at din strømforsyning fungerer
Kontroller, at din Mac og skærm er sat i en stikkontakt, der fungerer. Du kan kontrollere, om vægstikkontakten fungerer ved at sætte en lampe eller en anden elektrisk enhed i stikket og tænde for den. Hvis din Mac er forbundet til en stiksamling, skal du kontrollere, at den er tændt og fungerer, ved at tilslutte en lampe eller en anden elektrisk enhed, du ved fungerer, og tænde for den.

2) Kontroller, at batteriet er opladet
Hvis du ikke kan tænde for din bærbare Mac, har dens batteri muligvis ikke tilstrækkelig med strøm til at starte computeren. Tilslut din MacBook, MacBook Pro, PowerBook eller iBook til dens strømadapter, sæt adapteren i en stikkontakt, der fungerer, og prøv at tænde for din computer. Bemærk, at nogle batterier har en batteritestknap med tilsvarende LED-lamper, der viser opladningsniveauet.

3) Kontroller dine tilslutninger
Kontroller, at alle ledninger er korrekt og sikkert tilsluttet til din Mac, skærm og til strømkilden. Hvis du bruger en skærm, skal du kontrollere, om dets kabel er sat sikkert fast i din computer. Prøv at fjerne kablet eller ledningen og derefter sætte det tilbage igen i begge ender. Prøv derefter at tænde for dit produkt igen.

4) Prøv med en anden ledning eller strømadapter
Udskift din strømledning eller strømadapter med en anden, hvis du har en der fungerer, som er tilgængelig, for at finde ud af, om du har en fejlbehæftet ledning eller strømadapter. Hvis dette løser problemet, skal du overveje at udskifte den originale ledning eller adapter. Kontroller ved bærbare produkter, at strømadapteren, du afprøver, er kompatibel.

5) Kontroller, at din skærm er tændt
Hvis du bruger en ekstern computerskærm, og den ikke er tændt, kan det se ud som om, din computer ikke starter. Kontroller, at din skærm er tændt, at den er korrekt tilsluttet til din computer og at grafikkort, som din skærm er tilsluttet, ikke er blevet løse inde i din computer (kort bør være sat godt fast—hvis dit videokort virker løst, skal du åbne din computer og sætte kortet fast igen.

6) Kontroller, at dette ikke er et videoproblem
Kan du høre startlyden, støj fra harddrevet og·støj fra ventilationsviften, når du prøver at starte din computer? Hvis dette er tilfældet, har du muligvis et videoproblem i stedet. Kontroller om din skærm virker korrekt. Prøv at skrue op for lysstyrken på selve skærmen (tryk på F2 og hold den nede i 3-4 sekunder ved bærbare computere). Hvis du sætter ansigtet helt tæt op mod skærmen og kun lige kan se skrivebordsbilledet, skal skærmen muligvis serviceres. Prøv at tilslutte en anden skærm, hvis du har en skærm tilgængelig, og se, om det løser problemet. For flere oplysninger om videoproblemer og tip til fejlfinding, se denne artikel.

7) Kontroller nye installationer
Hvis du lige har installeret mere hukommelse eller et nyt AirPort-kort, kan forkert installation medføre, at din computer ikke starter korrekt. Fjern din computer fra strømforsyningen, og kontroller, at din hukommelseschip eller dit AirPort-kort er sat helt fast på kortpladsen. Prøv at fjerne det og sætte det tilbage igen for at være helt sikker. Du kan få flere oplysninger i dokumentationen, der fulgte med produktet, eller ved at vælge din computer i·pop op-menuen under “Installing DIY Parts” på siden Do It Yourself Parts & Service for at søge efter instruktioner (i PDF-format) vedrørende installering af AirPort-kort og hukommelse i din computer. Hvis du stadig ikke kan tænde for din computer, skal du fjerne, hvad du har installeret (og eventuelt udskifte det med originalen) for at se, om din computer starter. Hvis dette er tilfældet, skal du kontakten enhedens producent for at få hjælp.

8) Afmonter dine enheder
Der kan være en konflikt mellem en af dine enheder og din Mac. Afmonter alle dine eksterne enheder, og prøv derefter at tænde for din computer igen for at udelukke, at der er en enhedskonflikt. Hvis din Mac tændes, skal du identificere, hvilke enheder der medfører problemet, ved at tilslutte en enhed, genstarte din computer og teste enheden, før du tilslutter den næste enhed. Hvis din computer ikke starter, efter du tilslutter en enhed, er det sandsynligvis den pågældende enhed, der medfører problemet. Kontakt enhedens producent for at få hjælp.

9) Nulstil din computers SMU eller PMU

Vigtigt: Bemærk, at i de fleste tilfælde vil en genstart være tilstrækkelig. Hvis computeren ikke svarer, skal du prøve disse trin i den angivne rækkefølge, indtil computeren svarer:

  1. Tvungen afslut (Alternativ-Kommando-Escape)
  2. Start igen (Kontrol-Kommando-afbryderknap)
  3. Tvungen Luk ned (tryk på afbryderknappen i 10 sekunder)

Du bør kun udføre en nulstilling på computeren, hvis ingen af ovenstående trin løste situationen.

Vælg den tilsvarende artikel nedenfor, hvis du vil nulstille din computers SMC (System Management Controller), SMU (System Management Unit) eller PMU (Power Management Unit):

10) Læs vores andre artikler med flere trin til fejlfinding
Hvis du har problemer med at tænde eller starte din computer, skal du vælge en af følgende artikler for at få flere trin til fejlfinding:

Har du stadig problemer?

Hvis tippene ovenfor ikke løser dit problem, kan du prøve følgende:

  • Brug søgeværktøjet på vores supportsted til at søge efter dit specifikke problem.
  • Besøg forummet for din Mac på Apple-diskussioner, og få råd fra andre brugere.
  • Hvis du tror, du har brug for service, skal du gå her for at lære om dine servicemuligheder.

De 10 bedste til fejlfinding med iPods

 

Strømknappens placeringer

 

1) Kontroller, at der er strøm på batteriet
Hvis du ikke kan tænde for din iPod, iPod nano, iPod mini eller iPod shuffle, eller hvis din computer ikke kan se din afspiller, når den tilsluttes, er dit iPod-batteri muligvis tomt. Tilslut din iPod til en port med høj strøm på din computer (eller til en valgfri strømforsyning) og lad det lade op i mindst 30 minutter. Prøv derefter at tænde for enheden igen.

2) Kontroller knappen Udsæt
Kontroller, at din iPod ikke er sat på “udsæt”. Kontroller, at knappen Udsæt på din iPod, iPod nano eller iPod mini er i positionen Fra (du bør ikke kunne se nogen skarp·orange farve ved siden af kontakten). Prøv at slå knappen til og fra igen for at se, om dette hjælper. Hvis du bruger en iPod shuffle, skal du se på statuslampen foran, når du prøver at tænde for afspilleren. Hvis det har et orange lysskær, er din iPod sat til Udsæt. Tryk på knappen Afpil/Pause i 3 sekunder for at slå Udsæt fra (statuslyset foran vil blinke grønt tre gange hurtigt efter hinanden, når Udsat deaktiveres).

3) Nulstil din iPod
Hvis din iPod ikke vil tænde, ikke vil starte helt op eller ikke svarer længere (er fastfrosset), skal den nulstilles. Nulstilling af din iPod vil ikke påvirke din musik eller dine arkiver·på din iPod, men det kan være nødvendigt at konfigurere nogle af de brugertilpassede indstillinger. Hvis du vil lære mere om, hvordan iPod, iPod nano, iPod mini eller iPod shuffle nulstilles, kan du se denne artikel.

4) Lad batteriet løbe tør
Hvis din iPod ikke vil tænde, efter du har nulstillet den, kan det i sjældne tilfælde være nødvendigt først at tømme batteriet helt. Fjern din iPod fra din computer eller strømforsyning, og lad den stå uden tilslutning i ca. 24 timer. Tilslut derefter din iPod til din computer eller strømforsyning igen, og nulstil din iPod.

5) Kontroller tilslutningerne
Hvis du nu oplader en iPod, fordi den ikke vil tænde, skal du kontrollere, at dine kabeltilslutninger er sikre, hvis det ser ud som om, din iPod ikke oplades (vent, indtil batteriet er blevet opladet i mindst 30 minutter, før du prøver at tænde din iPod). Prøv at fjerne dit kabel helt fra din iPod og computer, sæt begge kabelender i igen, og vent et par minutter for at få vist opladningsindikatoren. For flere oplysninger om iPod-opladningsproblemer, se denne artikel.

6) Prøv med et andet kabel eller en anden strømforsyning
Hvis din iPod stadig ikke oplades, skal du prøve at udskifte dit iPod-kabel, med et andet kabel, der fungerer, hvis det forefindes. Hvis dette løser problemet, skal du overveje at udskifte det originale kabel. Hvis du bruger en strømforsyning til at oplade din iPod, skal du i stedet prøve at oprette forbindelse fra din iPod til en port på din computer med høj strøm.

7) Prøv med en anden USB- eller FireWire-port
Hvis din iPod stadig ikke vil tænde, og der fortsat er problemer med at lade den op, skal du prøve at tilslutte din iPod til en anden USB-port, som er placeret direkte på din computer (eller en anden Firewire-port, hvis du tilslutter din iPod ved hjælp af FireWire).

8) Opdater din iPod-software
Nogle iPod kræver en minimal version af iPod-softwaren for at kunne fungere. Hvis du har en iPod, iPod nano, eller iPod mini og kan se en mappe med et udråbstegnssymbol på dens skærm, skal du downloade den seneste version af iPod-opdateringsprogrammet og derefter opdatere softwaren på din iPod. For flere oplysninger om de minimale iPod-softwarekrav for alle iPod-modeller (og for at hente det seneste iPod-opdateringsprogram), se denne artikel.

9) Gendan din iPod
Hvis din iPod stadig ikke vil tænde eller oplade, skal du gendanne dens fabriksindstillinger. Bemærk, at dette vil slette alt på din iPod, så tag sikkerhedskopier af dine arkiver, hvis du kan. Du kan få instruktioner, om hvordan du nulstiller din iPod i denne artikel.

10) Læs disse artikler for flere trin til fejlfinding med iPod
Hvis du har problemer med at tænde for din iPod, iPod nano, iPod mini eller iPod shuffle, skal du se følgende artikler for flere trin til fejlfinding:

Har du stadig problemer?

Hvis tippene ovenfor ikke løser dit problem, kan du prøve følgende:

  • Brug søgeværktøjet på vores supportsted til at søge efter dit specifikke problem.
  • Besøg iPod-diskussioner, og bed om råd fra andre iPod-brugere.
Not helpful Somewhat helpful Helpful Very helpful Solved my problem