Vedligeholdelse af Mac Quick Assist

  • Dato for seneste ændring: 14 november, 2008
  • Artikel: HT1147
  • Gammel artikel: 303602

Oversigt

Vedligeholdelse af Mac Quick AssistDen bedste måde til at holde din Mac i form på, er at opdatere din systemsoftware med jævne mellemrum og udføre vedligeholdelse. Her er vores top tip til holde din Mac i orden og opdateret.

Berørte produkter

Mac OS X 10.4, Desktop-computere, Mac OS X 10.5

Top tip til at holde din Mac i topform

1) Hold alting opdateret
Gør det til en dyd, at søge efter Apple-softwareopdateringer én gang om måneden for at holde systemkørslen optimal. Vælg Softwareopdatering i menuen Apple, mens din computer er forbundet til Internettet. Softwareopdatering vil undersøge Apple-softwaren på din computer og søge efter nye versioner på vores servere. Hvis disse findes, vises opdateringerne i vinduet i Softwareopdatering. Vælg afkrydsningsfeltet for softwaren, du ønsker, og klik derefter på knappen Installer for at downloade og installere softwaren. Du kan konfigurere Softwareopdatering til at søge automatisk efter opdateringer dagligt, ugentligt eller månedligt.

2) Anbring dine arkiver fornuftigt
Anbring dine arkiver på fornuftige steder, hvor du let kan finde dem igen. Dette kan forhindre utilsigtet arkivsletning og gøre det lettere for dig at finde dine ting. Du kan organisere ved at oprette nye mapper (tryk på Skift-Kommando-N i Finder) og arrangere aktuelle arkiver i et praktisk hierarki, eller du kan flytte dem til eksisterende mapper.

3) Giv dine arkiver navne
Gennemgå dine arkiver og mapper med generelle navne, og giv dem mere beskrivende navne, som gør det muligt hurtigt at finde, hvad du har brug for. Dette kan hjælpe dig med at organisere ting bedre og gøre det lettere for Spotlight at søge efter og finde, hvad du er på udkig efter, særligt i din digitale fotografisamling med navne som f.eks. DSC_0431.jpg.

Bemærk: Hvis du bruger iPhoto til at håndtere dine fotografier, bør du ikke bruge Finder til at omdøbe arkiverne.

4) Gennemgå dine arkiver
Hvis du vil reducere den brugte plads på harddisken, kan du frigøre diskplads ved at arkivere store arkiver, du sjældent bruger (lær hvordan her), og giv de pågældende arkivfiler navne, der svarer til deres indhold, så du ved, hvad de indeholder. Slet alle overflødige eller forældede personlige arkiver, hvor det er muligt, og indhold, som du ikke længere ønsker eller har brug for—træk dem blot til Papirkurv, og glem ikke at tømme den.

5) Opret sikkerhedskopier af dine arkiver
Gør det til en dyd at sikkerhedskopiere med jævne mellemrum for at forhindre at værdifulde eller vigtige arkiver går tabt. Du kan sikkerhedskopiere arkiver på en cd, dvd, ekstern harddisk, iPod, iDisk eller et andet lagermedium og derefter slette kopierne på din harddisk for at frigøre plads. Vælg Mac-hjælp i menuen Hjælp i Finder, og søg på “sikkerhedskopiering af arkiver”, hvis du vil lære, hvordan arkiver sikkerhedskopieres.

6) Kontroller for virus
Mac-enheder har en lavere sandsynlighed for at få en computervirus end Windows-computere, men det betyder ikke, at det er umuligt. Hvis du ikke allerede har antivirussoftware, bør du overveje at anskaffe det. Hvis du har installeret softwaren, skal du kontrollere, at virusdefinitionerne er opdaterede—du kan finde de seneste opdateringer på din softwareproducents websted.

7) Rengør udenpå
Støvkorn og andet skidt kan skade dine computers indvendige dele, hvis du lader det ophobe sig rundt om dit arbejdsområde. Brug en blød, tør, fnugfri klud, fjerstøvkost eller dåseluft til at rense din Mac udenpå og området rundt om den. Du kan bruge en letfugtet klud til at rengøre skærmen. Brug ikke flydende rengøringsmidler til at rengøre din Mac.

Important: Oplysninger om produkter, som ikke produceres af Apple, er kun inkluderet til orientering og er ikke udtryk for Apples anbefaling eller godkendelse. Kontakt leverandøren for at få flere oplysninger.

Not helpful Somewhat helpful Helpful Very helpful Solved my problem