Ofte stillede spørgsmål om Apple-id

 Vi har samlet de oftest stillede spørgsmål om Apple-id og besvaret dem her. 

Hvad er et Apple-id?

Et Apple-id giver dig mulighed for at tilpasse din oplevelse ved arbejde med Apple. Når du har oprettet et Apple-id, kan du bruge det til at få adgang til Apple-ressourcer, som du skal bruge til at identificere dig selv. Eksempler på steder, hvor du kan bruge dit Apple-id:

      • Apple Online Store
      • iTunes Store
      • Reception (i forbindelse med aftaler på Genius Bar)
      • Apple-onlinesupport (apple.com/support)
      • iChat
      • iPhoto- og Aperture-indkøb
      • iWork-publicering (publish.iwork.com)

Hvordan får jeg et Apple-id?

Du kan oprette et nyt Apple-id på Min info. Hvis du er et aktivt MobileMe-medlem, fungerer din MobileMe-konto også som en Apple-id-konto. Under alle omstændigheder anbefaler Apple, at du bruger din e-mail-adresse som Apple-id.

Er der en måde, jeg kan gendanne mit Apple-id-navn på, hvis jeg ikke kan huske det?

Ja. Følg fremgangsmåden til gendannelse af adgangskoder på iForgot. Se Sådan gendanner du dit Apple-id-navn for at få flere oplysninger.

Hvordan ændrer jeg mit Apple-id-navn eller mine personlige oplysninger?

Du kan ændre dit Apple-id-navn på Min info. Vælg dit land og sprog, indtast de ønskede ændringer, og klik derefter på knappen Fortsæt. Ændringerne træder i kraft med det samme. Du kan også bruge Min info til at ændre dine personlige oplysninger, f.eks. din postadresse eller din e-mail-adressse. Se Sådan ændrer du dit Apple-id-navn for at få flere oplysninger.

Hvordan ændrer eller gendanner jeg en glemt Apple-id-adgangskode?

Hvis du har glemt din Apple-id-adgangskode eller ønsker at ændre den, skal du gå til iForgot og følge vejledningen. Se Sådan ændrer du din Apple-id-adgangskode for at få flere oplysninger.

Kan jeg ændre sikkerhedsspørgsmålene til mit Apple-id?

Ja. Du kan ændre svarene på sikkerhedsspørgsmålene, som blev stillet, da du oprindeligt registrerede dit Apple-id. Log på Min info, og vælg Apple-id.

Hvorfor ser jeg meddelelsen "Dette Apple-id er blevet deaktiveret af sikkerhedsårsager", når jeg indtaster min adgangskode?

Denne meddelelse betyder, at nogen gentagne gange ikke har været i stand til at logge på denne konto. Kontoen deaktiveres via Apple-id-systemet for at forhindre uautoriserede personers adgang til dine oplysninger. Du skal følge vejledningen på iForgot for at nulstille din adgangskode.

Hvorfor ser jeg meddelelsen "Beklager, men vi kan ikke finde dine data i systemet", når jeg forsøger at tilmelde en aftale, se mine produkter eller aftaler online eller kontrollere en reparationsstatus?

Du har muligvis flere Apple-id'er. Prøv at logge på med et andet Apple-id. Somme tider er en produktregistrering, en reparationsstatus eller muligheden for at registrere en aftale tilknyttet et andet Apple-id. Hvis du vil logge på med et andet Apple-id, skal du muligvis slette Apple-id-cookien i browserindstillingerne.

Jeg har flere Apple-id'er. Er der en måde, jeg kan konsolidere dem i et enkelt Apple-id?

Beklager, men det er ikke muligt på nuværende tidspunkt via vores onlineværktøjer. Du kan tale med en AppleCare-repræsentant, som kan hjælpe dig med at angive dine aktuelle produkter under et enkelt Apple-id.

Hvorfor ser jeg meddelelsen "Adgangskoden er ugyldig", når jeg prøver at oprette eller ændre min Apple-id-adgangskode?

Du bruger muligvis ikke-understøttede tegn i adgangskoden. Se MobileMe- og Apple-id-adgangskoder accepterer ikke visse tegn som gyldige tegn, der kan bruges i en adgangskode.

Kan jeg stadig bruge mit mac.com-id som et Apple-id?

Hvis du er blevet tilmeldt .Mac før den 11. juli 2008 og også har haft en aktiv konto efter den 11. juli 2008, fungerer dit mac.com-id stadig som et Apple-id i forbindelse med køb i iTunes Store, Apple Online Store og køb af Apple Print-produkter, der er oprettet med iPhoto eller Aperture. Du kan fortsætte med at bruge dit mac.com-id eller dit nyt me.com-id som et Apple-id (begge navne giver adgang til den samme konto).

NOTE: Hvis din MobileMe- eller .Mac-konto er udløbet, skal du ændre den e-mail-adresse, der er tilknyttet Apple-id'et. Se Udløbne brugernavne, der stadig er gyldige i forbindelse med andre tjenester for at få flere oplysninger.