Få mere at vide om deling i hjemmet

Med funktionen Deling i hjemmet i iTunes kan du dele iTunes-mediebiblioteker med op til fem computere i husstanden og afspille iTunes-indhold på iOS-enheder og Apple TV (2. generation og nyere versioner).

Deling i hjemmet på familiens computere

Med deling i hjemmet kan du streame eller overføre musik, film, tv-udsendelser, programmer og meget mere på op til fem godkendte computere. Det forudsætter, at du på alle computerne slår Deling i hjemmet til og bruger samme Apple-id. Når du har slået Deling i hjemmet til, vises alle biblioteker på hjemmets computere i afsnittet Fælles i øverste højre hjørne af iTunes. Hvis afsnittet Fælles ikke vises i øverste højre hjørne af iTunes, skal du kontrollere igen, om alle computere er på det samme netværk.

Med deling i hjemmet kan du streame musik og video mellem godkendte computere eller trække musik mellem computerbiblioteker. Du kan også vælge, at iTunes automatisk skal importere køb, der er foretaget med en computer på hjemmenetværket, til dit eget bibliotek. Det gøres ved at vælge biblioteket i øverste venstre hjørne af iTunes. Klik derefter på menuen Indstillinger i nederste højre hjørne af vinduet Deling i hjemmet. Vælg det, der skal importeres, i lokalvinduet.

Deling i hjemmet med iPhone, iPad, iPod touch og Apple TV (2. generation eller nyere)

Med deling i hjemmet kan du foretage afspilning på iOS-enheder med iOS 4.3 eller en nyere version og Apple TV (2. generation eller en nyere version) via streaming fra computeren. Du skal slå Deling i hjemmet til på enhederne og bruge det samme Apple-id til alle enheder på hjemmets Wi-Fi-netværk.

Du kan få mere at vide om minimumkrav og indstilling eller fejlfinding af deling i hjemmet på supportsiden for deling i hjemmet.

Sidst ændret:
Var dette nyttigt?
46 % syntes, at dette var nyttigt.

Yderligere oplysninger om produktsupport

Danmark (Dansk)